Nyheder

Et samarbejde mellem Patti Smith og Kevin Shields, der blot bestod af to aftener med fælles koncert, udgives nu på cd. To datoer i henholdsvis 2005 og 2006 spillede de to legender sammen på scenen i Londons Queen Elizabeth Hall. Samarbejdet havde fået navnet The Coral Sea efter navnet på Patti Smiths bog af samme navn fra 1996, der var en hyldest til kunstneren Robert Mapplethorpe, som var en nær ven af hende og tog billedet til hendes debutalbum Horses fra 1975. Nu udkommer de to koncerter på en dobbelt-cd på selskabet PASK, der bestyres af de to hovedpersoner på albummet – Patti og Kevin. Musikken på albummet, der ikke har nogen trackliste, består af hendes ord og hans guitar – og intet andet. Albummet udkommer d. 11. juli.

Vi har jo flere gange kunnet rapportere, at der er et nyt album på vej fra Mogwai. Det er der stadig hold i, og for nylig forlød det, at indspilningerne var et afsluttet kapitel. Nu har kvintetten lettet lidt på låget, så vi kan komme til at høre, hvad der er foregået i studiet. Sammen med det seneste nummer af magasinet Plan B fik læserne en cd med bidrag fra bl.a. Mogwai. Det nummer hedder “Dracula Family” og ligger nu på skotternes Myspace-side. Nummeret, der efter alt at dømme ikke kommer med på den nye plade – og i hvert fald ikke kommer med på den ep, som Mogwais egen hjemmeside er på vej (og, følgeslutter vi, må være planlagt til at udkomme før fuldlængdealbummet) – er en ganske opløftende sag; det er i hvert fald ganske sjældent, at de skarptungede Glasgow-gutter er kommet af sted med at skrive en så forårsklingende sag.

Her på adressen var vi ikke voldsomt hurtige til at fange hypen, men da først skotske The Twilight Sad var kommet ind på lystavlen hos os, hyldede vi dem behørigt (og gjorde det igen). Debutalbummet Fourteen Autumns and Fifteen Winters åbnede øjne, ører og døre på begge sider af Atlanten, og mens vi venter på et nyt album fra kvartetten, serverer de nu lidt af en godbid. 9. juni udsender de nemlig minialbummet Here, It Never Snowed. Afterwards It Did, hvor de har genindspillet fire af numrene fra debutpladen. Derudover byder udgivelsen på en coverversion af Daniel Johnston-sangen “Some Things Last a Long Time” og på et helt nyt nummer, titelsangen. Ifølge pressematerialet byder genindspilningerne bl.a. på anderledes instrumentering, så bandet f.eks. eksperimenterer med orgel, violin og diverse droner. Tracklisten er som følger: 1. And She Would Darken the Memory 2. Cold Days From The Birdhouse 3. Here, It Never Snowed. Afterwards It Did. 4. Mapped by What Surrounded Them 5. Walking for Two Hours 6. Some Things Last a Long Time

The Declining Winter er navnet på Richard Adams’ soloprojekt uden for Hood. Nu er han klar med sin solodebut. Albummet hedder Goodbye Minnesota og udkommer d. 5. maj på selskabet Rusted Rail. The Declining Winter har tidligere udgivet bla. en 7″ på selskabet Misplaced Music. Hans nye album beskrives af selskabet som numre, der strækker sig fra “epic claustrophobia to rustic folk-dub explorations, with spectral atmospheres anchored to pastoral roots.” Som om det gør dig eller mig særligt meget klogere…. For at reducere sit Co2-aftryk har Adams valgt at cd’ens cover laves af genbrugspap. De første 50 kopier af albummet udkommer sammen med et badge og et nummeret postkort for samlernes skyld. Trackliste:Summer Turns To HurtWe Used To Read BooksI Don’t Really Want To Be AloneTo Know GospelYorkcitythreeOh God C’mon (mp3)The world is an idiotLast train to maple grove (sample)The clock gently ticking in the hallHey, nick heywardGoodbye Minnesota The Declining Winter på Myspace

