Skribent - Jakob Lisbjerg

Nyheder

Stephen Malkmus i studiet – 67,4685% færdig

Måske er procentsatsen steget, siden Malkmus på sin hjemmesideskrev, at albummet var 67,4685% færdigt. Og forhåbentlig ender vi på 100 % inden alt for længe. Der er hverken dato for udgivelsen eller trackliste, men rygterne siger, at Malkmus’ album, der indspilles sammen med hans faste band The Jicks, kommer allerede til oktober, hvis vi er heldige. Albummet bliver Malkmus’ fjerde siden Pavement-dagene og efterfølger 2005-albummet Face the Truth. Det bliver det første album, hvor ex-Sleater-Kinney-trommeslagerinden Janet Weiss er med på. Da der hverken er lyd eller coverart til det nye album, kan vi i stedet nyde Stephen Malkmus i en elevator, hvor han klapper og synger sig igennem numrene “Mama” og “Malediction” fra Face the Truth.

Nyheder

Tre ex'er fra The Beta Band bliver til Aliens

To medlemmer fra nu afdøde Beta Band har slået pjalterne sammen med endnu en ex-medlem fra bandet og genopstår som bandet Aliens. De to Beta Band-medlemmer hedder John Maclean og Robin Jones, og det tredje ex-medlem er Gordon Anderson, der var kortvarigt med i bandet omkring de tre første ep’er, men siden gik solo og udgav albums som Lone Pigeon. De tre Aliens udgiver deres debutalbum d. 19. juni, og albummet har fået titlen Astronomy for Dogs. Sangene karakteriserer de tre medlemmer som renere, med mere tempo og uden melankoli og mørke. Forsangeren fra The Beta Band Stephen Mason var den første fra bandet, der udgav solomateriale. Han gemmer sig bag navnet King Biscuit Time og udgav allerede plader, mens The Beta Band stadig var sammen.

Nyheder

Nyt tribute-album til Neil Young

Blasfemi? Det vil nogle sikkert mene, men det er sikkert og vist, at Neil Young hyldes på et kommende album. På Borrowed Tunes II har en lang række canadiske kunstnere valgt deres yndlings-Young-nummer. Kunstnerne er en god blanding af ukendte og kendte kunstnere (remses op her) som Ron Sexsmith, Emily Haines, Barenaked Ladies og Hawksley Workman. Selvom man synes, Neil Young er gud, og at hans numre næppe kan fremføres bedre, end han gør det, så kan det måske bløde selv den mest hardcore Young-fans hjerte op, når han (eller hun) hører, at overskuddet fra Borrowed Tunes II går til to not-for-profit organisationer, som Young har valgt. Albummet efterfølger Borrowed Tunes fra 1994, hvor 36 canadiske kunstnere over to cd’er gav deres bud på, hvordan et Young-nummer også kunne lyde.

Nyheder

The Walkmen og Yeah Yeah Yeahs på Spiderman-soundtrack

På soundtracket til den nye Spiderman-film er der ny musik fra blandt andet Yeah Yeah Yeahs og The Walkmen. Peter Parker er så ung, at han selvfølgelig har lavet en Myspace-side for sit alter-ego, og her kan man høre nogle af numrene fra soundtracket til filmen, der får premiere i begyndelsen af maj. Hvis man har set traileren til filmen, så kender man stort set hele filmens handling, der inkluderer hede scener med enhver indie-drengs våde drømmepige Kirsten Dunst og en muteret sandmand. Traileren kan ses hos Apple. Tracklisten til Spiderman 3-soundtracket:1. Snow Patrol – “Signal Fire”2. The Killers – “Move Away”3. Yeah Yeah Yeahs – “Sealings”4. Wolfmother – “Pleased To Meet You”5. The Walkmen – “Red River”6. Black Mountain – “Stay Free”7. The Flaming Lips – “The Supreme Being Teaches Spiderman How To Be In Love”8. Simon Dawes – “Scared Of Myself”9. Chubby Checker – “The Twist”10. Rogue Wave – “Sight Lines”11. Coconut Records (aka Jason Schwartzman) – “Summer Day”12. Jet – “Falling Star”13. Sounds Under Radio – “Portrait Of A Summer Thief”14. Wasted Youth Orchestra – “A Letter To St. Jude”15. The Oohlas – “Small Parts”

Nyheder

Nyt album fra tvillingerne Tegan and Sara

De sorthårede tvillinger Tegan og Sara har et nyt album på vej. Det rammer de nordamerikanske butikker d. 24. juli. Pigerne blev født i 1980 i Calgary, Canada, og har siden midt-halvfemserne været sammen som søskende-band. Først hed bandet faktisk Sara and Tegan, men da alle i deres familie kender dem som Tegan and Sara, ændrede pigerne deres bandnavn. Det nye album har fået titlen The Con, og Tegan and Sara / Sara og Tegan har blandt andet arbejdet sammen med Chris Walla og Jason McGerr fra Death Cab For Cutie og the Rentals’ Matt Sharp. The Tracklist til The Con:1. I Was Married 2. Relief Next to Me 3. The Con 4. Knife Going In 5. Are You Ten Years Ago 6. Back in Your Head 7. Hop a Plane 8. Soil, Soil 9. Burn Your Life Down 10. Nineteen 11. Floorplan 12. Like O, Like H 13. Dark Come Soon 14. Call it Off Tegan and Sara har en sjov hjemmeside

