De semielektroniske, storladne melankolikere Joseph Costa (fra L’altra) og Marc Hellner har sammen lavet en række nye numre til filmen PLAY. Filmen er skrevet og instrueret af Alicia Scherson og får europæisk præmiere denne vinter. På filmen PLAYs hjemmeside (under punktet ‘fotos y extras’) kan man høre fire numre fra filmen, tre af dem lavet af Joseph Costa og Marc Hellner. Lydsiden kommer desuden til at indeholde numre fra L’altra, Telefon Tel Aviv, Savath & Savalas og Matthew Herbert. Marc Hellner er den ene halvdel af Pulseprogramming, og han har netop udgivet sit debutalbum under eget navn. L’altra udgav i januar deres tredje album Different Days. Bandet har tidligere haft planer om at besøge det europæiske kontinent i år, men de planer er nu skrinlagt. Det fortæller Joseph Costa til Undertoner. Han og bandets anden frontfigur Lindsay Anderson er i stedet gået i studiet for at arbejde på en efterfølger til Different Days.
Skribent - Jakob Lisbjerg
BSBTA vinyl-debuterer
Det københavnske DIY-pladeselskab Bloated Sasquatch Beer Theatre Audio (kan heldigvis forkortes til BSBTA) udgiver fredag d. 4. november sin første vinylplade. Førhen har selskabet primært udgivet cdr’er. Vinylen er en 7″ split-udgivelse med danske Antenne på den ene side og tyske Cryptic Scenery på den anden. Der er pladereception på københavnske Café Stalinggrad (oven på Stengade 30) fredag d. 4. november fra 20-22. Af andre Antenne-nyheder kan nævnes, at Antenne (med det borgerlige navn Kim) har remixet Stina Nordenstams On Falling. Tidligere har Antenne remixet danske Efterklangs nummerSwarming. Det kan downloades som mp3 hos Efterklang.
Fridge planlægger nyt album
Det engelske band Fridge, der næsten kan defineres som et postrockband, er på vej med nyt materiale. Fridge er det band, hvor de to musikere Four Tet (med det borgerlige navn Kieran Hebden) og Adem (med efternavnet Ilhan) slår deres folder ved siden af solokarrieren. Det tredje medlem af Fridge er trommeslageren Sam Jeffers, som ved siden af bandet har en karriere som webdesigner og blandt andet har designet pladeselskabet Dominos hjemmeside. I en mail til Undertoner fortæller Sam Jeffers, at bandet i de næste par uger vil booke studietid og derefter indspille en række nye numre i december. Han fortsætter: “If all goes okay, we’re looking to put it out in the summer. It’s been a long time!” Og Sam Jeffers har ret – der er gået lang tid, siden Fridge gav lyd fra sig – det sidste udspil fra Fridge var det fremragende album Happiness fra 2001. Hvis du ikke kender Fridge, kan du her downloade nummeret Cut up piano and xylophone fra Happiness. På Fridges hjemmeside er der flere mp3’er.
The Skygreen Leopards: Jehovah Surrender
Smid skoene – nej, smid bare alt tøjet - og dans med til The Skygreen Leopards, mens solen går ned. Tempoet og energien er mestendels fraværende på denne ep, men det sløve og overstyrede udtryk er alligevel ganske inciterende – også for de danseglade hippier. Bob Dylan på god, god syre.
The Constantines dropper Danmark
Det canadiske band The Constantines kommer i det sene efterår til Europa for at turnere. Men bandet har som så mange andre valgt at lægge turneen uden om Danmark. Og det til trods for, at der er flere fridage mellem og efter de to koncerter, bandet giver i Sverige. For københavnere er der mulighed for at se bandet i Lund, hvor The Constantines spiller på Mejeriet d. 1. december. To dage efter spiller bandet i Stockholm, inden turneen fortsætter i Holland. The Constantines blev først for alvor kendt, da det amerikanske selskab Sub Pop begyndte at udgive bandets plader uden for Canadas grænser. Tournament of Hearts er netop udkommet, og hos Sub Pop kan man høre nummeret Love in Fear. Læs også Undertoners anmeldelse af The Constantines’ album Shine a Light
Chris Brokaw udgiver album
I dag udkommer Chris Brokaws album Incredible Love på det amerikanske selskab 12XU. Og denne gang er numrene tilsat masser af strøm, hvilket ikke har været tilfældet for de tidligere Brokaw-udgivelser på 12XU. Udtrykket er dog ikke som hans tidligere guitararbejder i bands som Come og Codeine og for Evan Dando og Karate. På Incredible Love viser Brokaw sig som en blidere country-singer-songwriter. Udover nye Brokaw-numre indeholder albummet også en coverversion af Suicides I Remember. Incredible Love bliver senere på året udgivet i Europa af det engelske selskab Rock Action. Hos 12XU kan du downloade en mp3 af nummeret Move.
