'Still going strong' er et udtryk, man sagtens kan bruge om Ennio Morricone. På denne retrospektive kompilation sammensat af Mike Patton er det tydeligt, hvilken ener Morricone er som filmmusikkomponist. Med vægt på 60'erne og 70'erne er der masser af atonal musik, skæve melodier og rædselsskrig.
Skribent - Jakob Lisbjerg
Morricone hjælper Morrissey
På Morrisseys kommende album Ringleaders of the Tormentors får den engelske poet hjælp af den italienske komponist. Det er på nummeret Dear God Please Help Me, at Morrissey får hjælp til strygerne af Ennio Morricone. Morrissey er ifølge et ultrakort interview til Billboard beæret over, at Morricone vil arbejde sammen med ham, når han nu har afvist af arrangere for så store navne som U2 og David Bowie. “He was very shy, and he was heavily surrounded and shielded, and there was no way that he and I would end up at the local pub playing darts. But that’s OK,” siger Morissey. Ennio Morricone er nok mest kendt for sine soundtracks til gyserfilm og ikke mindst til westerns som Once Upon A Time In The West og The Good, The Bad And The Ugly Morrisseys Ringleaders of the Tormentors forventes udgivet i marts næste år og får følgende trackliste: 1. I Will See You in Far-Off Places2. Dear God Please Help Me3. You Have Killed Me4. The Youngest Was the Most Loved5. In the Future When All’s Well6. The Father Who Must Be Killed7. Life Is a Pigsty8. I’ll Never Be Anybody’s Hero Now9. On the Streets I Ran10. To Me You Are a Work of Art11. I Just Want To See the Boy Happy12. At Last I Am Born
Ny Liars-single bliver censureret
Den nye Liars-single It Fit When I was A Kid har fået sit cover censureret. Men bandet planlægger heldigvis (hvis man kan lide nøgne mænd) også en version med et ucensureret cover. Dette cover vil desuden blive trykt på spiseligt papir (!). Vinyludgaven af It Fit When I was A Kid indeholder udover titelnummeret også et remix af dette nummer – et remix, der har fået titlen Don’t Techno For An Answer. Singlen er en forløber for Liars’ kommende cd/dvd-album Drum’s Not Dead, der kommer en gang til foråret. Hos Liars pladeselskab Mute kan man se videoen til It Fit When I was A Kid.
Four Tet samarbejds-album til januar
Four Tet udgiver i januar under sit borgerlige navn Kieran Hebden albummet The Exchange Session vol. 1. Albummet er ikke et regulært Four Tet-album men et album, som Hebden har lavet sammen med trommeslageren Steve Reid. Navnet får måske ikke klokker til at ringe hos specielt mange, men Reid har blandt andet spillet med og for Sun Ra, Miles Davis, James Brown og Coltrane. Han har desuden haft en lang karriere indenfor Motown, og da han var blot 19 år gammel, spillede han med Fela Kuti i Afrika. I et interview til e-zinet PopMatters fra i sommer har Hebden forklaret sin fascination af Reid med disse ord: “He’s my dream drum partner. There’s a sound I always strive for in my records. That rhythmic African-American tradition, that pure, soulful, funky rhythm. The thing is I’m a middle-class English guy and it’s just not in me. But it’s something I’m always reaching for in my music. Now to suddenly work with Steve, who is the very essence of that idea, is fantastic. He’s one of the purest examples of that drum tradition on the planet.” Kieran Hebden medvirker også på Steve Reids seneste album Spirit Walk, som er udgivet på Soul Jazz Records. Hebden-Reid-albummet The Exchange Session vol. 1 udgives på Domino. Læs hele interviewet om samarbejdet hos PopMatters. Undertoners anmeldelse af Four Tets seneste album Everything Ecstatic.