Der er gået hele fire år, siden engelsk-franske Stereolab udsendte deres seneste fuldlængdealbum, Margerine Eclipse. Sangerinden Laetitia Sadier har, som vi tidligere har kunnet rapportere, i mellemtiden zoomet ind på sit sideprojekt Monade, mens hovedsangskriveren Tim Gane har skrevet musik til den franske film La vie de l’artiste sammen med The High Llamas-drivkraften Sean O’Hagan. D. 18. august udsender septetten studiealbum nr. ni, der har fået titlen Chemical Chords, og her går samarbejdet mellem Gane og O’Hagan igen. I hvert fald har O’Hagan, der tidligere har været med i bandet, leveret blæser- og strygerarrangementer til pladen. Chemical Chords rummer sange, der hver især har en titel. Når man sætter titlerne op i rækkefølge, ser det således ud: 1. Neon Beanbag 2. Three Women 3. One Finger Symphony 4. Chemical Chords 5. The Ecstatic Static 6. Valley Hi! 7. Silver Sands 8. Pop Molecule (Molecular Pop 1) 9. Self Portrait With “Electric Brain” 10. Nous Vous Demandons Pardon 11. Cellulose Sunshine 12. Fractal Dream of a Thing 13. Daisy Click Clack 14. Vortical Phonotheque

Den espressodrikkende og berlinske singer/songwriter giver koncert i Art and Colour den 24. april. I 90’ernes Østberlin spillede han med bandet Mina rundt omkring i den berlinske undergrund, men gik så solo med sine egne numre. Ud af det kom der albummet Wrong Places. Om albummet skrev Undertoners anmelder: “Den ene mesterligt underspillede stemningsperle afløser simpelthen den anden, og det er en forbandet hyggelig plade, man hurtigt hører sig selv nynne med på.” – og kvitterede med en fin karakter. I 2007 opvarmede Noël bl.a. for canadiske Feist i Berlin, og nu er han altså klar til at dele ud af caféhygge og akustiske perler, når han lægger vejen forbi københavnske Art and Colour i Oehlenschlaegersgade 6 nu på torsdag den 24. april kl. 20. Billetter til 70 kr. kan reserveres påinfo@artandcolour.dk eller købes i døren.

I forbindelse med festivalen Klubbland, der afvikles på Stengade30 d. 2.-3. maj, serverer den tidligere Hefner-forsanger Darren Hayman lidt af en godbid for sine fans (og alle andre, der dukker op). Fredag d. 2. maj spiller Hayman nemlig en temmelig unik koncert sammen med Jack Hayter, der også var med i Hefner. De spiller ifølge Haymans hjemmeside et helt show med Hefner-sange. Tilmed spiller Hayman også med sit nye backingband The Secondary Modern samme sted dagen efter. Et show, hvor der både vil blive spillet nye sange og gamle sager fra såvel Hefner som The French-projektet.

Den islandske sanger og musikvrider Mugison leger igen med melodier og sit navn på kommende album. Mugisons album fra 2005 havde fået titlen Mugimama: Is This Monkey Music?, og det nye albums titel Mugiboogie tyder på en legesyg sjæl gemt i Mugisons krop. Albummet er allerede udgivet på Island og rammer vores del af verden til maj – USA må dog vente til juni, inden albummet udgives gennem Mike Pattons selskab Ipecac. På det nye album har Mugison kortklippet de elektroniske og folkmusiske elementer og er blevet en mere straight rock’n’rolller. Trackliste1. Mugiboogie2. The Pathetic Anthem3. To The Bone4. Jesus Is A Good Name to Moan5. George Harrison6. Deep Breathing7. I’m Alright8. The Animal9. Two Thumb Sucking Son Of A Boyo10. The Great Unrest11. My Love I Love12. Sweetest Melody

D. 2. juni genudgiver det engelske selskab 4AD ni remastererede album fra Dead Can Dances bagkatalog. Albummene er blevet remastereret af amerikanske Mobile Fidelity Sound Laboratory, der er et af verdens mest respekterede audiofile pladeselskaber, som sætter en dyd i at genudgive klassiske værker i lydmæssigt perfekte udgaver. Genudgivelserne udgives i hybridformatet SACD og pakkes i papiromslag, som efterligner de originale, engelske vinyludgaver. Der er desuden planer om et boxsæt med alle ni udgivelser. Dead Can Dance havde sin storhedstid i 80’erne, hvor bandet kombinerede elementer af europæisk folkemusik med sfærisk verdenspop. Bandet havde skiftende medlemmer undervejs, men to personer var med hele vejen: Guitaristen Brendan Perry og sangerinden Lisa Gerrard. De ni album, som får luksusbehandlingen af 4AD, er: Dead Can Dance: Dead Can DanceDead Can Dance: Garden Of The Arcane delights (ep)Dead Can Dance: Spleen And IdealDead Can Dance: Within The Realm Of A Dying SunDead Can Dance: The Serpent’s EggDead Can Dance: AionDead Can Dance: Into The LabyrinthDead Can Dance: Toward The WithinDead Can Dance: Spiritchaser

