Koncerter

Roskilde ’09: Babian, Kellermensch, Tako Lako, 01.07.09

Skrevet af Martin Thimes

Fra det værste til det bedste. Sådan forløb onsdag eftermiddag og aften for Undertoners anmeldere.

Babians klichefyldte aberock er hurtigt glemt.

Babians klichefyldte aberock er hurtigt glemt.

Babian, 01.07.09, 18.00, Pavilion Junior
Babian. De præsterede en sjældent god energi. Desværre er der ikke ret meget andet godt at sige om dem. Som en bastard af The Hives, bob hund og Junglebogen, men uden førstnævntes træfsikre og fængende sange, bob hunds skæve ironi eller Junglebogens…nej.

Igennem den næsten 40 minutter lange koncert var der godt gang i en flok svenskere oppe foran. Bandet havde set, at de havde en skare at være indforståede med. Der blev kastet bananer på scenen, ja, der gjorde. Og de spillede deres egen fortolkning af Elvis-klassikeren “Fever”, “Feber”, med et imponerende energiniveau. Men der lurede konstant en følelse af at være vidne til noget, der var stykket sammen af onde videnskabsmænd fra den anden side af sundet. Når du spiller rockmusik som Babians, er der et vist antal virkemidler, du har at gøre godt med. Men at planke riffs fra både “Lust for Life” og “Kick Out the Jams” er ganske enkelt for tyndt.

Der er ikke noget i vejen for at gøgle lidt, give publikum et show og levere varen. Men hvis det eneste, du kan levere, er attitude, showmanship og konfettibomber, så hænger det ikke sammen i en koncertsituation. Desværre er det nemt at være uenig med mig. Men ligesom Kaizers Orchestra imponerede en masse, da de hamrede på olietønder og havde gasmasker på, så er aberock og gøgl helt sikkert ikke holdbart i længden. Det er sjovt første gang. Anden gang bliver det forudsigeligt, og derefter er der absolut intet at hente. Babians klichefyldte garagepunk var nem at holde af for de indviede. For os andre var de endnu nemmere at glemme igen. (MT)

★☆☆☆☆☆

Kellermensch, 01.07.09, 19.30, Pavilion Junior
Kellermensch handler om det mørke og grimme, det som kommer fra de nederste og inderste kældre. Det er aggressivt og råt, symboliseret ved forsanger og guitarist Sebastian Wolffs vokal og ikke mindst Christian Sindermanns intense growl.

På dagens næstsidste koncert, inden Roskilde Festival åbner portene, syntes intensiteten netop at være indlejret i de to herrer og ikke så meget i resten af bandet, fra hvem jeg i høj grad savnede tegn på indlevelse. Derudover var det næppe til Kellermenschs fordel, at de medbragte strygere (to violiner og en cello) kun momentvis trængte igennem lydbilledet, ikke mindst fordi strygere både kan bidrage til dysterheden og samtidig skabe en storladen ekstra dimension, hvilket da også – når de altså trængte igennem – fungerede perfekt med det rå, metalliske output.

Når det virkelig fungerede, f.eks. i et nummer som “Black Dress”, må jeg indrømme, at Kellermenschs melodier nærmest var catchy, råheden og aggressiviteten til trods. Der er en sær skønhed over Wollfs dystopiske vokal og dystre lyrik, som til fulde evnede at fange min interesse, når det hele klappede. Det gjorde det momentvis, men skønhedspletterne på indsatsen var frustrerende og medvirkede til at gøre det hele til en lidt blandet fornøjelse.

Der er ingen tvivl om, at Kellermensch har nogle rigtig gode sange i bagagen, og de er så heldige at have en af Danmarks mest intense og fascinerende herrevokaler i dansk rock lige nu, men de skal arbejde med deres liveoptræden og undgå de lange pauser mellem numrene, så man bliver RAMT og INDFANGET af nærværet og intensiteten i mere overbevisende grad, end jeg gjorde på Pavilion Junior. (CK)

★★★½☆☆
Forrygende balkanfest med Tako Lakos <em>crazy gang</em>.

Forrygende balkanfest med Tako Lakos crazy gang.

Tako Lako, 01.07.09, 21.00, Pavilion Junior
Tako Lako betyder direkte oversat fra serbisk noget i retning af ‘that easy’, og det navn må man sige, bandet levede op til, for det virkede i sandhed fuldstændig, som om det var den letteste sag i verden at starte en balkanrocket fest på Pavillion Junior onsdag aften klokken 21.

Tako Lako forstod virkelig at grille den store menneskemasse, der havde søgt adspredelse ved pavillionen, og da solen havde gjort det meste af forarbejdet, bestod opgaven ganske enkelt i at få folk til at danse, hvilket var en udfordring, Tako Lako ret instinktivt gik til med krum hals.

Det syv mand store band, der bl.a. spiller på klarinet, violin og harmonika tilsat tunge trommer og lidt hiphoppet »tra-la-la«, havde det hele under kontrol, da de spassede ud i højt humør, og publikum havde på ingen måder svært ved at følge trop og give lods. Den smukke harmoni, der opstod band og publikum imellem, varede alle 55 minutter, og havde man ikke vidst bedre, kunne man sagtens foranlediges til at tro, at man var til stede ved en Kaizers Orchestra-koncert på Arena-scenen, så tætpakket både fysisk og stemningsmæssigt var det.

Det glade udtryk var en vindende faktor, da det virkede, som om det var lige, hvad folk havde brug for efter de mange sumpede timer i lejrmiljøet.

Selviscenesættelsen fra frontmand Ognjen Curcic var også med til at skabe den instinktive fest, da han efter få numre forkyndte, at han kom fra »a very fucked up family,«  hvorefter der fulgte diverse oplysninger om hans familiære relationer, krydret med lidt trommer, hvilket gav en vis form for tilpasset suspense, der hverken blev trukket for langt ud eller føltes malplaceret. I det hele taget var det opbyggende element hele tiden til stede, og publikum stod til stadighed bristefærdige, klar til at svinge sig rundt i hoppegyngen, hvilket de heldigvis også havde rig lejlighed til at gøre.

Kort sagt var Tako Lako det perfekte band til at skabe en flyvende overgang til festivalens egentlige program, og det ville ikke have gjort noget, hvis koncerten havde varet en halv time mere. (JH)

★★★★★☆

4 kommentarer

  • I TOTALLY disagree with your comments about Babian. Open your ears and eyes….

    Anders – like you, I loved the performance. Surprisingly, I thought it was full of musicality, personality and energy – with an audience that fed off the energy.

    As an international guest, obviously I am sceptical about “local” bands. But I think Babian have a great future and cannot wait to see them live again.

    Certainly not forgotten…

    More than I can say about the obviously Danish Kellermensch.

  • @Anders Jeg kunne godt se, at en del havde en god oplevelse. Men som du så rigtigt skriver, så er vi forskellige.

    @Sonia My eyes and ears were wide open. All the time. And I didn’t particularly enjoy what I saw. The thing about the show that didn’t work, seen from my point of view, was the bands utter lack of songs worth remembering. They were empty calories. Normally I really do like the kind of music Babian play, but them insisting on doing gimmicks, show funny faces and generally being a kliche, I really didn’t enjoy.

    I can easily see that their show could have been a party, but as I write in my review, I didn’t feel like I was invited.

Deltag i debat