V/A: Dream Brother – The Songs of Jeff + Tim Buckley
Numrene på dette coveralbum, der hylder far og søn Buckley, balancerer mellem bidrag, der er for tro mod det originale materiale, og andre bidrag, der flot fortolker originalen uden at miste det oprindelige udtryk. Det akustiske helhedsindtryk styrker albummets udtryk, men man savner lidt spræl.
Nyt album fra Tape
I dag udgiver det svenske band Tape sit tredje album, der har fået titlen Rideau. Bandet fortsætter sin minimalistiske, halvakustiske elektronika som på de to foregående album, men på Rideau har Tape allieret sig med den tyske musiker og producer Marcus Schmickler, der er kendt under navnet Pluramon. Albummet er blevet optaget henover den seneste vinter i Schmicklers Piethopraxis-studie i Køln, og ifølge Tape selv har det givet albummet en skarpere og mere rytmisk lyd, end på de tidligere album. Tape blev dannet i 2000 og har ud over albummene Opera, Milieu og senest Rideau i august i år udgivet en cd i selskabet Staalplaats Mort Aux Vaches-serie. Tracklisten til Rideau: 1. Sunrefrain2. A spire3. Sand dunes4. Exuma5. Long lost engine Hos bandets pladeselskab Häpna ligger der en række mp3’er fra Tapes tidligere album.
Ulrich Schnauss arbejder på nyt materiale
Siden udgivelsen af Ulrich Schnauss’ seneste album A Strangely Isolated Place har der været forholdsvis stille omkring den ambiente og beat-svævende tysker. Men nu giver han lyd fra sig igen – i hvert fald på sit website. Her undskylder han, fordi han ikke har fået opdateret sitet på regulær basis. Men han har haft travlt med at optage nyt materiale til et kommende album, skriver han Ind i mellem sine egne musikalske arbejder har Ulrich Schnauss dog fundet tid til at indspille nummeret Stroll Down Memory Lane med det canadiske band Below The Sea. Af andre Schnauss-relaterede nyheder kan nævnes, at hans album Far Away Trains Passing By i den nærmeste fremtid bliver genudgivet af den amerikanske gren af Domino. Denne gang indeholder udgivelsen desuden en bonus-disk, der indeholder en lang række numre, som ikke fandt plads på albummet. Bonus-disken indeholder desuden en række af de numre, som Ulrich Schnauss har haft med på forskellige kompilationer. Hos Ulrich Schnauss kan man downloade flere non-album-tracks.
Nyt (og gammelt) fra Ariel Pink, Animal Collective, Panda Bear
Netop, som jeg skriver dette, står/sidder/ligger den skæve troubadour Ariel Pink med en guitar og en gammel båndoptager og optager numre til sit kommende album. Det nye album bliver udgivet i midten af 2006. Først udgives dog et ældre Ariel Pink-album midt i januar. House Arrest, som udgives på Paw Tracks, er før blevet udgivet på selskabet Ball Bearings Pinatas. Paw Tracks udgiver også snart et album fra bandet Terrestrial Tones, som består af Dave fra Animal Collective og Eric fra Black Dice. Stilen skulle være det, man kalder afro-pop. Og så ved vi alle, hvad det drejer sig om”¦ Det sjældne Animal Collective-album Hollindagain blev udgivet i 2002 i blot 200 eksemplarer med håndmalede covers. Albummet bliver nu bredere tilgængeligt, når de genudgives. Og så kommer der i den nærmeste fremtid et par album fra Panda Bear; et vinylalbum på selskabet UUAR og et vinylalbum på Fat Cat/Paw Tracks. Senere samles alle numrene fra de to vinyludgivelser på én cd.