Efter seks års stilhed er de tyske skolelærere i The Notwist tilbage med et nyt album. Albummet The Devil, You + Me har dog ikke været alle seks år undervejs, for i mellemtiden har medlemmerne af bandet moret sig med sideprojekter som Tied & Tickled Trio, 13 & God, MS John Soda, Console og Lali Puna. Travle herrer med mange jern i ilden, må man sige. På det nye album arbejder The Notwist sammen med det klassiske orkester Andromeda Mega Express Orchestra, som har specialiseret sig i at fortolke moderne jazz indenfor en avantgardistisk klassisk ramme (!). I vores ører lyder The Notwist dog (heldigvis), som bandet plejer. Lyt og se selv: Her er videoen til førstesinglen “Where In This World”. Selve albummet udkommer til maj, og The Notwist spiller på årets festival i Roskilde. Trackliste:1. Good Lies2. Where in the World3. Gloomy4. Alphabet5. The Devil, You + Me6. Gravity7. Sleep8. On Planet Off9. Boneless10. Hands On Us11. Gone Gone Gone

For et halvt års tid siden hyldede vi på denne digitale matrikel amerikanske Sunburned Hand of the Man for deres Four Tet-producerede album Fire Escape. Samme mængde roser fik et af gruppens medlemmer, Ron Schneiderman, for sin medvirken i det ligeledes impro-udsyrede Pewt’r JJJJJ-projekt. Der må altså være tilstrækkeligt med rygdækning til, at det kan gå an, at vi højlydt glæder os til fredag d. 4. juli. Den dag tropper Massachusetts-bandet nemlig op på Dyrskuepladsen i 4000 Roskilde. Det har festivalarrangørerne godt nok ikke fortalt noget om endnu, men det har ikke holdt Sunburned Hand of the Man fra at sætte koncerten på deres Myspace-side. Skulle du have lyst til at lære det temmelig udknaldede band bedre at kende, er der nok at tage fat i. Det er ikke just Portishead, vi har med at gøre: Gruppen leverer sjældent mindre end tre-fire fuldlængdeplader pr. år.

Det er sjette gang, at Musikcaféen i samarbejde med LJUD og Prototype præsenterer Elektronisk Jazzjuice – den lille, frække bror til Århus International Jazzfestival. Som sædvanen tro vil en række danske og udenlandske musikere over tre dage vise, hvordan jazz og elektronisk musik smitter af på hinanden og åbner op for nye udtryk. Blandt de bekræftede navne til årets festival er blandt andet: Bong Ra (NL), Remarc (UK), Swod (D), Erik Levander (S), Tone (DK), Voice of the Seven Woods (UK), Dr. Chadbourne solo (US), PeoplePressPlay (DK) og Alog (NO). Det er sidstnævnte, der poserer på billedet. Festivalen starter d. 18. juli og en pas koster 350,-, mens endagsbilletter kan fås for 150,- Elektronisk JazzJuice har selvfølgelig en Myspace-side