Testbild!-album udskudt – dropper at spille live
Det svenske band Testbild! skulle have udgivet deres tredje, rigtige album The Lolita Wagner Case i dette efterår. Men nu er albummets udgivelse blevet udskudt til engang efter jul. Albummet skulle have været udgivet på det amerikanske selskab Radio Khartoum, som i 2002 udgav Testbild!’s debutalbum The Double Life of Testbild!. Men som Petter Herbertsson fra bandet svarer, når han bliver spurgt om, hvornår albummet The Lolita Wagner Case udgives: “Well…we don’t know actually. Maybe this spring?” Til gengæld kan man så glæde sig over, at Testbild! har været så kloge ikke at satse på et enkelt pladeselskab. Bandets seneste album The Inexplicable Feeling of September udkom sidste år på det svenske selskab Friendly Noise, og på samme selskab kommer der endnu et Testbild!-album i februar 2006. Bandet arbejder desuden på et tematisk album, som skal optages i en kirke. Og temaet? Det er champignoner! Petter Herbertsson fortæller til Undertoner, at Testbild! ikke følger hverken albummet på Friendly Noise eller det på Radio Khartoum op med en række koncerter. “Sadly, no. We’ve decided not to play live anymore, at least for the time being.” Øv. Ærgeligt for os. Besøg Testbild!’s site
Anticons Alias i København d. 1. december
Blot en uge efter, at labelmate Why? har spillet i Danmark, spiller Alias i København. Koncerten kommer til at foregå på det københavnske spillested Culture Box. Alias kommer med sit tredje album Lillian i bagagen – et album, som han har lavet sammen med sin lillebror Ehren. Det er et varmt og melodisk album – som der står på Anticons site: “The perfect postmodern tribute to an American musical family.” Der er derfor ingen undskyldning for at blive hjemme torsdag d. 1 december.
My Morning Jacket til Danmark
Den amerikanske americana-rock-kvartet My Morning Jacket kommer til Danmark i det nye år. Bandet gæster nærmere bestemt landet d. 4. februar, hvor My Morning Jacket spiller på Loppen i København. Jyderne må kigge langt efter en koncert, men så er det jo godt, vi har DSB. My Morning Jacket udgav tidligere på året albummet Z, der er bandets fjerde album. Besøg My Morning Jacket, hvor der både er streams af numre fra Z og bandets andre plader, men også streams fra forskellige optrædener på lokalradioer.
Cyann & Ben færdiggør nyt album
Den folk-minimalistiske kvartet Cyann & Ben lægger i dette øjeblik sidste hånd på de optagelser, som bandet har lavet hen over sommeren. Optagelser, som skal blive til bandets tredje album. Hvis tidsplanen ellers holder, bliver albummet udgivet på det engelske selskab Cargo til marts næste år. Cyann & Ben har tidligere udgivet to plader på det franske selskab Gooom, som mest er kendt for at udgive det storladne synth-rockband M83.For at fordrive tiden indtil det kommende Cyann & Ben-album udgives, kan man smutte en tur inden om selskabet Goooms site. Der kan man, under menupunktet ‘Bonus’, finde en mix-cd, som Cyann & Ben har lavet. Den er fri til at downloade, og der er lavet et cover til cd’en, som man kan printe ud. Nice. Besøg Gooom.