Computerspil-soundtrack med Raveonettes, The Walkmen, Death Cab For Cutie
I dag udkommer soundtracket til computerspillet Stubbs The Zombie. Og det er prominente navne, som har valgt at lægge musik til spillet. Alle bands spiller coverversioner af gamle 50’er-numre, som kan høres i spillet. Soundtracket er udgivet på selskabet Shout! Factory, der blandt andet også har udgivet soundtracket til filmen The 40 Year-Old Virgin. Undertoner tøver dog ikke med alligevel at anbefale Stubbs The Zombie-soundtracket. Trackliste: 1. Ben Kweller: Lollipop2. The Raveonettes: My Boyfriend’s Back3. Death Cab For Cutie: Earth Angel4. Rose Hill Drive: Shakin’ All Over5. Cake: Strangers In The Night6. The Walkmen: There Goes My Baby7. Rogue Wave: Everyday8. The Dandy Warhols: All I Have To Do Is Dream9. Oranger: Mr. Sandman10. The Flaming Lips: If I Only Had A Brain11. Clem Snide: Tears On My Pillow12. Milton Mapes: Lonesome Town13. Phantom Planet: The Living Dead
Brian Wilsons julealbum
Det er tidligt, ja – men julen er lige om hjørnet, også rent musikalsk. D. 29. November udgiver Beach Boys-legenden Brian Wilson sit første julealbum, der har fået titlen What I Really Want For Christmas. For Undertoners læsere vil Wilson nok ikke have svært ved at konkurrere med julealbums fra Smokie, Kelly Family og andre kunstnere, der hvert år udgiver et julealbum – ofte med undertitlen The Danish Collection. What I Really Want For Christmas er det første julealbum, Wilson har produceret i over fyrre år, og albummet indeholder både Wilsons fortolkninger af traditionelle (angelsaksiske) julesange, gamle Beach Boys numre og nye numre fra Wilsons egen hånd. Tracklisten er som følger: 1. The Man With All The Toys2. What I Really Want For Christmas3. God Rest Ye Merry Gentlemen4. O Holy Night5. We Wish You A Merry Christmas6. Hark The Herald Angels Sing7. It Came Upon A Midnight Clear8. The First Noel9. Christmasey10. Little Saint Nick11. Deck The Halls12. Auld Lang Syne13. On Christmas Day14. Joy To The World15. Silent Night Der er flere informationer om albummet hos Wilson selv
Dangerdoom: The Mouse and the Mask
Samarbejdet mellem MF Doom og DJ Danger Mouse er blevet til et album præget af gode beats, lidt for pæne samples og en mere end lidt for irriterende brug af persongalleriet fra tv-serien Adult Swim. Det er synd, for der var ellers stort potentiale i de to D’ers samarbejde.
Opiate, boller og kakao i kirke
Hvis fredag aften ikke skal være en vild fest med øl og personer af det modsatte køn, skal aftenen måske i stedet sørge for at fylde sindet med fred og ro og maven med boller og kakao. Som en del af den københavnske kulturnat vender Opiate aka. Thomas Knak sammen med en række andre kunstnere plader i den københavnske Brorsons Kirke fra 19-24 i aften. Og der er gratis boller og kakao til de blide toner. Det hele foregår i Brorsons Kirke på Nørrebro i København, og når kirken lægger hus til denne type arrangementer, hedder stedet meget passende Churchill. Aftenens program: 19.00 CD19.30 SchackStart (DJ)20.30 Opiate (DJ)21.30 MikkelMetal (LIVE)22.30 LJUD DJ23.30 SchackSlut (DJ)
Programmet til RECession offentliggjort
Så blev programmet til dette års RECession-festival langt om længe offentliggjort. Der er mange små navne og knap så mange lidt større navne. Derfor vil programmet for mange nok være en skuffelse i forhold til tidligere års programmer. Af større navne kan nævnes Future 3, 18th Dye, Fennesz, Pita og Duran Duran Duran. RECession løber af stablen i den første weekend i november i Århus. Se hele programmet hos RECession
Jim O'Rourke forlader Sonic Youth
