Der er dømt fest og idéer i hobetal på debutalbummet fra svenske Dieter Schöön. Både sangmaterialet og anarkien er drivkræfter på albummet, men samtidig er der simpelthen lidt for mange sprudlende tanker til, at det hele er værd at lytte til. Det er dog rigtig sjovt hele vejen igennem
Skribent - Jakob Lisbjerg
Marissa Nadler til Malmø og Kbh.
Da den amerikanske sangerinde Marissa Nadler skulle spille i København 15. april i år, dukkede hun aldrig op. Nu håber det svenske spillested Debaser i Malmø på, hun ikke gentager ‘succesen’ fra foråret, når hun skal spille d. 2. oktober. Hvis Marissa Nadlers Myspace-side taler sandt, er der planer om en koncert i København d. 6. oktober på et endnu ikke planlagt spillested. Den 24-årige Marissa Nadler fra Massachusetts har i løbet af de sidste tre år udsendt tre album fulde af fine, nedbarberede psychfolk-sange. Senest kom albummet Songs III: Bird on the Water. Live ledsages hendes stemme ofte kun af guitaren, så det kan meget vel blive en stille, intim koncertoplevelse – som det her klip viser, hvor hun spiller nummeret “Hyacinth”.
K Records fylder 25 år
Det amerikanske pladeselskab K Records, der har givet os navne som The Softies, Calvin Johnson og The Blow, fylder år. Lad os lige nævne en håndfuld andre K-artister: Landing, Mirah, Saturday Looks Good To Me og Beat Happening. For listen af indie-artister, der har slået sine folder hos K Records, er lang, og selskabets rolle i den amerikanske DIY-indiebevægelse kan ikke overvurderes. Derfor fejrer pladeselskabet Asthmatic Kitty Records nu K Records ved, at en række af selskabets kunstnere har indspillet covernumre af artister som Little Wing, The Softies og Tender Forever. Listen bliver udvidet i de kommende uger, så tjek tilbage jævnligt. Numrene finder du ved at gå ind på Asthmatic Kittys hjemmeside og trykke på akradio øverst. God fornøjelse.
Fog: Ditherer
Den musikalske kamæleon Fog med det borgerlige navn Andrew Broder har manifesteret sig som en rocktrio. Der er ikke noget nyt under solen, som Pavement ikke allerede har gjort bedre, så man kan spørge sig selv, hvad Fog egentlig har gang i? Albummet giver med sine få gode numre ikke svaret.
El Perro Del Mar: Blog og ny video
Den svenske sangerinde El Perro Del Mar har fået en blog – og den smukkeste video til nummeret “Party”. Sarah Assbring, som er kvinden bag El Perro Del Mar, er i gang med at indspille opfølgeren til hendes smukke debutalbum. Det nye album udkommer sandsynligvis i begyndelsen af 2008 og har indtil videre fået titlen From The Valley To The Stars. Hendes arbejde kan følges på El Perro Del Mar-bloggen. Og så har instruktøren Emily de Groot lavet en fantastisk stemningsfuld video til nummeret “Party” fra debutalbummet. Google afslører ikke meget om Emily de Groot – videoen er ellers så dragende, at man får lyst til at vide mere om hende, og hvad hun ellers har lavet…
Soundtrack fra Eddie Vedder
Pearl Jam-forsangeren Eddie Vedder er klar med soundtracket til filmen Into the Wild. Første lyt er tilgængeligt på filmens hjemmeside og her nederst som mp3. “Hard Sun” er en coverversion af et nummer, som den canadiske musiker Gordon Peterson indspillede som Indio i 1989. På den originale version lægger Joni Mitchell korstemme til, mens Eddie Vedder får hjælp fra Sleater-Kinney-tøsen Corin Tucker. Soundtracket udkommer d. 18. september på J Records, mens filmen Into The Wild, der i øvrigt er instrueret af Sean Penn, har amerikansk premiere d. 21. september. Hard Sun (mp3)
Stars udvider album med dvd
Stars udvider cd-udgaven af bandets nye album med en dvd. Som nogle måske kan huske, så gik der knap en uge fra Stars havde færdiggjort bandets nye album In Our Bedroom After The War og til albummet kunne købes på iTunes. Men til de tålmodige sjæle, der har ventet på albummets fysiske udgivelse, er der en belønning: Bandet har valgt at lade første tryk af cd’en ledsage af en 55 minutters dokumentarfilm, der følger bandet på turne i USA – blandt til den lukningstruede forlystelsespark Astroland udenfor New York. Albummet udkommer (som cd) d. 25. september. Traileren til dokumentarfilmen Are We Here Now? kan ses her:
Stars: Do You Trust Your Friends?
