Ja, vi troede, at søstrene kendte den danske geografi bedre, men deres planlagte show i København foregår nu i stedet i Århus på Voxhall d. 12. august. “Med en blanding af de bedste ingredienser fra den skøreste instrumentfabrik bliver den ene legesyge ingrediens genialt parret med den anden. Resultatet: finurlig musik.” Sådan faldt ordene fra Undertoners anmelder, da duoen CocoRosie seneste album The Adventures of Ghosthorse and Stillborn blev anmeldt – et album der var søstrene Sierra og Bianca Casadys tredje. Billetter fås via Billetlugen.
Skribent - Jakob Lisbjerg
Dntel: Dumb Luck
Det har taget Dntel seks år og en musikalsk omvej som halvdelen af succesfulde Postal Service at få færdiggjort efterfølgeren til Life Is Full of Possibilities. Derfor er det også med store forventninger, at hans seneste album lægges i afspilleren. Forventninger, der ikke indfries.
Aluminum Group fuldender trilogi
Homoduoen Aluminum Group er i gang med indspilningerne til albummet Little Happyness, der fuldender bandets Happyness-trilogi. Bandet, der består af brødrene John og Frank Navin, har tidligere udgivet albummene Happyness og More Happyness til stor anmelderros. Hvis du ikke kender duoen, så bevæger bandet sig i samme, luftige poplag som The Sea And Cake dog tilsat en smule mere synth og new wave. De to brødre lagde også vokal til coverversionen af David Bowies “Sound and Vision” (videoen til dét nummer kan ses her) fra The Sea and Cake-albummet One Bedroom. Derudover interesserer duoen sig så meget for tøj og mode, at det ofte er Navin-brødrene, der styler Tortoise, når medlemmerne skal fotograferes. Endnu et bevis på at musikscenen i Chicago er vævet sammen som ærtehalm. Albummet Little Happyness, som billedet er coveret til, færdiggøres i øjeblikket og udkommer dermed tidligst en gang til efteråret. Mp3-links til ældre Aluminum Group-numre: MotorcyclesSnowflakeTiny DecisionsPop
The Ladybug Transistor til København
New Yorker-bandet The Ladybug Transistor besøger spillestedet Rust d. 22. juni. Bandet har i de seneste år udviklet fra en trio til et seksmandsband, og selvom trommeslageren San Fadyl døde af astma sidst i april i år, er bandet klar til at turnere. Også på pladefronten er der nyt fra Brooklyn-popsterne. Deres sjette fuldlængdealbum er på trapperne og udgives på Merge Records. Can’t Wait Another Day er titlen, og The Ladybug Transistor har her betrådt (endnu fristes man til at sige) en sti af melankolske, tempofyldte numre. Trackliste:1. Always On The Telephone2. I’m Not mad Enough3. Here Comes The Rain4. Terry5. This Old Chase6. For No Other7. Three Days From Now8. In-Between9. So Blind10. Broken Links11. California Stopover12. Lord, Don’t Pass Me By
Tarwater: Spider Smile
En god håndfuld album inde i sin levetid er den tyske duo Tarwater i sit 10. leveår begyndt at eksperimentere med analoge instrumenter som spansk guitar og klarinet. Men det er stadig de mørke pop-elektroniske musikeksperimenter, der fanger lytteren i en fantastisk trance.
