Himmelrums seneste album er en kreativ rutsjebanetur af emotionel indiepop, men deres live-oversættelse må siges at være i en afgørende mangel på selvsikkerhed. Selvom de har sangene, så mangler de stadig at tage skridtet ud af øvelokalet og ind på scenen.
Yves Tumor udvider sit stærke katalog med endnu et album, hvor alsidig pop og rock såvel som særegenhed synes at være kerneværdier.
Med 7s er Avey Tare igen på banen med en ny dosis af sin legesyge og farverige sangskrivning, selvom det ikke altid opleves, som om at kreativiteten når hele albummet rundt.
I tidens kolde vintermåneder er det nye The Golden Dregs-album On Grace & Dignity med sin velgjorte sangskrivning og sit intime lydunivers en fantastisk måde at holde varmen på.
Patrick Kociszewski har med At Issue taget hul på tredje kapitel i fortællingen om Visitor Kane. Vi fangede ham til en snak om arbejdet med bandets nye udgivelse, om musikalsk alsidighed, og om hvorfor han igen er klar til at skifte musikalsk spor.
På Sleep Party Peoples sjette album bevæger projektets mastermind, Brian Batz, sig ud i et radikalt anderledes og mere introspektivt lydunivers. Og selvom der stadig er plads til forbedringer, når det kommer til netop denne musikalske tilgang, så er Heap of Ashes et stærkt eksempel på en super erfaren og kreativ kunstner med mere på hjerte end nogensinde før.
Trader leverer en stærk kombination af larmende guitarpassager og fængende melodier. Lyden er en smule endimensionel, og de glemmer til tider deres kant, men den stærke sangskrivning sikrer i sidste ende albummets succes.
Jockstraps legesyge og farverige tilgang til popmusik er en af årets større musikalske fornøjelser.
Der er noget smukt at hente i balancegangen mellem det rå og det polerede, og på Whistlers andet album forsøger bandet på kreativ vis netop at udforske dette område – dog med blandede resultater.
På trods af sine endimensionale tendenser formår Doulas debutalbum alligevel at levere sin andel af velskrevne postpunk- og synthpopsange.
