Ok, der er måske ikke vildt mange, der kender til Arthur Russells musik, men det er helt klart en fejl, for han er en usædvanlig musiker. Oprindelig var han uddannet cellist, men han var en nysgerrig fyr og var derfor en aktiv deltager i New Yorks undergrundsscene i slut-70’erne. Det førte ham til at lave minimalistisk disco, som stadig den dag i dag ikke lyder som meget andet. Jo, bortset fra, at man godt kan høre at bl.a. !!! og LCD Soundsystem er inspireret af ham. Desværre døde manden i 1992 af AIDS, men i de seneste år er hans musik blevet genopdaget og udgivet på bl.a. The World of Arthur Russell, Calling Out of Context og sidste års overraskende udgivelse af countryfolk Love Is Overtaking Me. Nu fortæller Prefix så den glade nyhed, at Tim Lawrence har skrevet en 450 siders biografi om Arthur Russell med titlen “Hold on to Your Dreams”. Tim Lawrence har tidligere skrevet “Love Saves the Day”, der omhandlede hele disco-æraen, så det er en mand, der ved, hvad han snakker om. Og så har de endda fået Jens Lekman til at anbefale bogen med ordene: »Inspirerende og skrevet med kærlighed tager bogen os til rødderne af Arthur Russells musik, fra gaderne i New York til kornmarkerne i Iowa«. Det er da et oplagt sidste minut-julegaveønske.
Nyheder
Nyheder, nyheder, nyheder. Nye plader, koncerter, sideprojekter…
Marts, Århus: Times New Viking
Billedet her til højre er en slags fortids-fremtid. I og med at det er et helt almindeligt foto, er det i sagens natur taget engang i fortiden, men der er nu noget fremtid over det. Geografisk set er det nærmere bestemt en ganske nær fremtid, der vil kunne opleves i Århus. Her vil denne nyhed nemlig få alskens musikfans til som Converse-klædte lemminger at valfarte mod byens apoteker, musikbutikker og andre steder, hvor man kan købe ørepropper. Kødannelserne vil antage et imponerende omfang, og det giver sig selv. For lige så vel som det er godt nyt for det århusianske musikpublikum, at amerikanske Times New Viking d. 31. marts spiller på Musikcaféen, er det en nyhed, der gør det nødvendigt at tage hensyn til ørerne. Det temmelig smadrede støjpopband har nemlig ry for at spille højt, og når man tænker på, hvor diskante og skramlede smadrede deres albums – herunder dette års Born Again Revisited – er, forekommer det svært sandsynligt, at det bliver en heftig onsdag i Århus. Og så er bandnavnets indbyggede skrifttype-joke i øvrigt stadig sjov.
Nyt navn til Roskilde Festivalen
Roskilde Festivalen leverer virkelig mange navne her et halvt år før, festivalen skal afvikles. I sidste uge blev NOFX første navn på festivalen, snart efter fulgte snart album-aktuelle The Kissaway Trail som første danske navn, og lige i hælene på det kom offentliggørelsen af C.V. Jørgensen, der ikke har været aktiv på live-scenerne i en del år efterhånden, det nyligt gendannede Dizzy Mizz Lizzy og ikke mindst de populære Muse, der med sikkerhed kan spille Orange scene op. I dag afslører festivalen så i deres julekalender, at den tyske balkan-dj Shantel dukker op. Navnet er måske lidt ukendt for de fleste, men hvis man har en svaghed for den i disse år så populære folkemusik fra balkan-området, er der god grund til at glæde sig. Shantel startede som almindelig dj, men fandt så ud af, at publikum godt kunne lide det, når han mixede sit hjemlands toner ind i musikken. På det sidste er han også begyndt at halvrappe/synge ind over sangene, så hvis man er til en hiphop-version af Gogol Bordello, skal der i hvert fald sættes en streg i programmet her.
Real Estate spiller på Lades Kælder
Er I klar til noget hype? 8,5 på Pitchfork og udnævnt som “Band to Watch” hos Stereogum. Jo, det ellers ukendte, psykedeliske popband Real Estate har de helt rigtige medier i ryggen. Bandet, der oprindelig kommer fra New Jersey, er ellers blevet overset siden sin begyndelse i 2006. Deres debut, Reality, gik i hvert fald under de flestes radarer, men deres selvbetitlede andet album har for alvor fanget mediernes interesse. Medlemmerne er i øvrigt også aktive i sideprojekter som Ducktails og Alex Bleeker & the Freaks. Den 3. februar er der mulighed for at overvære fænomenet selv, når Lades Kælder lader de sprøde toner fylde deres lavtliggende lokaler. Det koster en halvtredser at overvære showet, og man får danske Pinkunoizu med i købet. Så må vi bare håbe, at hypen ikke stiger for langt op til overfladen, så der bliver oprør, når alle ikke kan komme ind.