To sjældne Love-album får nyt liv
To album, der udkom efter Loves succes-album Forever Changes og har været svære at opdrive, kommer nu i udvidet indpakning. The Blue Thumb Recordings er titlen på det nye album, der er en tredobbelt cd. Udgivelsen indeholder Out Here, der oprindeligt udkom i 1969 og var rester fra indspilningerne til albummet Four Sail. False Start, det andet album inkluderet på den kommende udgivelse, fik ligesom sin forgænger heller ikke kommerciel succes, selvom gæstemusikeren Jimi Hendrix spillede guitar på nummeret “The Everlasting First”. Som bonus får køberne af The Blue Thumb Recordings en liveoptræden fra 1970 med denne trackliste: 1. Good Times2. August3. My Little Red Book4. Nothing5. Orange Skies6. Andmoreagain7. Gather ‘Round8. Bummer in the Summer9. Singing Cowboy10. Signed D.C.11. Love Is More Than Words or Better Late Than Never
Erik Levander-album til efteråret
I foråret 2006 skete der noget meget forfærdeligt for Erik Levander – hans harddisk med al hans musik afgik ved døden…. Men med hjælp fra musikglade donorer lykkedes det Erik Levander og selskabet Rumraket at samle 1075 euros ind, så hans harddisk kunne sendes til et firma, der ville forsøge at genskabe dataene. Men harddisken var så medtaget, at intet kunne reddes. Til gengæld var folkene på data-laboratoriet så venlige, at de kun tog 10 % af prisen for at forsøge at redde Erik Levanders musik. Så nu har han og Rumraket besluttet at lade pengene blive brugt på at gøre det kommende albums indpakning lækker.For Erik Levander har nemlig haft så meget gåpåmod, at han langsomt men sikkert er ved at færdiggøre albummet Kondens, der forhåbentlig kommer til efteråret.Albummet består af både nye numre og numre baseret på gamle mix og forskellige mp3-bidder, som Erik Levander havde sendt til venner og bekendte. I en mail til Undertoner skriver Erik Levander: “70% of the album is finished, and the rest moves slowly because I have to spend lot of time on my studies in architecture. So I can’t really take a focused period to finish the album but is forced to add piece by piece at late nights. I think the album will be a rich journey.” Det glæder vi os til.
Books, The, 11.05.07, Lab, København
“Vi er gået hjem. Det gav jo ingen mening med alt den snak.” Sådan skrev en af mine venner i en sms efter halvdelen af koncerten med The Books var afviklet. Og der var godt nok meget snak denne aften på Lab, hvilket påvirkede både publikums oplevelse og musikernes fremførelse.(13.05.07)“Vi er gået hjem. Det gav jo ingen mening med alt den snak.” Sådan skrev en af mine venner i en sms efter halvdelen af koncerten med The Books var afviklet. Og der var godt nok alt for meget snak denne aften på Lab, der da også havde lukket dørene for flere gæster, da brandmyndighedernes grænse på de 100 personer var nået. Foto: Peter Christian Binau-Hansen/LiveShot.dk Aftenens første artist Henning Lundkvist havde på baggrund af en forlist bachelor-opgave skabt en audiovisuel fortælling, hvor han samplede billeder og lyd fra blandt andet gamle Charlton Heston-film. Det var en langsom fortælling, og da de fleste i lokalet hellere ville snakke med venner end se på, var det umuligt at koncentrere sig om Henning Lundkvists værk. Det havde nok fortjent en biografsal for at komme til sin ret. Hans Appelqvist måtte først kæmpe med teknikken, der drillede og tydeligvis irriterede den unge svensker. Og hans tyste musik med prog-rock-præg havde det også svært i Labs larm, hvor både han selv og publikum flere gange måtte tysse for at dæmpe lydniveauet. Hans Appelqvists sæt tog denne aften udgangspunkt i hans forrige album Naima, som er en fortælling om et væsen, der i svære situationer dukker op i folks liv og giver dem råd. Foto: Peter Christian Binau-Hansen/LiveShot.dk Som vanligt lod Hans Appelqvist sin musik ledsage af en fortællende billedside. For mit vedkommende blev det et mislykket forsøg på at visualisere de indre billeder, han virkelig skabte med Naima. Og hans set virkede dermed som en dårlig filmatisering af en rigtig god bog. Synd når