To sagsanlæg mod Sony BMG
Sony BMG har ikke haft det let efter, det kom frem, at selskabets kopisikrede cd’er installerede et viruslignende program på den computer, som cd’en blev puttet i. Først var det statsadvokaten i Texas, som lagde sag mod Sony BMG for at bryde statens forbrugerbeskyttelseslov. Nu har The Electronic Frontier Foundation (EFF) også lagt sag an mod giganten Sony BMG. EFF vil både slæbe Sony BMG i retten for kopisikringsprogrammerne XCP og MediaMax. For som EFF Legal Director Cindy Cohn siger: “Music fans shouldn’t have to install potentially dangerous, privacy intrusive software on their computers just to listen to the music they’ve legitimately purchased. Regular CDs have a proven track record — no one has been exposed to viruses or spyware by playing a regular audio CD on a computer. Why should legitimate customers be guinea pigs for Sony BMG’s experiments?” Læs mere om EFF’s anklage
Mates of State fastlægger trackliste til album uden titel
Den søde og energiske dreng-pige-duo Mates of State udgiver deres næste album til marts. Det skriver bandet på sin hjemmeside. Albummets trackliste er færdiggjort, men selve albummet har endnu ikke fået en titel. Her på undertoner foreslår vi, at Mates of State kalder albummet for LP4, Mates of State eller måske bare betitler det med et af numrenes titel. Hvor svært kan det være? Mates of State består af ægteparret Kori Gardner og Jason Hammel på henholdsvis orgel og trommer. Og hvis du spørger dem om, hvordan der er at være gift og spille i band sammen, så får du svaret: Probably, exactly how you imagine it would be. Bandet gæstede for lidt over to år siden københavnske Club PlayRec, og Undertoner anmeldte koncerten. Læs også en anmeldelse af Mates of States seneste album Team Boo. Og så må vi ikke glemme det vigtigste… Tracklisten til albummet uden navn: 1. Think Long2. Fraud in the 80’s3. Like U Crazy4. Beautiful Dreamer5. What it Means6. For the Actor7. Nature and the Wreck8. So Many Ways9. Punchlines10. Running Out
Solskin sælger cd’er
Så blev det endelig bevist: Vi forbrugere er super-nemme at påvirke. En ny undersøgelse af vores forbrugervaner (i tidsskriftet Journal of Consumer Research) viser en tydelig sammenhæng mellem vores opfattelse af vejret og vores bedømmelse af et produkt. Sagt på en mere dansk måde, så påvirkes vores forbrugsvaner i høj grad af en masse andre faktorer end dem, som omhandler det vigtigste: Produktet. For eksempel vil en cd bliver bedømt meget mere positivt, hvis lytteren elsker solskin, og det er en solskinsdag. Tænk lige over det næste gang, du i strålende humør går ind i en pladeforretning. Du kunne risikere at købe indtil flere cd’er for meget (kan man det?).
Bliv gravid med Vincent Gallo
Denne nyhed er mest til de kvindelige læsere. På sin hjemmeside har Vincent Gallo nu sat en portion sæd til salg for den nette sum af $ 1.000.000. Det lyder måske dyrt, men prisen inkluderer også den kunstige befrugtning.Hvis modtageren foretrækker en naturlig befrugtning, så koster den $ 500.000 ekstra. Men kønne piger kan få rabat, for som der står: “However, if after being presented detailed photographs of the purchaser, Mr. Gallo may be willing to waive the natural insemination fee and charge only for the sperm itself.” Hvis man ikke lige er parat til at føde Gallos barn, så kan man vælge at investere i nogle af de andre (dyre) ting, som han har sat til salg: Motorcyklen fra filmen The Brown Bunny til $ 35.000, Gallos sengetæppe fra julen 1960 til $ 3.000 eller et diamanthjerte med Gallos portræt til $ 10.000. Og der er flere, dyre ting til salg. Se hele listen her.
Nyt fra Destroyer til februar
Den skæve songwriter Destroyer (med det kedeligere navn Daniel Bejar) er klar med sit sjette album. Destroyer’s Rubies bliver udgivet til foråret på selskabet Merge, der blandt andet også udgiver The Clientele, Spoon og Lambchop. Destroyer’s Rubies vil være bredere i sit lydbillede end tidligere Destroyer-skiver, og Bejar har samlet en ny trup til at akkompagnere sig: Fisher Rose, Tim Loewen, Nicholas Bragg, Ted Bois og Scott Morgan. Når Bejar ikke pusler med sin egen musik, hjælper han gerne med i bandet New Pornographers. Tracklisten til Destroyer’s Rubies: 1. Rubies2. Your Blood3. European Oils4. Painter In Your Pocket5. Looters’ Follies6. 3000 Flowers7. A Dangerous Woman Up To A Point8. Priest’s Knees9. Water Colours Into The Ocean10. Sick Priest
Susumu Yokota & Rothko: Distant Sounds of Summer
Dette er et sjældent oplagt samarbejde: Rothko alias engelske Mark Beazley og japanske Susumu Yokota lyder og komponerer på visse måder meget ens, og de forener store dele af det bedste på dette album. Der er dog en række beats, som ødelægger enkelte numre og dermed helheden.