Yeasayer til Danmark
Vi har allerede skrevet om Yeasayers nye album Odd Blood, der udkommer 9. februar. Vi har også brugt deres nye single fra albummet, “Ambling Alp”, som fredagsvideo. Derfor er det jo dejligt at kunne fortælle, at bandet kommer til Danmark og spiller den 8. marts ifølge Beatbox Booking. Det er også det, der står på bandets Myspace, men Vega er åbenbart af en anden mening. Ifølge dem kommer bandet før, de har udgivet deres nye album, nemlig allerede 4. januar. Så hvem har mon ret? Jeg satser på, at booking-bureauet og bandet har bedst styr på, hvornår de skal spille. I øvrigt er det anden gang, bandet spiller i Danmark. De var her nemlig også i 2008 på Roskilde Festivalen, men lad os håbe, de spiller bedre denne gang, for det var ikke en succes ifølge Lasse Dahl Langbak. Lad os lige tage den video igen. Her er den i en censureret version, så man ikke kan se de vitale dele af de nøgne mennesker. Den slags naturlighed korrumperer jo ungdommen:
R.I.P. Jack Rose
Det er med stor sorg, at jeg må meddele, at Jack Rose er død af et hjerteanfald 38 år gammel. Det informerer Spinner. Jack Rose gjorde sig først bemærket med det eksperimenterende noise/folk-band Pelt, der var en af de fremmeste eksponenter for den stil, der blev kaldt new weird america. I de senere år er han især blevet kendt for sit virtuose guitarspil, der genoptager en akustisk bluesfolk-stil i traditionen fra folk som Robbie Basho og John Fahey. Han har spillet flere gange i Danmark, både med Pelt og solo. Jeg havde selv fornøjelsen af at se ham for et år siden i Literaturhaus. Han vil bestemt blive savnet. Her er en optagelse fra dengang, han spillede på Byens Lys, Christinia i 2007.
Undertoners julekoncerter
Hver gang vi træder ind i en ny måned sætter Undertoner fokus på nogle af månedens koncertmæssige højdepunkter. Vi tager nu hul på: December.
Deltag i Play/Recs julekalender
Roskilde Festivalen og Undertoner er ikke de eneste, der kører musikrelateret jule/adventskalender i december. Ovre hos Play/Rec offentliggører de en sang om dagen med den herboende irer Adam McCormack. Sangene er demoversioner af nogle sange, der egentlig skulle være udgivet med Imagine I Had Hands som backup, men indspilningerne lød ikke som McCormack havde intenderet dem, og i mellemtiden havde Play/Rec forelsket sig i demo-versionerne. Desværre blev de ved en fejltagelse slettet, men nu er de blevet samlet op fra internettet og venner, og der er sjovt nok 24 sange optaget fra 2006 til 2009. Derfor bliver der nu udgivet en sang om dagen på Play/Recs myspace, og når der er offentliggjort seks sange, bliver de samlet på en digital ep, der kun koster 10 kr. stykket. Og for at holde juleånden i live, har Play/Rec også valgt at nedsætte priserne på alle formater, og enhver vinyl- og cd-ordre i december får tilmed Play/Recs 5 års jubilæums-cd Five Years med i købet. Så kan man da mærke, at det er jul.
Fredagsvideo: The Killers: “Happy Birthday Guadalupe”
Nu er julemåneden jo startet, så nu er det vel ok at jule lidt mere end vores adventskonkurrence. The Killers har nemlig lavet en julesang om at vågne op ved siden af en mexikanske senorita, og udover at jeg da også godt kunne tænke mig noget lignende, så er det en ganske fin, storladen julesang. Tilmed går overskuddet fra salget af singlen i bedste juleånd til AIDS-bekæmpelses-organisationen RED. I videoen er det Dylan fra Beverly Hills (mindre kendt som Luke Perry), der vågner op ved siden af den mexikanske skønhed. Glædelig december!
Undertoners november
Undertoner havde travlt i november måned og fik set en masse koncerter. Var der nogle koncertanmeldelser du overså? Så bliv mindet om dem her...