Ifølge en artikel i Los Angeles CityBeat medvirker Sonic Youths femte medlem, guitaristen Jim O’Rourke, ikke på det næste Sonic Youth-album, som bandet begynder optagelserne til til foråret. Formuleringen i artiklen er en smule løs, men det er oplagt at tolke sætningen He’s moving on som O’Rourkes farvel til Sonic Youth.Jim O’Rourke blev fuldgyldigt medlem af Sonic Youth i 2001 og medvirkede første gang på albummet Murray Street. Tidligere havde han indspillet SYR 3 sammen med bandet, og han producerede NYC Ghosts & Flowers og var med som guitarist, når bandet spillede live på den efterfølgende turné. Sonic Youth gæster Europa i denne måned, hvor bandet giver to koncerter i Paris og en i Valencia. Læs artiklen fra Los Angeles CityBeat
Low udgiver remix-ep
Low har fået en række prominente musikere til at remixe nummeret Monkey, som oprindeligt stammer fra deres seneste rock-album The Great Destroyer. Ep’en har fået titlen Tonight the Monkeys Die: Low Remixed og er i første omgang kun tilgængelig hos iTunes. Men ep’en skulle gerne blive udgivet på Lows eget selskab Chairkickers Union senere i år – både på cd og 12″ Tracklisten er som følger: 1. Monkey2. Monkey (Fog Remix)3. Monkey (Crew Jones Remix)4. Monkey (Stephin Merritt Remix)5. Monkey (Bob Mould Remix)6. Monkey (The Count Remix) Og så planlægger Low et comeback til livescenen, efter Alan Sparhawk i foråret fik noget i retning af et psykisk sammenbrud – et sammenbrud, som allerede viste sit grimme ansigt, da trioen spillede på Vega i København, hvor Alan Sparhawk brokkede sig uproportionelt over sin mikrofon.
Download koncert med Brian Jonestown Massacre
Det amerikanske band Brian Jonestown Massacre er aktuelle på lydsiden til Jim Jarmuschs seneste film Broken Flowers med nummeret Not If You Were The Last Dandy On Earth. © Mary Martley Samtidig kan man på bandets hjemmeside nu downloade bandets koncert i Chicago fra dette års Lollapalooza-turne. Tracklisten er som følger:1. Intro2. Whoever You Are3. Let Me Stand Next To Your Flower4. Nailing Honey To The Bee5. Hide and Seek6. When Jokers Attack7. Sailing8. Swallowtail9. Oh Lord / Jesus Sidste nummer bliver fremført sammen med The Dandy Warhols, der sikkert har inspireret Brian Jonestown Massacre til titlen på deres nummer til Broken Flowers. Brian Jonestown Massacre har senest udgivet ep’en We Are The Radio, der kom i slutningen af august. Hent koncerten hos Brian Jonestown Massacre
Killjoy Confetti: The Fun Is
Pigepunk behøver ikke være kedeligt, selv om man ikke opfinder den dybe tallerken med hvert eneste nummer. På Killjoy Confettis andet album er der dog alt for langt mellem de dybe tallerkner, og alt for mange numre er konstrueret kedeligt og helt i inspirationkildernes ånd.
Aphex Twin (og andre) får klassisk behandling
Den franske pianist Maxence Cyrin udgiver sidst i oktober sit album Modern Rhapsodies på det franske selskab F Communication. Selskabet udgiver normalt elektronisk musik, men Maxence Cyrins album bliver det første, udelukkende analoge album på selskabet. At det alligevel ikke er et radikalt, musikalt skift for F Communication – det viser tracklisten til Modern Rhapsodies tydeligt. Maxence Cyrin fortolker på sit piano en lang række nyklassikere indenfor den elektroniske musik – her i blandt to numre af Aphex Twin. Det er ikke første gang, Aphex Twin får en klassisk overhaling. Tidligere i år udgav det 22-mand store ensemble Alarm Will Sound et album, hvor numre af Aphex Twin udsættes for symfoniorkester. Tracklisten til Modern Rhapsodies med originalkunstneren i parantes: 1. Behind the wheel (Depeche Mode)2. Don’t you want me (Felix)3. Disco’s revenge (Gusto)4. Sueño latino (Sueno Latino)5. Windowlicker (Aphex Twin)6. Acid Eiffel (Choice – Laurent Garnier & Shazz)7. Jaguar (Rolando)8. Go (Moby)9. Unfinished Sympathy (Massive Attack)10. The meltdown (Lunatic Asylum)11. Anasthasia (T99)12. Untitled track 8 – Selected Ambient Works vol. II (Aphex Twin)13. L.F.O (LFO)14. Smokebelch II (Sabres of Paradise) Smyglyt til bidder fra albummet hos F Communication