Nyheder

PopRevo bliver pop-ambassadører

Den er god nok: De århusianske koncert-arrangører PopRevo bliver musikalske ambassadører for Sverige. – det skal selvfølgelig ikke forstås helt bogstaveligt, og folkene bag PopRevo får næppe blå nummerplader og diplomatisk immunitet. Men for at skære det ud i pap, så har PopRevo sørget for, at broderlandets musikalske output kan høres på dette års Spot Festival, som foregår i Århus d. 1.-2. juni. PopRevo har sørget for, at The Concretes, Love Is All, [ingenting], Studio og Sambassadeur (på billedet) kommer til Århus og viser, hvorfor svenskerne er så kendte for den gode indiepop. Læs Undertoners anmeldelser af…Sambassadeur: S.t.[ingenting]: Mycket Väsen För IngentingThe Concretes: In ColourKoncertanmeldelse: [ingenting] i Malmø

Plader

High Llamas: Can Cladders

På bandets ottende album fortsætter Sean O’Hagan og resten af High Llamas med at forfølge det Beach Boys-popspor, bandet har forfulgt de seneste år. Can Cladders er en ganske rar fornøjelse at lytte til, men man kan ikke lade være med at tænke, om High Llamas burde prøve noget nyt?

Nyheder

Seje rock'n'roll-mødre på dvd

Hvordan kombinerer man forældrerollen med det søde rock’n’roll-liv? Det spørgsmål forsøger en ny dokumentarfilm at svare på. Filmen hedder Rock’N’Roll Mamas og er stadig i produktion. Men instruktør Jackie Weissman regner med, at filmen er færdig til september. Filmen koncentrerer sig om mødre, der skal sørge for børnene, samtidig med de ikke vil give slip på deres kreative output – nemlig musikken. Filmens hovedpersoner er blandt andet Kristin Hersh og Corin Tucker. Der er et klip fra filmen med interview med Tucker på Youtube, og traileren kan ses her (quicktime) Som krølle på halen / historien kan vi fortælle, at der muligvis er solomateriale på vej fra Corin Tucker, der har en fortid i Sleater-Kinney. Til en solokoncert i Portland, Oregon spillede hun nemlig en række selvkomponerede numre.

Nyheder

Ny, hårdtpumpende horror-ep fra Boom Bip

Vi har tidligere rapporteret, at Boom Bip efter samarbejdet med walisiske Gruff Rhys på nummeret “Do’s and Don’ts”, besluttede sig for, at de to da sagtens kunne lave en plade sammen. Det er de to musikere så i gang med nu, og de har været så moderne at lave en side på Myspace. Men Boom Bip har været så hurtig på knapperne (og hvad han ellers spiller på), at han har lavet en ny ep med fem numre. Ifølge pladeselskabet Lex Records er Boom Bip begyndt at udforske det mere hårde, pumpende udtryk, som han kombinerer med de fine melodier, der er hans trademark. Men ifølge Lex kan der også høres inspiration fra en band som det italienske band Goblin, der har lavet musik til en lang række gyser-splatter-film instrueret af blandt andet Dario Argento. Trackliste1. Snook Adis 2. Rat Tail 3. Coogi Sweater feat. Ali Lee 4. The Pinks 5. One of Eleven

Nyheder

Erase Errata gæster Øresundsregionen

San Francisco-kvartetten Erase Errata gæster Debaser i Malmø til maj. “Som et insekt fanget i edderkoppens spind.” Således blev de fire pigers musik beskrevet, da Undertoner anmeldte Erase Erratas album Nightlife. Kvartetten befinder sig et sted mellem no wave og postpunk, og musikken prikker, stikker og stritter. På plade har musikken lidt svært ved at komme ud til lytteren og virkelig rive vedkommende rundt – men live er kvartetten uovertruffen med kantede, eksperimenterende guitarer og masser af improvisation. Erase Errata spiller som en del af deres Europa-tour d. 18. maj på Debaser i Malmø. Og bandet har selvfølgelig en myspace-profil.

Plader

Gus Gus: Forever

Der var engang et musikerkollektiv med 12 medlemmer, der til sammen kaldte sig Gus Gus. De udgav en ret okay skive i 1998. I dag findes der et band, som kalder sig Gus Gus. De tre medlemmer har her i 2007 udgivet et album, som slet, slet ikke er godt. Faktisk er det en af årets dårligste plader indtil videre.