NOFX første band på Roskilde Festival 2010
I dag har alle medier buzzet med den første offentliggørelse til Roskilde Festival 2010. Hvis man var ivrig efter at åbne lågen i Roskildes julekalender, kunne man allerede lidt over midnat få afsløret, at NOFX spiller på næste års Roskilde Festival. Lidt senere i dag blev det så også offentliggjort i deres nyhedssektion. Det bliver nok ikke NOFX, der sælger Roskilde ud til næste år. Selvom bandet har eksisteret i over 25 år, var deres primære storhedstid tilbage i 90’erne, hvor de faktisk også spillede på Roskilde Festivalen. Det var i 1995 og mit første år på Roskilde. Koncerten var fyldt med jokes, flabede kommentarer til publikum og en afslappet stemning. De var et godt liveband dengang, men spørgsmålet er, hvordan de klarer sig nu 14 år efter, hvor den skatepunk-scene, de kommer fra, ikke er så populær som dengang, hvor Bad Religion, Offspring og deslige var the shit. Green Day har godt nok formået at få et comeback, men de har også opdateret deres stil. NOFX har nok deres gamle fans endnu, men har næppe vundet nye hoveder de sidste mange år. Ikke ligefrem den mest visionære booking af Roskilde Festivalen, men måske kommer der nogle blockbustere på lørdag, hvor DR2 sender temalørdag om Roskilde Festival. Det antyder festivalen i hvert fald selv.
Damon Albarn er flittig Lise
Siden Blurs opløsning har tidligere forsanger Damon Albarn været en geschäftig herre, der som en anden Mike Patton har kastet sig over det ene projekt efter det andet. Det stopper ikke nu, hvis man skal tro et interview med The Guardian, som Spin leverer et resumé af. Her fortæller Albarn, at der snart kommer en opfølger til Gorillaz’ storsælgende Demon Days. Albummet kommer til at hedde Plastic Beach og får som sædvanlig masser af gæsteoptrædender af bl.a. Snoop Dogg, Lou Reed, Barry Gibb (The Bee Gees), The Horrors, Bobby Womack og Mos Def. Albummet skulle være inspireret af X Factor og det aspekt, at det mest essentielle i folks liv i dag er berømmelse og voyeurisme. Jeg tror, det er fair at antage, at Albarn er kritisk overfor X Factor og deslige. Men Gorillaz er ikke det eneste jern, han har i ilden. For det første laver han noget med tegneserietegner Alan Moore for det Det Kongelige Operahus, for det andet er han næsten færdig med at indspille et album med afrobeat-trommeslager Tony Allen og Flea fra Red Hot Chili Peppers, og for det tredje vil han gerne lave et nyt album med The Good, The Bad, The Queen. Albarn har åbenbart fundet en kilde med uendelig kreativ energi.
Spencer Krug starter nyt projekt
Spencer Krug, der besøgte Danmark tidligere på året med Sunset Rubdown, virker som en rastløs herre. Han er næppe typen, der vader rundt derhjemme i joggingbukser et par timer, inden han sætter sig ved arbejdsbordet. Ud over Sunset Rubdown spiller han også i Wolf Parade og Swan Lake og nu Moonface. Det er i hvert fald kommet Tiny Mix Tapes for øre. Den 26. januar udgiver han ep’en Dreamland EP: Marimba and Shit-Drums på Jagjaguwar. Ep’en bliver udgivet digitalt og som en en-sidet lp. Vinylversionen og nogle af download-versionerne vil indeholde en drømmejournal, som musikken er baseret på. Jep, Spencer er et månebarn.
Cocteau Twins-sangerinde solodebuterer
Bortset fra at hun lagde vokal til “Teardrop” og to andre numre på Massive Attack-albummet Mezzanine, er det ikke meget, man har hørt til Elizabeth Fraser, siden hendes band, Cocteau Twins, gik itu i 1998. Fraser har godt nok sunget lidt hist og her – bl.a. på soundtracket til to af “Ringenes Herre”-filmene – men hele vejen igennem har Fraser holdt sig ude af offentlighedens søgelys. Selv da en varslet gendannelse af Cocteau Twins i 2005 blev aflyst, sagde Fraser ikke spor til medierne. Nu har Fraser imidlertid brudt tavsheden. Dels i et yderst læseværdigt interview i Guardian, hvor hun fortæller om sin oplevelse af Cocteau Twins’ forlis, sit alt andet end ukomplicerede forhold til sine gamle bandkolleger og om sit forhold til Jeff Buckley. Dels – og hér bliver det for alvor interessant – i form af en netop udkommet single kaldet “Moses”. Singlen er Frasers første reelle soloudgivelse nogensinde, og til Guardian fortæller Fraser, at hun og kæresten Damon Reece, der tidligere har været med i Spiritualized, har indspillet noget, der måske kan blive til et helt album. Intet tyder dog på, at det er noget, der sker lige med det samme.