I ventetiden mellem Stars' tredje og fjerde album er denne opsamling af remix og fortolkninger med til at fylde tomrummet ud. Det canadiske band har lagt sine kompositioner og lydfiler i hænderne på en række venner, der mishandler grundmaterialet i stor stil.
Konono N°1: Livealbum og københavnerbesøg
Det congolesiske orkester Konono N°1 udgiver et livealbum – og gæster København. Sidste gang, det københavnske spillested Global havde arrangeret en koncert med Konono N°1, gik der noget galt med orkesterets visum, og koncerten måtte aflyses. Nu er der så arrangeret endnu en koncert, der ifølge bandets belgiske selskab Crammed Discs bliver den 19. oktober. Konono N°1 udgiver desuden sidst i august albummet Live at Couleur Café, der er en koncert optaget i Bruxelles. Fem af de otte numre, der i alt varer godt en time, er hidtil uudgivne. Trackliste:1. Intro2. A.E.I.O.U3. Nsimba & Nzuzi4. Zey Isa Langa5. Kule Kule6. Mama Liza7. Mama Na Bana8. Outro
Franz Ferdinand spiller Bowie på BBC-kompilation
Radiostationen BBC 1 fejrer 40 års fødselsdag med en kompilation, hvor et band spiller en sang fra hvert år siden 1967. Der er masser af neo-brit-pop på den massive trackliste, hvor blandt andet Franz Ferdinand spiller David Bowies “Sound & Vision”, Lily Allen forsøger sig med The Pretenders “Don’t Get Me Wrong” og The Gossip leger George Michael. Det nummer kan allerede nu ses (billederne er der nu ikke meget ved) og høres på YouTube – og også lige her: Tracklisten: 1967 – Flowers In The Rain (The Move) by Kaiser Chiefs 1968 – All Along The Watchtower (Jimi Hendrix Experience) by The Fratellis 1969 – Cupid (Johnny Nash) by Amy Winehouse 1970 – Lola (The Kinks) by Robbie Williams 1971 – Your Song (Elton John) by The Streets 1972 – Betcha By Golly Wow (The Stylistics) by Sugababes 1973 – You’re So Vain (Carly Simon) by The Feeling 1974 – Band On The Run (Wings) by Foo Fighters 1975 – Love Is The Drug (Roxy Music) by Kylie 1976 – Let’s Stick Together (Bryan Ferry) by KT Tunstall 1977 – Sound & Vision (David Bowie) by Franz Ferdinand 1978 – Teenage Kicks (The Undertones) by The Raconteurs 1979 – Can’t Stand Losing You (The Police) by Mika 1980 – Too Much Too Young (The Specials) by Kasabian 1981 – Under Pressure (Queen & David Bowie) by Keane 1982 – Town Called Malice (The Jam) by McFly 1983 – Come Back And Stay (Paul Young) by James Morrison 1984 – Careless Whisper (George Michael) by The Gossip 1985 – The Power Of Love (Huey Lewis & The News) by Pigeon Detetives 1986 – Don’t Get Me Wrong (The Pretenders) by Lily Allen 1987 – You Sexy Thing (Hot Chocolate) by Stereophonics 1988 – Fast Car (Tracy Chapman) by Mutya Buena 1989 – Lullaby (The Cure) by Editors 1990 – Englishman In New York (Sting) by Razorlight 1991 – Crazy For You (Madonna) by Groove Armada 1992 – It Must Be Love (Madness) by Paolo Nutini 1993 – All That She Wants (Ace Of Base) by The Kooks 1994 – You’re All I Need To Get By (Mary J Blige) by Mark Ronson 1995 – Stillness In Time (Jamiroquai) by Calvin Harris 1996 – No Diggity (Blackstreet) by Klaxons 1997 – Love Fool (The Cardigans) by Just Jack 1998 – Ray Of Light (Madonna) by Natasha Bedingfield 1999 – Drinking in LA (Bran Van 3000) by The Twang 2000 – The Great Beyond (REM) by The Fray 2001 – Teenage Dirtbag (Wheatus) by Girls Aloud 2002 – Like I Love You (Justin Timberlake) by Maximo Park 2003 – Don’t Look Back Into The Sun (The Libertines) by The View 2004 – Toxic (Britney Spears) by Hard-Fi 2005 – Father & Son (Yusuf & Ronan Keating) by The Enemy 2006 – Steady As She Goes (The Raconteurs) by Corinne Bailey Rae
