Skribent - Jakob Lisbjerg

Plader

Chris Brokaw: Incredible Love

Chris Brokaw har en utrolig sikker sans for at spille på en guitars seks strenge. Både elektriske og akustiske modeller styrer han ganske flot, men han tror måske lidt for meget på, at de alene kan bære albummet. På det punkt tager han fejl, og derfor er hans seneste soloalbum en blandet affære.

Nyheder

Nye, gamle mp3’er fra Sonic Youth

Sonic Youth har en omfangsrig hjemmeside, hvor bandet flittigt lægger billeder, playlister og mp3’er op til stor fornøjelse for bandets fans. Senest er sitet blevet opdateret med fire nye mp3’er. Free City Rhymes er åbningsnummeret fra NYC Ghost & Flowers og er blevet lagt op i en alternativ version. De tre andre mp3’er er de tre dele af The Drummer Is Fine, som var et nummer (eller tre), der ikke kom med på albummet A Thousand Leaves. Alle numrene kan findes hos Sonic Youth Og så kan vi i øvrigt fortælle, at Sonic Youth, genfødt som kvartet, er i studiet for at optage efterfølgeren til Sonic Nurse. Det foregår i Sear Sound Studio i New York, hvor bandet også optog Sister og Experimental Jet Set, Trash & No Star. Ifølge Sonic Youths meget informative (har jeg nævnt det før?) website har fire af numrene fået navne: Pink Steam, Do You Believe in Rapture?, Or og Sleepin Around. Albummet kommer senere i år, og der er også planer om at genudgive bandets selvbetitlede EP på både cd og vinyl. Desuden skulle 2006 byde på en remasteret udgave af Ciccone Youth-albummet The Whitey Album.

Nyheder

Jesus and Mary Chain-Jim vender langsomt tilbage

Jim Reid, sanger og guitarist i det hedengangne band Jesus and Mary Chain, er på vej ud af sit skjul. Han har ikke givet meget lyd fra sig, siden hans band Freeheat langsomt gik i sig selv i for et par år siden. Men Jim Reid har for nyligt udgivet en split-single sammen med sin lillesøster Linda. Singlen er udgivet på selskabet Transistor Music og har Jim Reids Song For A Secret på den ene side og Lindas band Sister Vanillas Can’t Stop The Rock på den anden. I oktober sidste år kom Jim Reid også ud af sit skjul og optog en live session for Alex James’ Evening Sequence på BBC Radio 6. Jim Reid indspillede to numre med backing fra Phil King (ex-Lush). De to numre kan nu hentes over internettet: Song For A SecretDead End Kids

Nyheder

Psapp skriver kontrakt med Domino

Bandet Psapp har skrevet kontrakt med det engelske pladeselskab Domino. Psapp udgav i 2005 deres debutalbum Tiger, My Friend på selskabet Arable Records, som bliver drevet af Robin Saville. Han er til dagligt den ene halvdel af Isan. Tiger, My Friend var en sommerlig og voldsomt charmerende debut, hvor Galia Durant and Carim Clasmann med skæve samples, opklippede lyde og rigtige instrumenter skabte en varm, poppet atmosfære. Kun et skarn ville ikke lade sig charmere. Og pladeselskabet Domino faldt da også i fælden. De lod sig charmere så meget, at selskabet nu har skrevet kontrakt med Psapp. Så nu venter vi på endnu en sommer-skive fra charmerende Psapp. Besøg Psapp på nettet.

Nyheder

Skriv din egen Ariel Pink-sang

Pladeselskabet Paw Tracks har sammen med den skæve musiker Ariel Pink udskrevet konkurrencen “Write Your Own Ariel Pink Song”. Den går meget enkelt ud på, at man skriver en sangtekst og sender den til pladeselskabet inden 1. februar. Så vil Ariel Pink håndplukke den tekst, han bedst kan lide, og skrive en sang med teksten – en sang som kommer med på hans næste album. Teksten skal sendes til:Paw TracksPO Box 42374Washington DC, 20015USA Man kan i disse moderne tider under sig over, at pladeselskabet åbenbart ikke modtager tekstforslag per e-mail. Nå, men det er jo også meget hyggeligt at skrive et rigtigt brev. Paw Tracks genudgiver d. 24. januar Ariel Pinks album House Arrest. I december blev Ariel Pink interviewet i LA Weekley og interviewet kan læses her.