Hver gang vi træder ind i en ny måned sætter Undertoner fokus på nogle af månedens koncertmæssige højdepunkter. April lægger hårdt ud med en koncert, der – mildt sagt – er med længsel ventet af mange. De legendariske trip-hoppere i Portishead har efter mere end 10 års stilhed endelig indspillet deres tredje album med den logiske titel Third. Albummet udkommer den 28. april og om det har været værd at vente på kan du høre allerede i aften, den 4. april, hvor Portishead spiller i KB Hallen. Hvis du altså er en af de heldige, der har billet til den for længst udsolgte koncert. Nouvelle Vague En ganske almindelig onsdag er denne måneds store koncertdag. Den 9. april er der nemlig flere spændende musikoplevelser at vælge mellem. Måske syntes Rufus Wainwright ikke, at rammerne på Gammel Scene på Det Kongelige Teater ved hans koncert få år tilbage var flotte nok. I hvert fald tager han revanche og sørger for cabaretstemningen, når Cirkusbygningen i København lægger hus til et arrangement, hvor Rufus Wainwright optræder til et “Speciel Solo Dinner Show”. For 965 kr. får du Rufus og en 4-retters menu. Her er der da i sandhed tale om en koncert-oplevelse, og billetter kan købes endnu via Billetnet. I den mere skrabede og mindre dekadente afdeling byder Lille Vega samme aften på følsom og skrabet lo-fi fra den amerikanske trio Low. De har tidligere fået store roser med på vejen fra Undertoners anmeldere, og seneste album, Drums and Guns fra 2007 er ingen undtagelse. Hvis du befinder dig i det jyske, er bedste forslag for 9. april koncerten med Blonde Redhead, der afholdes på Voxhall. Den italiensk/japanske og New York-baserede trio leverer sfærisk støjpop for alle pengene. Undertoner har ikke haft de store klapsalver fremme for bandets seneste album, 23, men der er dog stadig noget at komme efter hos de lyshårede rødtoppe. Opvarmningsbandet er også en anbefaling værd, og genremæssigt bor de ikke så langt fra Blonde Redhead. Devastations er fra Australien, hvor de har opnået rimelig succes, og er pt. bosat i Berlin. Torsdag den 10. rykker de to bands videre til Pumpehuset i København, og aftenen efter til Debaser i Malmö. Søndag den 13. april fyldes Store Vega med noget så særpræget som lækre, tilbagelænede bossanova-versioner af kendte New Wave- og punknumre som bl.a. “The Guns of Brixton” (The Clash) og “Love Will Tear Us Apart” (Joy Division). Det kan måske lyde som et mærkeligt gimmick, men faktisk er det eneste mærkelige hvor godt easylistening-versionerne af numrene lyder fra franske Nouvelle Vague. Mod månedens slutning, nærmere betegnet den 29. april, indtager Tindersticks Store Vega til en sid-ned-koncert, hvor bandet bl.a. vil spille numre fra deres første album i fem år, The Hungry Saw, der udkommer den 28. april. Forsangeren Stuart Stapels, hvis mørke stemme nærmest inkarnerer Tindersticks, har brugt de seneste år som solokunstner og udgav to albums, heriblandt Leaving Songs fra 2006. Heldigvis skulle solokarrieren ikke vise sig at blive enden på Tindersticks, og det kan denne aften nydes i Vega. Se hvilke koncerter, Undertoner ellers kan anbefale i koncertkalenderen.

D. 7. april udgives endnu en samling af sjældne optagelser, der præsenterer Karen Dalton, som hun var uden for det formelle plademiljø. Albummet Green Rocky Road udkommer på samme selskab, franske Megaphone, som sidste år stod bag en anden arkivarisk Dalton-udgivelse, nemlig dobbelt-cd’en Cotton Eyed Joe: The Loop Tapes Live In Boulder 1962. Mens dette album blev optaget i Joe Loops klub, så er albummet Green Rocky Road optaget hjemme hos Karen Dalton og hendes mand. Disse to album viser Karen Dalton fra en side, som de fleste, der kendte hende, vil sige mere repræsenterer både hende og hendes musik, end de to studie-album, hun udgav i henholdsvis 1969 og 1971. På de arkivariske album er Karen Dalton optaget i et miljø, hvor hun følte sig hjemme, og musikken er derfor renere og mere kraftfuld – og det er langt nemmere at forstå, hvilken rolle Karen Dalton spillede for udviklingen af den moderne folk-scene og som inspiration for musikere som Fred Neil, Tim Hardin og Bob Dylan. Karen Dalton blev født i 1938 og døde i 1993 sandsynligvis af AIDS-relaterede sygdomme efter mange år som narkoman. Nyd hendes stemme her, hvor hun spiller “œIt Hurts Me Too”. Trackliste til Green Rocky Road:1. Green Rocky Road2. Whoopee Ki Yi Yo3. Ribbon Bow4. Katie Cruel5. Little Margret6. Red Rockin’ Chair7. Nottingham Town8. Skillet Good and Greasy9. In the evening