Fire Labrador-udgivelser til efteråret
Det svenske pladeselskab Labrador er klar med udgivelser fra Irene, Club 8, Sambassadeur og The Radio Dept. De to første album udkommer i september, og så følger de to næste udgivelser i henholdsvis oktober og november. Indtil videre er det kun albummet fra Irene (billedet), der er blevet navngivet og har fået titlen Long Gone Since Last Summer. Club 8-albummet har godt nok arbejdstitlen The Boy Who Couldn’t Stop Dreaming, men om det ender med at hedde det, er ikke endeligt fastlagt. Sikkert er det derimod, at de to svenske indiepopbands første singler hedder henholdsvis “By Your Side” og Whatever You Want”. De kan høres via disse link: Irene: By Your SideClub 8: Whatever You Want Pladeselskabet Labrador gik mod strømmen og alle andre pladeselskaber tidligere på året, da selskabet lagde en massiv sommer-sampler på The Pirate Bay. Så hvis man ikke kender så meget til det svenske selskab, er der god grund til lovligt at hente de 68 numre her: Ja tak til Labrador på The Pirate Bay Læs anmeldelser af to seneste album fraSambassadeurRadio Dept.
Cat Power, Yo La Tengo, Jeff Tweedy hylder Dylan
En lang række kunstnere har indspillet Bob Dylan-numre til soundtracket til filmen I’m Not There. Filmen, der instrueres af Todd Haynes, har været meget omdiskuteret, fordi Bob Dylan spilles af seks forskellige skuespillere, deriblandt Richard Gere og Cate Blanchett (billedet). Filmen har amerikansk premiere d. 21. november. På mange af numrene er backingbandet the Million Dollar Bashers, et band specielt samlet til lejligheden, der blandt andet består af Lee Ranaldo og Steve Shelley fra Sonic Youth, Tom Verlaine fra Television, Wilco-guitaristen Nels Cline og Dylan-bassisten Tony Garnier. Præcist hvordan tracklisten til det dobbelte soundtrack kommer til at se ud er endnu ikke besluttet, men følgende numre er indspillet: “All Along the Watchtower,” Eddie Vedder and the Million Dollar Bashers “As I Went Out One Morning,” Mira Billotte “Ballad of a Thin Man,” Stephen Malkmus and the Million Dollar Bashers “Billy,” Los Lobos “Can You Please Crawl Out Your Window,” the Hold Steady“Can’t Leave Her Behind,” Stephen Malkmus and Lee Ranaldo “Cold Irons Bound,” Tom Verlaine and the Million Dollar Bashers “Dark Eyes,” Iron & Wine and Calexico “Fourth Time Around,” Yo La Tengo “Goin’ To Acapulco,” Jim James and Calexico “Highway 61 Revisited,” Karen O and the Million Dollar Bashers“I Dreamed I Saw St. Augustine,” John Doe“I Wanna Be Your Lover,” Yo La Tengo “I’m Not There,” Bob Dylan “I’m Not There,” Sonic Youth “Just Like a Woman,” Charlotte Gainsbourg and Calexico “Just Like Tom Thumb’s Blues,” Ramblin’ Jack Elliot “Knockin’ on Heaven’s Door,” Antony & the Johnsons “The Lonesome Death of Hattie Carroll,” Mason Jennings “Maggie’s Farm,” Stephen Malkmus and the Million Dollar Bashers “Mama You’ve Been on My Mind,” Jack Johnson “The Man in the Long Black Coat,” Mark Lanegan“Moonshiner,” Bob Forrest “One More Cup of Coffee,” Roger McGuinn and Calexico “Pressing On,” John Doe “Ring Them Bells,” Sufjan Stevens “Señor (Tales of Yankee Power),” Willie Nelson and Calexico “Simple Twist of Fate,” Jeff Tweedy “Stuck Inside of Mobile With Memphis Blues Again,” Cat Power “The Times They Are a Changin’,” Mason Jennings “Tombstone Blues,” Richie Havens “When The Ship Comes In,” Marcus Carl Franklin “Wicked Messenger,” the Black Keys “You Ain’t Goin ‘Nowhere,” Glen Hansard and Marketa Irglova