Nyheder

Morrissey-single til marts

Morrissey vender i år tilbage med opfølgeren til 2004-albummet You Are The Quarry. Ringleader Of The Tormentors har han valgt at kalde albummet, og nu går der rygter om førstesinglen. Den kommer ifølge fansitet True To You til at få You Have Killed Me som A-side. Fordelt på flere forskellige formater får singlen numrene Good Looking Man About Town, Human Being og I Knew I Was Next‘ som B-sider. Læs også om Morrisseys samarbejde med Morricone.

Nyheder

Hvilken stat skal Sufjan Stevens' næste plade handle om?

Her på Undertoner var vi ret glade for Sufjan Stevens’ album Illinois. Faktisk var vi så glade for albummet, at det erobrede førstepladsen på vores liste over det forgangne års bedste plader. Illinois er en plade, som er en del af Sufjan Stevens’ ambitiøse projekt, hvor han vil lave en plade om hver eneste af USA’s 50 stater. Nu har e-zinet Stereogum har lavet en afstemning om, hvilken stat Sufjan Stevens’ næste plade skal handle om. Og listen toppes af staten Californien tæt forfulgt af New York. 2.587 stemte, og de to stater fik henholdsvis 194 og 190 stemmer. Spørgsmålet er nu, om hr. Stevens lader sig påvirke af resultatet, eller om han allerede har bestemt sig. Besøg Sufjan Stevens’ hjem på internettet.

Nyheder

Julegaver fra Minotaur Shock

Den engelske musiker David Edwards gemmer sig bag navnet Minotaur Shock. Og han har to julegaver til sine fans. Den ene gave er en animeret video til nummeret Somebody Once Told Me It Existed But They Never Found It fra Edwards andet album Maritime. Den anden gave er et eksklusivt nummer fra Minotaur Shock. Og som en engangsforestilling (lover Edwards på sin hjemmeside) har det ham selv på trestemmig-vokal. Det eneste, man skal gøre, er at tilmelde sig Minotaur Shocks mailingliste. Minotaur Shock bliver udgivet på selskabet 4AD, som i disse dage fejrer 25 års jubilæum. Hans blanding af ægte instrumenter, elektroniske legetendenser og en snert af natur gør ham til en oplagt favorit for fans af Caribou, Four Tet og Colleen. Minotaur Shock

Nyheder

Calexico slipper nyt album i april

Knap tre uger inden ørkenrockerne i Calexico gæster Amager Bio i København, udgiver bandet deres nye album Garden Ruin. Albummet udkommer d. 11. april på selskabet Quarterstick og kommer efter en pause på knap tre år. Det seneste album Feast of Wire kom i 2003. Bandet har dog ikke været helt inaktive i den mellemliggende periode, men har sammen med Iron & Wine for nyligt udgivet ep’en In the Reins. Og det er netop sammen med Iron & Wine, at Calexico gæster Danmark d. 29. april, hvor de to bands giver en dobbeltkoncert i Amager Bio. Tracklisten til Garden Ruin: 1. Cruel2. Yours and Mine3. Bisbee Blue4. Panic Open String5. Letter to Bowie Knife6. Roka7. Lucky Dime8. Smash9. Deep Down10. Nom De Plume11. All Systems Red

Nyheder

Ny Colleen-udgivelse forsinket

Colleens bidrag til Mort Aux Vaches-serien på det hollandske selskab Staalplaat skulle være udkommet, men bliver nu forsinket. Det er ikke musikken eller selve disken, der er forsinket, men produktionen af coveret til albummet volder Staalplaat problemer. Mort Aux Vaches-serien udkommer i et meget begrænset oplag, og coverne plejer at være helt specielle. Tidligere bidragsydere til serien har været Goodiepal, Tape, Piano Magic og Kreidler. Bag navnet Colleen gemmer sig den franske kvinde Cécile Schott, som tidligere i år udgav det fremragende album The Golden Morning Breaks, som Undertoners anmelder betegnede som “vellykket ambient, som skaber billeder i éns fantasi, der er så klare og håndgribelige, at man næsten føler, man selv er en del af dem” og gav karakteren 5/6.

