Manden med det hemmelige popøre, Dan Bejar, fik tid til at høre musik for fornøjelsens skyld. Resultatet var en poleret og vellydende plade, der egentlig skulle have været ambient-disco. Destroyer spiller på Coachellas kommende andenweekend, og hvis ikke du er i Californien, kan du dykke ned i dette interview fra sommeren 2011.
Slutningen af september er sådan en rigtig god tid for festivaler. Det passer faktisk. For der findes rent faktisk to fornemme tilbud til alle, der er bare lidt mere end almindeligt musikalsk interesserede: Festival of Endless Gratitude og Phono Festival.
Mød de tyske debutanter, der har en mere end uheldig trommeslager og et afslappet forhold til livet i et rockband.
Ja, de synger på tysk. Nej, det er ikke Rammstein. Mød Chuckamuck, Berlins bedst bevarede live-hemmelighed. Lidt endnu. For med debutalbummet viser de fire knægte, at de har meloditæft og energi nok til at komme langt ud over Spree-flodens bredder.
Anden halvdel af august byder på en hulens masse anbefalelsesværdige koncerter. Aphex Twin, Arcade Fire, Primal Scream... og så videre!
Krautrock-udfald skaber uheldigt flow i seneste udspil fra den chillede folkpoprocks hippeste leverandører.
Kære musikinteresserede besøgende på Undertoner.dk. Læs denne anmeldelse. Og lyt til denne plade. For lige nu, i disse år, producerer Larsen and Furious Jane noget af det bedste musik, der er lavet i dette lille land.
Thulebasen er absolut unikke. Desværre formåede de ikke at få det musikalske grundstof til antage nye og gnistrende forbindelser, som de ellers har for vane.
Musikarkæolog og festabe med beatfingre holdt fest til mere end godkendt.
Den følelsestunge tenor var i glimrende humør og sang sig igennem den fugtige hud og helt ind i hjertet på publikum.
Dan Bejar bliver aldrig en formidabel performer. Men det blev hurtigt tilgivet, da først saxofonen smøg sig under teltdugen, og Bejars stemme spredte voksenromantik.
De unge berliner-drenge i Chuckamuck spillede en glimrende koncert på deres helt egne præmisser. Det var, objektivt set, ikke kønt, men det var skønt.
Australierne spillede sig selv helt ind under et tungt vattæppe og efterlod ikke meget andet end kedsomhed og et par gode grooves. En decideret skuffelse.
Oh Land har noget at have al hypen i. Det beviste hun til fulde på et tætpakket Cosmopol, der dog ikke nåede at gå helt i ekstase.
De høje hæle beviser igen og igen, at de er blandt de fineste sangskrivere her til lands. Der var ikke mange fingre at sætte på deres Roskilde-debut.
Norges egne Iceage og 1977-punk, lovede Roskilde. Men indignationen druknede i helte-riff og råbekoret fra et band, der viste sig endnu at være en one trick pony.
Der er plads til forbedringer, og lidt mere dybde i sangkataloget vil helt sikkert gavne. Men Emma Acs overbeviser om, at hun er på vej.
Tungt for noget lige så tungt. Det er resultatet af årets første Roskilde-aflysning.
Den svære toer er blevet endnu sværere for Battles. Og selvom de stadig er et allerhelvedes godt orkester, så formøbler de store dele af formuen på letkøbte popsange uden tyngde og dybde.
Præ-Roskilde-trætheden i spillestedernes koncertkalender er ved at melde sig. Men med både Distortion-Mayhem og en runde Northside Festival i Aarhus er der alligevel meget at glæde sig over i den første sommermåneds begyndelse.