Underworld sælger eksklusive numre på nettet
Det er måske nok ved at være et stykke tid siden, at Underworld var i topform. Men med deres nye produkt Lovely Broken Thing viser bandet, at det i det mindste er helt fremme i skoene rent markedsføringsmæssigt. Lovely Broken Thing er et produkt, som kun kan købes i bandets egen online-butik. For £ 5 får man syv nye numre fra bandet (over 28 minutters musik), et stykke coverart lige til at printe ud og 177 billeder. Tracklisten til Lovely Broken Thing: 1. jal to Tokyo2. billy goat3. peggy sussed4. dub shepherd5. lenny penne6. monkey wink7. witness Der kan findes lydbidder hos Underworld.
Lex siger farvel til Warp
Det lille underselskab Lex Records, som har givet os fremragende artister som Boom Bip, Fog, Subtle og Hymie’s Basement, er officielt blevet frigjort fra moderselskabet Warp Records. Selskabet er blevet solgt til grundlægger Tom Brown efter fire år som underselskab til Warp. Lex blev dannet i 2001 som et selskab, hvor artister gennem begrænsede oplag af 12″ og ep’er kunne blive introduceret. Men Lex begyndte at få sit eget liv og skrive kontrakter med nye, egne artister. I 2006 kan vi forvente Lex-udgivelser fra navne som blandt andet Danger Doom og et samarbejde mellem Ghostface og MF Doom.
The Orb er i live
Man skal ikke undervurdere The Orbs indflydelse på de sidste femten års nær-populærmusik. Bandet har produceret nogle af de bedste chill out-momenter, som verden er blevet præsenteret for. Tænk bare på numre som A Huge Ever Growing Pulsating Brain That Rules From The Centre Of The Ultraworld, Blue Room og ikke mindst den finurlige Little Fluffy Clouds. Gennem de seneste måneder har bandet udgivet en række 12″ på det tyske label Kompakt, og i denne uge er deres seneste og syvende album udkommet. Titlen siger ligesom det hele: Okie Dokie It’s The Orb On Kompakt er produceret af Thomas Fehlmann, og albummet befinder sig et sted mellem britisk dub, tysk minimal house og dub og svævende ambient. Der er ikke meget andet at sige end: Velkommen tilbage – vi har savnet jer.
Nye rygter om Stone Roses' gendannelse
Der har gennem længere tid været rygter om, at Stone Roses ville blive gendannet. Ian Brown har spillet Stone Roses-numre til en række af sine koncerter, og John Squire fortalte i et interview i Time Out tidligere på året, at en gendannelse ikke var utænkelig. Rygterne ville endda vide, at han havde sent chokolade til Ian Brown med et kort med ordene “I still love you.” Nu er der nye rygter om gendannelsen. Den amerikanske punkgruppe Schizo Fun Addict påstår, at de er blevet booket til at skulle opvarme for Stone Roses ved en række genforeningskoncerter til næste år. “I have been authorized by Reni to announce the third coming, at which Schizo Fun Addict will be supporting,” siger forsanger Jet Wintzer. Om rygterne er sande eller ej – ja, det kan kun tiden vise.
Nyt album fra Primal Scream til februar
Terror-rockerne med eksnarkomanen Bobby Gillespie i front har nu offentliggjort, at der kommer et album fra dem i starten af næste år. Om Kevin Shields stadig er en del af bandet og dermed spiller guitar på albummet, melder historien intet om. Det kommende album har endnu ikke fået en titel. Det er det første, rigtige album fra Primal Scream i fire år – i 2002 udgav bandet albummet Evil Heat og året efter kom opsamlingen Dirty Hits. Primal Scream spillede på dette års Glastonbury Festival, men man kan ikke betegne det som en succes, for bandet blev buh’et af scenen. Måske går det lidt bedre, når bandet d. 6. december ved en koncert i Folkestone præsenterer de nye numre.
Ninja High School: Young Adults Against Suicide
Dette canadiske femmandsbands debut er en musikalsk rodebutik af format. Enkelte steder fungerer de hiphoppede partynumre rigtig godt, når de mange stilarter bliver blandet – men oftest kan de mange indfald og virkemidler ikke skjule, at det er småt med det musikalske grundmateriale.
