PÃ¥ Roskilde Festival 2009 var der en klar forskel mellem mentor og protegé. Protegéen ISIS fyldte Odeon med deres progressive postrock med lige dele rÃ¥bevokal og ren vokal dybt forankret i tunge riff, men musikkens indadvendte karakter kom aldrig for alvor ud over scenekanten. Mentoren Neurosis, der især er en tydelig inspiration pÃ¥ ISIS’ tidlige plader, stillede sig roligt op pÃ¥ Arena, og med en langt mere simpel og tør formidling af den samme brutale ensomhed,formÃ¥ede de at fange teltet – til trods for en endnu mere ordknap kontakt til publikum.

Mens Neurosis med Ã¥rene mere og mere er begyndt at udforske rum og stilhed i deres musik, tager ISIS deres oprindelige lyd og bevæger den mere væk fra deres Neurosis-inspiration og mere over mod Tools progressive og detaljerige opbygning af numre. Et band, de har touret med, og hvis guitarist, Adam Jones, deltager pÃ¥ det nye albums første nummer, “Hall of the Dead”. Inspirationen var især tydelig pÃ¥ det forrige album In the Absence of Truth, hvor Aaron Turner sang mere rent, end han brugte sit brutale kryds af en brølevokal og decideret growl. Men han er ikke nogen Maynard, om end det dog ikke var det, der ødelagde den plade. Til trods for de progressive numre, manglede der en del dynamik pÃ¥ pladen, og den endte med at falde med et ben i den kedelige postrock-fælde. Den, hvor ønsket om at lave noget komplekst, stÃ¥r i vejen for at lave noget godt.

Det problem har de løst på fornemmeste vis på deres femte fuldlængde-album Wavering Radiant, der er deres bedste siden den banebrydende Oceanic. Løsningen har været at træde et skridt tilbage og nytænke, hvordan de kan forene dynamikken fra de første plader med deres nyere, progressive sider. Det har resulteret i en genkomst til de fængende, tunge sludge-riff og mere brutal vokal fra Aaron, som forenes med en afvisning af crescendo-opbygninger til fordel for sange, der slanger sig i forskellige retninger med episke højdepunkter og rolige tableauer i en smuk vekselvirkning.

Flere steder bliver albummet decideret atmosfærisk med reverbet, boblende blød bas og syrlige guitartoner, der strækker sig dovent mod ingenting, og læner sig pÃ¥ den mÃ¥de op mod hÃ¥ndspillet ambient, som den Pink Floyd dyrkede pÃ¥ Meddle, hvilket især er tydeligt i slutningen af bÃ¥de “Hall of the Dead” og “Treshold of Transformation”. Eller nÃ¥r der leveres en hylende guitarsolo, der minder om en savs sørgmodige klang, som pÃ¥ “Stone to Wake a Serpent”.

Og det er netop disse indslag, der er en smuk modvægt til den hÃ¥rdnakkede omgang riffing galore. MÃ¥ske mest fuldendt eksekveret i “Hand of the Host”, hvor bandet hele tiden bygger op, toner ned og trækker i nye retninger. Det samme tema bliver udforsket igen og igen med nye indfaldsvinkler, der giver et væld af detaljer, og det er især her, ISIS’ nye mentor – Tool – bliver mere evident.

Wavering Radiant er en plade, hvor ISIS formår at bygge bro mellem sine to mentorer, den gamle og den nye, og ad den vej faktisk konsoliderer deres egen stil. Sangene er mere fængende og stærkere end på de sidste par album og formår stadig at inkorporere et væld af lytteværdige detaljer. Forhåbentlig kan de styrke den udvikling yderligere på deres næste album.