hans album er så gode. Da The Books gik på scenen, dannedes der en kødrand omkring scenen, som var større, end jeg havde forventet – måske var der alligevel kommet en del personer på Lab denne aften for at høre musik og ikke bare for at snakke? Siddende foran det store lærred i næsten mørke var Nick Willscher Zammuto og Paul de Jong godt gemt bag henholdsvis cello og guitar. Deres billedside var altdominerende, men duoen havde virkelig arbejdet med at få musik og billeder til at fungere sammen, så den akustiske cut-up-pop med samplinger fik et fantastisk visuelt medspil og dermed også medvind; faktisk i en sådan grad, at Mew og Efterklang, som også i høj grad benytter sig af visuals, virkelig har noget at lære. At mange af videoerne tilmed var sjove, trak absolut heller ikke ned. Foto: Peter Christian Binau-Hansen/LiveShot.dk Når projektoren ikke arbejdede, blev duoens show næsten fladt, som for eksempel under deres original-tro udgave af Nick Drakes “Cello Song”. Duoen præsenterede numre fra alle tre album, og heldigvis blev koncerten ikke en helt så indietronisk affære, som seneste album Lost and Safe var. Personligt savnede jeg flere af de ældre numre, hvor bandet virkelig bruger samplinger kreativt. Mens den første halve time af koncerten var præget af snakken på Lab, gik musikken for mit vedkommende heldigvis rent ind i den sidste del af showet. Se videoen til The Books’ “Take Time” hos PitchforkLæs også Undertoners anmeldelse af:Hans Appelqvist: NaimaHans Appelqvist: Karakter: The Books: Karakter: Bedømmelseskriterier
Metrics uudgivne debutalbum udgives
Grow Up And Blow Away er titlen på canadiske Metrics debutalbum – der aldrig blev udgivet – før d. 26. juni i år. I 1999 indspillede Metric debutalbummet, men dengang blev albummet offer for omstrukturering på pladeselskabet, da Restless Records blev opkøbt af Rykodisc i 2001. Nu har Last Gang Records tænkt sig at udgive det aldrig udgivne album, efter Metric har fået succes – senest med Live It Out, som bandet er begyndt at arbejde på en efterfølger til; en plade, der forventes færdig til oktober. Forsangerinde Emily Haines følger samtidig op på sin solodebut, den fine Knives Don’t Have Your Back, med ep’en What Is Free To A Good Home?. Ep’en består af skrottede optagelser fra indspilningerne til debuten samt et remix af “Mostly Waving”. Denne skive udkommer d. 24. juli.
Nouvelle Vague præsenterer New Wave
Det franske bossanova-kollektiv Nouvelle Vague har sammensat en kompilation med new wave-bands, der fremfører cover-versioner. Dobbelt-cd’en hedder Nouvelle Vague presents New Wave, og de 24 numre byder blandt andet på bidrag fra Joy Division, Gary Numan, Devo og Duran Duran. Mange af numrene er forholdsvis kendte i deres originalversion, og der er blandt andet cover-versioner af Rolling Stones, Velvet Underground og The Doors. Gæt selv resten. Albummet udkommer d. 28. maj. TracklisteCD1:1. Silicon Teens – “You Really Got Me”2. Polyphonic Size – “Mothers Little Helper”3. Devo – “Satisfaction”4. Ronny – “If You Want Me To Stay”5. OMD – “Waiting For My Man”6. Paul Haig – “Running Away”7. Antena – “The Boy From Ipanema”8. Jo Lemaire – “Je Suis Venu Te Dire Que Je M’en Vais”9. Honeymoon Killers – “Route National 7”10. Snake Finger – “The Model”11. Elton Motello – “Jet Boy Jet Girl”12. The Stranglers – “Walk On By”13. Gary Numan – “Broadway” CD2:1. Flying Lizard – “Move On Up”2. Telex – “Dance to the Music”3. The Comateens – “Summer In The City”4. Visage – “In The Year 2525”5. Karel Fialka – “People Are Strange”6. The Slits – “I Heard It Through The Grapevine”7. The Original Mirrors – “Reflections”8. Duran Duran – “Fame”9. Nico – “Heroes”10. Etienne Daho – “Arnold Layne”11. Joy Division – “Sister Ray”
Avey Tare & Kria Brekkan: Pullhair Rubeye
Først havde Avey Tare & Kría Brekkan lavet et fint album med legesyg nu-folk i letteste sommerhumør. Men så gik de i biografen og så den seneste David Lynch-film. Og derefter vendte de hele albummet om, så alle sange kører baglæns. Ikke verdens bedste beslutning. Ikke verdens bedste resultat.