Nyheder

Cat Power – den bedste

En måned efter juleaften udkommer det nye Cat Power-album The Greatest. Som titlen ellers foreslår, så er det ikke et Greatest Hits-album, men Cat Powers syvende album og fjerde for Matador. På det nye website for albummet kan man nu lytte til fire numre fra albummet – deriblandt titelnummeret The Greatest, som er en fantastisk, klaverdreven ballade. Og som Matador Records skriver om titelnummeret: “”¦if Alex Chilton were today a beautiful young woman, he’d sound like this.” Besøg Cat Power

Nyheder

Hyldest-album til Will Oldham genudgives

Den originale hyldest-lp blev udgivet i blot 500 eksemplarer og blev lynhurtigt udsolgt. Nu kommer der en cd-opsamling, I Am A Cold Rock, I Am Dull Grass, af hyldesten på samme selskab, som udgav den originale lp – nemlig Tract Records. Albummet gemmer på en lang række små fortolkningsperler fra 18 forskellige kunstnere – og også fra Oldham selv, som på albummet gemmer sig bag pseudonymet Pink Nasty. I Am A Cold Rock, I Am Dull Grass udgives d. 31. januar og til foråret kommer Oldham til Europa for at give en række koncerter. Hverken danske eller svenske datoer er endnu bekræftet. Tracklisten til I Am A Cold Rock, I Am Dull Grass:1. Mark Kozelek “New Partner” 2. Moyra Mc Bride and Maxon Blewitt “Disorder” 3. The Strugglers “Riding”4. Boy Omega “A Sucker’s Evening”5. Jolie Holland “I Was Drunk At the Pulpit” 6. The Impossible Shapes “Rider” 7. Calexico “I Send My Love to You” 8. Pinetop Seven “A Minor Place” 9. Elephant Micah “Ohio River Boat Song” 10. Sodastream “Southside of The World” 11. Pink Nasty “May It Always Be” 12. The Court And Spark “The Sun Highlights the Lack In Each” 13. Iron And Wine “We All, Us Three, Will Ride” 14. Racingpaperplanes “Careless Love” 15. Viking Moses “When Thy Song Flows Through Me” 16. Rivulets “You Will Miss Me When I Burn” 17. Unbunny “For The Mekons, Et Al” 18. Scout Niblett “Trudy Dies” Og tracklisten til den originale dobbelt-udgivelse:1. Moyra Mc Bride and Maxon Blewitt “Disorder” 2. The Strugglers “œRiding” 3. Calexico “œI Send My Love To You” 4. Boy Omega “œA Sucker’s Evening” 5. Pink Nasty “May It Always Be” 6. Pinetop Seven “œA Minor Place” 7. Adrian Crowley “œWest Palm Beach”8. Sodastream “œSouthside Of The World”9. Pale Horse And Rider “œWork Hard Play Hard”10. Iron And Wine “We All, Us Three, Will Ride” 11. The Impossible Shapes “Rider”12. Rivulets “You Will Miss Me When I Burn” 13. Sorry About Dresden “All Gone, All Gone”14. Racingpaperplanes “œCareless Love”15. Scout Niblett “œTrudy Dies”16. Jeffrey Luck Lucas “œAgnes, Queen Of Sorrow”17. Saint Aldrijn “œWerner’s Last Blues To Blokbuster”18. Christian Kiefer “œViva Ultra”19. Patrik Torsson “œThe Gator”20. Joel Martin “œWolf Among Wolves”21. Thistleblossom “œAllowance”22. Tiger Saw “œHard Life”23. Diana Darby “œValentines Day”24. Last Harbour “Old Jerusalem”25. The Prayers And Tears Of Arthur Digby Sellers “Raining In…”26. The Channel “Black”27. Celestine “O, Let It Be”28. Above The Orange Trees “Tonight’s Decision”29. Molasses “We All, Us Three, Will Ride”30. Hudson Bell “Kid Of Harith”

