Plader

Why Write?: s.t. EP

Danske Why Write? står bag en ep, der indeholder noget af det mest interessante fra den danske musikscene i år og vidner om et projekt, som har potentiale.

Bag århusianske Why Write? gemmer sig Jacob Faurholt. En mand, som måske er bedst kendt for sine solostykker, der kører efter den velkendte ‘en mand og en guitar’-model, eller for de mørke stemningsbilleder fra Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur.

Et par gengangere fra det nu opløste band huserer på denne ep i form af Kasper Rønberg Schultz og Asger Christensen. Derudover bidrager Esther Maria (Esther Maria & The Song Horse), Troels Hammer og Mads Rønbjerg. De to sidste har jeg ikke stiftet bekendtskab med før, men jeg kan med det samme sige, at det er et glædeligt første møde.

Den fem numre stærke og godt 13 minutter lange ep byder på en del mere guitarstøj, end man måske kunne forvente, men ikke uden at man stadig kan ænse den drømmende melankoli, jeg sporer i Faurholts tidligere projekter. Specielt den poppede, men fængende “Burning Holes” vidner om, at Faurholt er en mand med sans for melodierne. Nummeret forstyrres kun af en omgang fuldkommen malplaceret støj i starten og slutningen, hvilket mest af alt minder om et halvhjertet forsøg på at efterligne lyden, der f.eks. omkranser Muses “Plug in Baby” – uden at der dog skal være øvrig sammenligning.

Det er nogle relativt korte numre, vi har med at gøre, ud over en enkelt undtagelse i form af den markerede “Jesus on a Stamp”, der foruden at være det længste nummer – med sine tre minutter og 24 sekunder – også giver Faurholt en mulighed for at vise, hvad vokalen dur til. De øvrige fire numre på ep’en varer fra 2:10 til 2:30, og der er derfor ikke plads til den store udfoldelse i de enkelte numre – skulle man tro.

Men Faurholt formår, specielt på pladens andet nummer, “My Bike Will Explode”, både at få plads til skift i dynamikken, flere vers og afslutningsvis et, apropos titlen, eksplosivt klaverstykke (om der er en sammenhæng mellem titel og musikalsk indhold, vil jeg lade være op til den enkelte). Der er med andre ord ikke meget spildtid at finde.

Esther Marias baggrundsvokal supplerer Faurholt glimrende, men man kunne godt ønske, at de havde valgt at bringe den lidt mere frem, da hendes bidrag til f.eks. den indledende “Beggers and Thieves” lyder spændende, men som sagt bliver holdt i baggrunden.

Desværre tynges indtrykket af en noget mudret lyd i en ellers glimrende produktion. Her er det værd at nævne, at pladen er mixet og masteret af Mark Kramer, der også har været inde over 80’ernes punkede Half Japanese og de trashede GWAR. Om noget af larmen bunder i disse ‘rødder’, skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige, men man kan godt høre, det ikke er klassens pæne dreng, vi har med at gøre.

Hvis vi betragter ep’en som en forsmag på et album, har den bestemt givet mig blod på tanden. Et interessant tiltag på den danske musikscene, der bestemt er værd at holde øje med.

★★★★½☆

Om skribenten

Mads Simon Hestbech

 
Biografi:
Historien om musikken og mig starter som så mange andres med en far og en pladesamling. Den pladesamling indeholder bl.a. The Wall, A Whiter Shade of Pale, A Night at the Opera... listen fortsætter. Derudover blev jeg som seks-årig sat ned foran en klaverlærer, da jeg havde en tendens til at tæve på tangenterne i dagligstuens ældre model af slagsen, altså klaver, ikke lærer. Hvis jeg absolut skulle banke hæmningsløst på de hvide og sorte tangenter, kunne jeg lige så godt lære at gøre det ordentligt. Efter seks år med polske lærerinder og en søster, der bag lukkede døre hørte alt fra grungerock til 90'er-pop, besluttede jeg mig for at sparke klaverstolen væk og udskifte den med en six string, færre nodepapirer og flere armbevægelser. Interessen udviklede sig så senere over til den firestrengende, og jeg forsøger nu at vedligeholde min passion for begge instrumenter. Da jeg så samtidigt elsker at skrive, kulminerede det i en ansøgning til Undertoner.dk, der har givet mig mulighed for at videreformidle mine tanker om musik.
Ud over det læser jeg journalistisk på Danmarks Journalisthøjskole, hvor min praktiktid afsones på DRs kulturredaktion, hvor jeg bl.a. har lavet Smagsdommerne, "Musik i Virkeligheden" og Kulturnyt.
 
Fem favoritalbum:
Pink Floyd: Dark Side of the Moon
The Crooked Spoke: The One You Left Behind
The Decemberists: Crane Wife
Electric Light Orchestra: A New World Record
Tool: Lateralus

Skriv et svar