New Order går fra hinanden
Det engelske popband New Order er tilsyneladende gået hvert til sit. I hvert fald hvis man skal tro bassisten Peter Hook, der til radiostationen XFM udtaler, at han er færdig med at samarbejde med sanger Bernard Sumner. Dermed er der ikke meget tilbage af New Order, der dannedes i 1980 på resterne af Joy Division, der mistede forsanger Ian Curtis ved et selvmord. Det seneste album fra New Order kom i 2005 og hed Waiting for the Sirens’ Call. Peter Hook er allerede afsat til anden side – Perry Farrell har bedt Hook om at spille sammen med ham i hans nye projekt Satellite Party. Her er der lidt overskydende plads til at nyde gode gamle New Order og videoen til nummeret “Round & Round” – det er tilladt at græde en smule…:
Mokira: Hateless
Det er som at rejse ind i sig selv og pludselig få adgang til tankerne på en helt ny måde, når man lytter til Mokiras seneste album ved høj lydstyrke. I løbet af 55 minutter vrides bas og støj rundt i den musikalske manege, så både ører og hjerne virkelig kommer på arbejde. Foruroligende og dragende.
Patton og Fennesz på turne
De to eksperimenterende titaner Christian Fennesz og Mike Patton er på turne sammen – og spiller sammen. I det ene hjørne har vi østrigeren Christian Fennesz, der er kendt for sine glitchede guitarflader. I det andet hjørne har vi Mike Patton, Fäntomas-galning og en af metalscenens skæveste vokaler. Når de to tørner sammen, kan det kun blive…tjaaaa…genialt er vel ikke et for stort ord. Det bliver sikkert også helvedes udfordrende. Fennesz og Patton hærger i øjeblikket det europæiske fastland på en turne, der ikke bringer dem til Danmark, men hvis sommeren byder på Europa-rejser, burde man kunne fange de to i skøn forening: 28. maj Moers Festival, Moers29. maj Arena, Wien30. maj Kulturfabrik, Esch/Alzette31. maj Primaverasound Festival, Barcelona2. juni Dissonanze Festival, Rom3. juni Melkweg, Amsterdam4. juni The Village, Dublin5. juni Volksbühne Theatre, Berlin6. juni Anciènne Belgique, Bryssel7. juni Kilbi Festival, Düdingen-Fribourg8. juni Villette Sonique Festival, Paris9. juni Barby Club, Tel Aviv
Nyt album fra Odenses fineste drenge
Jakob Skøtt, Rasmus Rasmussen og Jonas Munk udgiver i løbet af foråret albummet September. Albummet kommer på selskabet Benbecula Records og udgives som et cd-album i den fortløbende serie “Minerals Series”. Hvis de tre drenges navne ikke lige får en klokke til at ringe hos netop dig, så kender du dem måske bedre som 3/4 af nu opløste Limp eller som halvdelen af syrerockbandet Causa Sui – og de tre har desuden udgivet soloplader som Syntaks, Aerosol og Manual. Så det bliver spændende, hvad de tre kan finde på som trio. Vi linker til anmeldelser af deres andre plader nederst. Trackliste til September:1. Open Plains 2. Zenith 3. Redshift 4. September in Silver 5. Overture 6. September in Blue Icebreaker International/Manual: Into ForeverManual & Syntaks: Golden SunManual: BajamarCausa Sui: s.t.Syntaks: AwakesAerosol: All That Is Solid Melts Into Air
Udødelige The Pogues til broderlandet
Irske The Pogues med Shane MacGowan i front spiller på festivalen Way Out West i Gøteborg til august. Det er utroligt, hvor mange smøger og hvor meget alkohol, den menneskelige krop kan klare uden at gå ned med flaget. Det er forsanger Shane MacGowan fra The Pogues et levende bevis på. Og mindst halvdelen af bandet burde ligge i graven sammen med ham på grund af diverse stimulanser. Men sådan er livet så ironisk – og heldigvis for fans af The Pogues betyder det, at bandet kan opleves på festivalen Way Out West, som foregår i weekenden d. 10-11. august. Shane MacGowan er en fremragende tekstskriver, og sammen med resten af The Pogues har han formået at blande punk-attituden med traditionelle folkemusik-arrangementer til en skæv, livsbekræftende popmusik med masser af knald på I øjeblikket arbejder The Pogues på at samle et box-set med sjældenheder fra hele bandets karriere. De efterlyser sjældne optagelser og demoer med bandet, som privatpersoner måske ligger inde med – så hvis du har en god kopi af numre som “Hot Asphalt” eller “Donegal Express”, så kig ind på bandets hjemmeside.