Nyheder

Ny Gravy-plade til april

Spørgsmål: Hvad er produceret i en iskold skurvogn på Amager? Svar: Det københavnske band Gravys nye plade, som udkommer d. 16. april. Glory To Our Brilliant Name er den selvforherligende titel på det nye album, og de 11 nye numre efterfølger debuten fra 2005. Spørgsmål: Hvad har kostet et par briller og begyndende mavesår? Svar: Forsanger Nikolaj Grummesgaard og det øvrige bands insisteren på at skabe et perfekt stykke pop-psykedelica. Spørgsmål: Er det så lykkedes? Svar: Tjaaa…vi ved det faktisk ikke, men hvis vi dømmer efter debuten og fremskriver musikken et par år, bliver svaret nok ‘ja’. Debuten var i hvert fald temmelig charmerende. Spørgsmål: Tog bandet mange stoffer? Svar: Det ved vi faktisk heller ikke, men ifølge pressematerialet fra selskabet PonyRec “…har Grummesgaard selv – i kunstens tjeneste og i sin stræben efter den perfekte udsyrede lyd – efterprøvet pladen og underkastet sin krop og sjæl de nødvendige medikamenter.” Trackliste:1. Depression Is Near2. Glory To Our Brilliant Name3. Tell Me4. Whatever5. Plastic Tits and Radiohits6. Back With The Nerds7. Oh No8. On My Own9. Don’t Believe10. Rock Scientists11. Dreams Come True

Nyheder

Australske Triosk til Århus

Den 14. april lægger Musikcafeen i Århus hus til popmusik for det tænkende menneske. Genredefinitionen er ganske rammende for Triosks musik og var konklusionen på anmeldelsen af den australske trios seneste album The Headlight Serenade. Sagt på mere almindeligt dansk spiller Triosk en bevægende form for elektronika-jazz, og bandet er ikke bange for at udfordre lytteren eller svinge vildt med armene. Det belønnede Undertoners anmelder med en ganske god karakter. Nu kan danskere og andre nordboere opleve det på tæt hold, når bandet gæster Århus, for koncerten d. 14. april er den eneste i Skandinavien. Lyt til åbningsnummeret (mp3) Visions IV fra The Headlight Serenade.

Plader

Bleubird: RIP U$A (the birdfleu)

Politisk undergrundship-hop lyder som en kliche, men giv lige canadiske Bleubird et lyt. Med bidende tekster og et smil på læben giver han den amerikanske kultur en opsang. Musikalsk blander Bleubird traditionel hip-hop med stort alle andre genrer – det eneste problem er hans lidt for mange ord.

Nyheder

Solo-album fra Grandaddy-guitarist

Engang var der Grandaddy, nu er der af asken opstået All Smiles. Bag bandnavnet All Smiles gemmer sig guitaristen Jim Fairchild, der i sin tid slog strengene an og var med til at skabe den karakteristiske Grandaddy-lyd. All Smiles udsender sit debutalbum Ten Readings of a Warning på Dangerbird Records, og albummet skulle være i butikkerne sidst i april. Jim Fairchild får på albummet hjælp af kendisser som Janet Weiss (fra Sleater Kinney, Quasi), Joe Plummer (fra Modest Mouse, Black Heart Procession) og Danny Seim (Lack Thereof, Menomena), og lyden skulle være forholdsvis nedbarberet. Albummet er indspillet i forskellige folks stuer på den amerikanske vestkyst og optaget på en ottespors-optager. Lyt til nummeret “œMoth in a Cloud of Smoke” (mp3 via Stereogum)

Nyheder

Stars-coveralbum på vej

Det canadiske band Stars, der spiller den smukkeste, hjertevarme pop, har ikke givet lyd fra sig siden 2004, hvor bandet udgav albummet Set Yourself On Fire. Mens der kun er løse rygter om, at det næste Stars-album udkommer til efteråret, så er der til gengæld beviser for, at Arts & Crafts d. 22. maj udgiver et album, som kan nedsætte ventetiden til efteråret. Albummet Do You Trust Your Friends? er en sang-for-sang genindspilning af Set Yourself On Fire, hvor kunstnere som Junior Boys, Metric og Final Fantasy giver deres bud på, hvordan en Stars-sang også kan lyde. Trackliste:1. Your Ex-Lover Is Dead [Final Fantasy] 2. Set Yourself on Fire [Montag] 3. Ageless Beauty [The Most Serene Republic] 4. Reunion [Jason Collett] 5. The Big Fight [Minotaur Shock] 6. What I’m Trying to Say Pt. 1 [The Dears] 7. What I’m Trying to Say Pt. 2 [The Dears] 8. One More Night [Apostle of Hustle] 9. Sleep Tonight [Junior Boys] 10. The First Five Times [The Russian Futurists] 11. He Lied About Death [Metric] 12. Celebration Guns [Camouflage Nights with Kevin Drew] 13. Soft Revolution [The Stills] 14. Calendar Girl [Young Galaxy]

Plader

!!!: Myth Takes

Med tredje album er det endelig lykkedes for !!! at finde frem til det sted, hvor bandets mix af funk, disco og dance svinger allerbedst. Det er kun en halv håndfuld svage numre, der trækker helheden lidt ned.

Plader

System: Tempo EP

Det er fem år siden, trioen System kom med en reel udgivelse. Dengang var tempoet lavt, men som titlen på den nye EP fortæller, er der denne gang hurtigere beats på menuen.