Gratis Panda Bear-dvd ikke gratis mere
Det lille DIY-projekt Eattapes havde ikke regnet med, at Panda Bear var SÅ populær. Så nu er den gratis dvd ikke gratis mere. Mike fra Eattapes har fulgt med Panda Bear på tour efter udgivelsen af hans Person Pitch og optaget hans koncerter i Baltimore, Philadelphia og New York. Derefter er materialet blevet klippet sammen, og ideen var, at man kunne få dvd’en gratis eller donere et lille beløb og få dvd’en plus en dvd med ekstraoptagelser. Men projektet har været overvældende populært, og over 1500 personer har bestilt den gratis dvd, der derfor nu ikke er gratis mere. For Mike kunne simpelthen ikke få råd til at sende 1500 dvd’er ud til folk fra hele verden. Dvd’en koster nu $7 for den skrabede udgave og $10 for dvd’en med bonusmateriale. Da Mikes oprindelige ide var at give dvd’en væk, vil han senere lægge den op på bittorrent, så man kan downloade den. Bestil dvd’en hos Eattapes
Akron/Family har simpelt kærlighedsliv (på ny plade)
Det urbane folkband Akron/Family fra Brooklyn, NYC, udgiver snart albummet Love Is Simple. Selvom det kun bliver bandets andet album, så kan det ikke helt tælle som opfølgeren til debuten. For bandet har også indspillet en mini-lp, et split-album med Michael Gira og ageret backingband for Gira både på plade og på tour. Albummet med det hjertelige cover udkommer d. 10. september og med første oplag kommer en dvd med live-billeder fra Akkron/Familys seneste turne. Indtil Love Is Simple udkommer og vil forlænge efteråret med til tilstedeværelse, kan du her lytte til nummeret Phenomena fra albummet (hos Stereogum) Trackliste:1. “Love, Love, Love (Everyone)” (1:46)2. “Ed Is A Portal” (7:30)3. “Don’t Be Afraid, You’re Already Dead” (4:36) 4. “I’ve Got Some Friends” (3:08) 5. “Lake Song/New Ceremonial Music For Moms” (7:24) 6. “There’s So Many Colors” (8:11) 7. “Crickets” (3:58) 8. “Phenomena” (3:44) 9. “Pony’s O.G.” (5:20) 10. “Of All The Things” (7:41) 11. “Love, Love, Love 2 (Reprise)” (3:07)
Gamle Yeah Yeah Yeahs-numre på ny ep
Yeah Yeah Yeahs udgiver i næste måned en ep med fem numre, der er skrevet tilbage i 2004. Ep’en Is Is indeholder flere numre, der før kun har været at finde på live-dvd’en Tell Me What Rockers To Swallow, mens “Down Boy” er en demoversion af et nummer, der ellers kun fandtes på en 7″ single, som blev udgivet sammen med Liars i Japan og Australien. Julian Gross fra netop Liars har lavet coveret til den nye ep, der udkommer både som cd, dobbetl vinylsingle og download d. 23. juli. Lad os håbe, coveret er kønnere end coveret til Liars 2005-single “It Fit When I Was A Kid”. Trackliste:1. Rockers to Swallow2. Down Boy3. Kiss Kiss4. Isis5. 10×10
Guitar: Dealin With Signal and Noise
Guitar har dedikeret sin musik til lyden af guitaren. Og det er faktisk, når bagmanden Michael Lueckner holder sin kurs ret i forhold til dette løfte, at hans musik er bedst. For hans kærlighed til engelsk shoegazer får ham ofte på uoriginale afveje, der trækker helhedsindtrykket ned.