Nyheder

Death Cab For Cutie til Danmark

Det amerikanske band Death Cab For Cutie kommer til Danmark til februar. Sidst, det amerikanske band spillede på vores kanter, havde de danske bookere ikke været så hurtige til at få bandet til Danmark, og man måtte tage over grænsen til Sverige eller Tyskland for at se dem spille. Men nu, efter bandet har udgivet et par plader mere og er skiftet til et stort pladeselskab, kommer Death Cab For Cutie til Danmark. Århusianerne må dog tage turen til hovedstaden, hvor bandet kan høres d. 11. februar i Vega på Vesterbro. Med en håndfuld dage i tour-programmet på begge sider af koncerten i Vega er der dog luft nok til, at en dato i Århus ikke er usandsynlig. Læs en anmeldelse af koncerten i Malmö 20. februar sidste år. Læs også Undertoners anmeldelser af:Death Cab for Cutie: PlansBen Gibbard/Andrew Kenny: Home – Volume VThe Postal Service: Give UpV/A: The Late Great Daniel Johnston – Discovered Covered

Plader

Jan Jelinek: Kosmischer Pitch

På sit tredje album under eget navn tager Jan Jelinek endnu et skridt væk fra micro-housen. Dominerende er i stedet en organisk, krautrock-inspireret behagelig house, som i den tilbagelænede atmosfære gemmer på mange detaljer. Der mangler dog et enkelt crescendo eller to for, at det er perfekt.

Nyheder

Nyt album fra O’Rourke + Moore + Gustafsson

Det seneste album fra trioen Diskaholics Anonymous Trio har fået den fine titel Weapons of Ass Destruction og udgives egentlig først til februar. Men albummet kan allerede nu købes online. Diskaholics Anonymous Trio er legeplads for de herrer Jim O’Rourke, Thurston Moore og Mats Gustafsson. De to første er kendt fra diverse soloprojekter og ikke mindst fra Sonic Youth, mens svenske Mats Gustafsson er et ikon indenfor freejazzen. Albummet består af blot to numre begge omkring de tyve minutter. Og man skal næppe forvente et let eller poppet album – snarere en god støjende blanding af freejazz, støj, ambience, drone og punk. Det er ikke første gang, Gustafsson møder O’Rourke og Moore. Gustafsson skrev albummet HIDROS 3 til Sonic Youth, og sammen med den amerikanske guitarist Loren Mazzacane Connors larmede de sig igennem de knap 67 minutter. Læs mere om samarbejderne hos Smalltown Superjazzz

Nyheder

Nick Cave på mikro-turné

Den dystre, australske herre Nick Cave, som for ikke så længe siden gæstede Mærsks Operahus i København sammen med Mew, kommer nu igen til Europa. Måske er det mere korrekt at sige, at han undgår Europa. For den nævnte turné (hvis de syv koncerter ellers kvalificerer til den betegnelse), Nick Cave er på, rammer udelukkende England og ikke noget steds på det europæiske fastland. Med et nedbarberet band kun bestående af Warren Ellis (på violin), Martyn Casey (på bas) og Jim Sclavunos (på trommer) giver Nick Cave syv solokoncerter i slutningen af januar og starten af februar. Nu er England ikke lige om hjørnet i forhold til Danmark, men hvis man er Cave-fan, så kan man vel nok skrabe penge sammen til en billig flybillet, en dyr koncertbillet og lidt fish’n’chips. Besøg Nick Caves officielle side.