Jasper TX: A Darkness
Det er virkeligt hørt mange gange før, det her, som Jasper TX laver. Alene med sin guitar spiller han langstrakte, melankolske melodier, der ledsages af uforståelige, dystre feltoptagelser og kradsende støj, der indimellem bryder guitarens melodi. Heldigvis er Jasper TX god til at gentage klichéen.
Sebadohs første album genudgives (i monster-format)
Pladeselskabet Domino genudgiver Sebadohs første album The Freed Man, der dermed kommer for første gang på cd. Albummet udkom oprindeligt i 1989, og titlen refererer til lejligheden i Friedman-komplekset på området omkring Smith College, hvor Lou Barlow boede med sin kæreste på daværende tidspunkt. Dengang kom albummet kun på vinyl og kassette, men d. 10. juli kan det for første gang fås på cd. Domino har tidligere givet Sebadoh III en genudgivelses-behandling, hvor albummet fik selskab af endnu en cd, der indeholdt numre indspillet omkring optagelserne til Sebadoh III samt ep’en Gimme Indie Rock!. På fantastisk vis har Domino med genudgivelsen af The Freed Man fået presset 52 numre ned på en enkelt cd – mange aldrig før udgivet: 1. Healthy Sick2. Level Anything3. Soulmate4. Ladybugs5. Close Enough6. True Hardcore7. Julienne8. Wrists Sebadoh9. Amherst Hanging House10. McKinley’s Lament11. Solid Brown12. Narrow Stories13. Bridge Was You14. Drifts on Thru15. Overturns16. Yellow Submarine17. Squirrel Freedom Overdrive18. Little Man19. Land Of The Lords20. Bolder Sebadoh21. Believe22. Deny23. Wall Of Doubt24. Crumbs Sebadoh25. I Love Me26. K-Sensa-My27. Lou Rap28. Punch In The Nose29. Resistance to Flo30. Stop The Wheel31. Loose n Screw32. Oak Street Raga33. Last Day of School34. Jealous Evil35. Moldy Bread36. Made Real37. Cindy38. Nest39. My Decision40. Fire Of July41. Jaundice42. Design43. Dance44. Cyster45. Powerbroker46. The Lorax47. Pig48. Hung Up49. Slow To Learn50. Elements51. Attention52. Your Long Journey
Opfølger og forgænger til Beiruts debutalbum
Det amerikanske band Beirut er ved at lægge sidste hånd på opfølgeren til debutalbummet Gulag Orkestar fra 2006. Albummet udkommer til efteråret, og det endnu ubetitlede album får 12 numre. Owen Pallet fra canadiske Final Fantasy hjælper Zach Condon med at få styr på strengene på albummet, der ifølge Zach Condon får mindre Balkan-lyd denne gang. “The influences are coming from a different place; it’s not heavily a Balkan aesthetic. I was listening to a lot of old French songs, but I’m taking it in my direction,” udtaler han til Billboard. For at gøre ventetiden til september sødere kan man via det fantastiske internet lægge ører til albummet The Joys of Losing Weight, som Zach Condon lavede som The Real People, inden han ændrede navn til Beirut. Albummet er fra omkring 2001, hvor Zach Condon blot var 15 år gammel. Imponerende. HENT ALBUMMET HER (zip)
Josh Haden: Devoted
Josh Haden sagde for et par år siden farvel til bandet Spain. Nu er han klar med sit debutalbum som soloartist, hvor han får meget hjælp fra Dan 'the Automator' Nakamura. Josh Hadens stemme er stadig dejlig mørk og blå, men den fungerer sjældent med Nakamuras beats, der ligesom glatter for meget ud.