Endnu et soloudspil fra Dirty Three-medlem
Nu kommer endnu et medlem fra det australske band Dirty Three med et soloudspil. Det er bandets guitarist Mick Turner, der udgiver endnu et soloalbum d. 17. juli på Drag City. Dermed følger han i hælene på Dirty Three-trommeslageren Jim White, der tidligere i år udgav et album sammen med sangerinden Nina Nastasia. Mick Turner er ikke ufamiliær med at spille uden sine kolleger i Dirty Three. Han hjalp Cat Power med guitaren på Moon Pix og har desuden spillet sammen med blandt andet Will Oldham (som Marquis de Tren) og Edith Frost. Mick Turner har tidligere udgivet soloalbummene Marlan Rosa, Moth og Tren Phantasma. Det nye album Blue Trees bliver dermed hans fjerde.
Tortoise-sideprojekt slår på tromme
Tortoise-medlemmerne John McEntire, John Herndon og Dan Bitney har dannet bandet Bumps. Sideprojektet skal koncentrere sig om perkussion og vil inkorporere elementer af breakbeats, funk, Brazilian, Latin og Afrobeat i deres instrumentelle musik. Alle der har set Tortoise live vil også vide, at slagtøj spiller en stor rolle for bandet, og personligt blev jeg vældigt imponeret over John McEntire, da bandet spillede på Loppen i København for en del år siden. Derfor er det ikke overraskende, at de tre medlemmer har lyst til at tromme endnu mere, end de gør i Tortoise. Albummet udkommer på selskabet Stones Throw Records d. 19. juni. Trackliste:1. A Safe Balm2. Biotic Discussion3. …As Bond Did4. Crass Jenny5. Craven6. eal Tree7. Hello, Leo8. Can You See?9. Sniper Growl10. OK!!!11. A Dumb Month12. Baby Johann13. Exponent Memoir14. Nashira15. Fun Injury16. Dawn At Dawn17. Bin Johnston18. Intermission Pt. 119. Intermission Pt. 220. Thorny Joint21. Tryplmeade Gorsmatch22. Don’t Cry, My Son23. Swingland Hit
Super Furry Animals hilser romersk skønhed
Den 27. august udgiver det lådne, walisiske band deres ottende album, der har fået titlen Hey Venus!. Om det er en venlig hilsen til den skumfødte skønhed Venus, som flere gange blev kunstnerisk hyldet af romerske kunstnere i fortiden, eller en hyldest til planeten af samme navn, ved kun waliserne. Til gengæld er følgende sætninger hårde fakta: Super Furry Animals’ seneste album Love Kraft udkom i 2005. I mellemtiden har forsanger Gruff Rhys lavet endnu et soloalbum, Candylion, og bandet har lavet kompilationen Under The Influence, der indeholder numre, som bandet regner som dets musikalske rødder. Trackliste til Hey Venus!1. The Gateway Song2. Runaway3. Show Your Hand4. The Gift5. Neo Consumer6. Into The Night7. Baby Ate My Eight Ball8. Carbon Dating9. Suckers10. Battersea Odyssey11. Wolves
The Sea and Cake: Everybody
Der er mere af den samme, luftige guitarpop på The Sea and Cakes syvende album. Og så alligevel ikke, for guitaren har fået mere bid og rum, og hele lydbilledet er generelt mere sammenspillet og rocket. På den måde er Everybody mere af det samme i ny indpakning.
