På Thank God for Expectations følger Avalyn opskriften på klassisk rock så stramt og nøje, at det eneste, der virkelig rammer mig, er tekststumpen »We’re not crying, we’re just going really fast.«
Skribent - Anne Marie Taul de Neergaard
Altmodisch: s.t.
Altmodischs urbane, elektroniske melankoli formår – på trods af den til tider knugende tyngde – at sætte af og svæve helt op under den grå og regnvåde himmel, hvorfra der er et ret fint overblik over alle os små mennesker...
Free Electric State: Caress
Caress er et på én gang smertefuldt og ufattelig smukt støjrockende bekendtskab, der efterlader mig 'in a Free Electric State of mind'…
Ceremony: Rocket Fire
Rocket Fires tidsmaskine sender post-sortklædte teenagere tilbage til starten af voksenlivet i start-90'erne og tager givetvis også en del med, der aldrig har været der før. Det er under alle omstændigheder en flyvetur, jeg gerne tager igen og igen.
Maribel: Aesthetics
Maribel gør det umulige. De fortsætter, hvor My Bloody Valentine aldrig slap.
The Deer Tracks: Eggegrund EP
Eggegrund svæver på en nordlysende sværm af elektroniske dråber og storladne dybder. Kan man andet end at lade sig rive med?
Black Francis: Nonstoperotik
Det lyder, som om Black Francis på Nonstoperotik forsøger at gøre op med den musikalske fortid, som han samtidig refererer til. Og som det kan være nok så svært for en mand som ham at leve op til, uanset hvad han gør.
High Places: High Places vs. Mankind
Der er visse steder en ret fed klubstemning på High Places vs. Mankind, men det bliver aldrig overbevisende. Sammen med albummets mange småeksotiske numre med sukkersødt fraseret vokal, efterlader det mig i en tilstand, der er milevidt fra 'high'.
MGMT: Congratulations
MGMT serverer et sammensurium af nostalgisk 60’er-lyd og pastelpsykedeliske farver. Intentionerne er nok gode, og virkemidlerne mange, men alt i alt efterlader det hele kun en sjælløs fornemmelse af MGMT's Lonely Hearts Club Ingenmandsland.
Thrushes: Night Falls
Indierock/noisepop-albummet Night Falls kommer - indrømmet – nok hverken til at skrive musikhistorie eller danne skole. Alligevel er det så intenst og kompromisløst, at det er svært ikke at overgive sig til den forelskelse, de fleste af sangene kredser om.