Nyheder

Radiohead udsættes for mash-up

Det engelske band Radiohead er blevet udsat for en ordentlig omgang bastard-remix på albummet Me & This Army. Bag projektet står kunstneren og remixeren Panzah Zandahz. Cd’en er en efterfølger til en mash-up 12″, som Panzah Zandahz lavede tidligere som et dj-redskab. På den nye cd får radiohovederne en ordentlig omgang sammen med blandt andet MF Doom, Jurassic 5 og De La Soul. Og så lad os lige fremhæve, at nummeret Creep fremføres af tekst-til-tale-programmet Fred. Det er sjovt. Me & This Army kan både købes på cd hos Token Recluse Online og (ganske lovligt) downloades fra forskellige torrent-sites. Panzah Zandahz beskriver albummet som “nothing to be taken too seriously, it was just a lot of fun to make & I hope that you have fun listening to it.” Trackliste til Me & This Army:01. Everything In Its Wrong Place02. Idioteque Calisthenics (ft. gift of gab & cut chemist)03. Change The Beat – MF Doom (pz wicket child remix)04. Daytona 500 – Ghostface (panzah zandahz iron lung remix)05. Rapperfection – Edan (ft. mr. lif. national anthem mash-up)06. At Ease07. Creep (ft. fred from fitter happier)08. Me & This Army (ft. sev statik & a shitty mic)09. D.D.T. – Kool Keith (panzah zandazh paperbag remix)10. Itsoweezee – De La Soul (pz i will remix)11. How Ya Want It – Jungle Brothers (pz punchup remix)12. No Surprises (none at all really)13. Sooo Tired14. You & What Army15. Planet Telex Loop16. Paranoid Android Læs mere hos Mp3Nova.org

Interview

Why? – Hamrende umusikalsk

Der er sket en hel del rent musikalsk for Yoni Wolf fra hans tid i cLOUDDEAD over soloalbummet som Why?, Oaklandazulasylum, til dette års bandalbum Elephant Eyelash. Men musikken betyder mindre for Yoni Wolf end ordene. Derfor anser han sig heller ikke sig selv for at være musiker.

Nyheder

Kommende Belle & Sebastian-album lækket – lovligt sniglyt

Skotternes syvende album The Life Pursuit, som udkommer d. 6. februar, er nu tilgængeligt på diverse fildelingstjenester. Hvis man ikke er til ulovlig download, så kan man sniglytte til nummeret White Collar Boy hos den franske radiostation Aligre FM. Her har programmet Planet Claire nemlig spillet nummeret i deres udsendelse fra d. 30. november. Og denne udsendelse er tilgængelig på programmets hjemmeside. Ca. 41 minutter inde i udsendelsen spiller de White Collar Boy. I samme udsendelse kan man ca. 30 minutter inde også lytte til nummeret Travel is dangerous fra Mogwais kommende album Mr. Beast. Belle & Sebastians album The Life Pursuit udgives af Rough Trade Records i Europa, og dagen efter kommer den amerikanske udgave på Matador Records. Og for at det ikke skal være løgn, så kommer der yderligere tre udgaver på pladeselskaberne Trama, Toshiba og Spunk, der hver især dækker Brasilien, Japan og Australien. Skotterne har heldigvis ikke for vane at lade de oversøiske udgaver indeholde bonusnumre, hvilket sparer fansene for en god slat penge. Albummet får en singleforløber i form af Funny Little Frog, som udgives på et hav af formater d. 16. januar. Tracklisten til The Life Pursuit: 1. Act Of The Apostle Part 1 2. Another Sunny Day 3. White Collar Boy 4. The Blues are Still Blue 5. Dress Up In You 6. Sukie In The Graveyard 7. We Are The Sleepyheads 8. Song For Sunshine 9. Funny Little Frog 10. To Be Myself Completely 11. Act Of The Apostle Part 2 12. For The Price Of A Cup Of Tea 13. Mornington Crescent

Nyheder

The Seven Mile Journey – dansk postrock nu på plade

Det Aalborgensiske instrumentalband The Seven Mile Journey udgiver til januar deres debutalbum. Albummet The Journey Studies udgives i samarbejde med Fonogram Agency, som også samarbejder med Mob og My Beloved, og distribueres via VME. Og The Seven Mile Journey har netop sammen med My Beloved været på en mindre Danmarks-turne her i efteråret. Bandet giver den sidste koncert inden albumudgivelsen sidst i december. Det sker d. 28. i julemåneden, hvor 1000 Fryd i Aalborg lægger hus til koncerten, som er en dobbeltkoncert sammen med The Doi, som også er fra Aalborg. The Doi pladedebuterer ligeledes til næste år, blot på selskabet Quartermain Records. Hør nummeret In an Eight Track Universe med The Seven Mile Journey.