Plader

Four Tet: There Is Love in You

Skrevet af Mikkel Arre

Kieran Hebden har vendt blikket mod dansegulvet og lavet sin bedste plade i syv år. Dunkende rytmer rykker i hofterne, mens yndefulde melodier rammer hjertekulen og minder lytteren om, at albumtitlen taler sandt.

Der er noget sært fascinerende og samtidig helt klichéagtigt livsbekræftende ved den blødt mekaniske lyd af et hjerte. Heller ikke engelske Kieran Hebden – alias Four Tet – kan stå for den. Hans 2003-album, Rounds, åbner med optagelsen af et hundehjerte, og undervejs på hans nye album, There Is Love in You, består det 12 sekunder lange “Pablo’s Heart” udelukkende af et fosters hjertelyde. Selvom optagelsen i sig selv er så kort, at man knap når at ænse den, er der noget sigende over, at Hebden har den med på albummet. For der er ikke bare kærlighed, men også liv i hans femte album som Four Tet.

Der er en vital livsbegejstring over There Is Love in You, som gør albummet til en energiopladende oplevelse. Ikke sådan at forstå, at Hebdens første soloalbum i fem år er ubekymret eller blottet for alvor – men musikken rummer et følelsesmæssigt nærvær, det er svært ikke at blive oplivet af.

På Hebdens 2005-album, Everything Ecstatic, hedder første nummer ”A Joy”, og den titel kunne han også sagtens have åbnet med på There Is Love in You. Ud af ganske få elementer – en dunkende stortromme, et jazzet bækken, perlende klokke- og boblemelodier samt en opklippet kvindevokal, der gentager albumtitlen – skaber han i åbneren ”Angel Echoes” en smittende stemning af lyksalighed. Små, enkle melodiforløb glider ind og ud af hinanden, mens vokalstumperne kører op og ned i toneleje. Alt er let og har opdrift – med undtagelse af den dunkende puls, der giver retning og energi.

De nærmest metronomiske 4/4-beats er et gennemgående træk ved pladen, som Hebden producerede hen over et år, hvor han havde en fast månedlig dj-tjans på klubben Plastic People i London. Det er helt åbenlyst, at hans fokus er rettet mere mod dansegulvet end på de tidligere Four Tet-plader. Hvor Hebden på især Everything Ecstatic tydeligvis selv spillede trommer og ofte lod forløsningen ligge i rytmesporene, er der en helt anderledes stramhed og monotoni over hans beats på There Is Love in You, hvor spændingsopbygningerne udløses på mere underspillet vis.

I den mere end ni minutter lange single ”Love Cry” skiftes et synkoperet trommesample og en pulserende stortromme til at dominere, og selvom skiftene virker undseelige, er de yderst effektive. Lige så raffineret er den måde, Hebden får en pumpende og let forvrænget synth til at forme nye og atter nye mønstre sammen med en skrabet baslinje. Midtvejs i nummeret tilføjer han en kvindevokal, der – ikke ulig Burials fremmedgjorte vokalsamples – er blevet berøvet sin glød og varme, så gråden pludselig virker mere central end kærligheden. Men trods melankolien går beatet stadig i kroppen.

I det hele taget er hovedparten af There Is Love in You dansemusik for folk, der egentlig hellere vil føle end danse. Beatet i ”Circling” kan sagtens sætte gang i fødderne, men det er klart underordnet i forhold til de helt igennem overdådige melodiforløb, hvor lyse guitar- og synthlinjer væver sig sammen med klokkespil og ordløs luftig vokal. De mange lag cirkler og cirkler, men forskyder sig konstant, så nye detaljer træder frem, og komponister som Steve Reich og Terry Riley dukker op i tankerne.

Decideret fremragende er det bedårende ”Sing”, hvor pulserende bas og et house-influeret 4/4-beat sender danseskoene rundt i stuen, mens en lys »ah ah ah«-vokal tilføjer en frydefuld skønhed. Også i ”Sing” viser Hebden, hvor dygtigt han med små, nærmest umærkelige forandringer kan holde lytterens opmærksomhed fanget uden reelle klimakser.

”Sing” udgør midtpunktet på det ni numre lange album, og den sidste halvdel af pladen har et noget lavere intensitetsniveau. Med undtagelse af det ikke synderlig interessante ambientstykke ”Reversing” er rytmerne stadig stramme og markerede, men eksempelvis er den krautrock-inspirerede ”This Unfolds” langt mere eftertænksom end pladens første del. Her står guitar- og klokkemelodier rent i lydbilledet, og musikken maler tålmodigt og afslappet.

Afslutningsnummeret ”She Just Likes to Fight” åbner med et metronomisk beat. En triangel ringler, en ensom guitarmelodi ruller, og ganske lavmælte vokaler titter frem hist og her. Bortset fra at guitarmelodien undervejs varieres lidt, sker der ikke de helt store ændringer undervejs – og alligevel er det effektfuldt og smukt.

Det er et fint eksempel på, at Hebden på There Is Love in You i højere grad end nogensinde mestrer at nøjes med at tilføre det nødvendige – og så ikke mere. Albummet når ikke helt op på niveau med Rounds, men det er uden tvivl den Four Tet-plade, der har den klareste røde tråd. En rød tråd, der væver lysten til dansegulvet sammen med en taknemmelighed for de ting i livet, der får hjertet til at slå lidt hårdere.

★★★★★☆

2 kommentarer

  • Mit første bekendtskab med Four tet, var faktisk først i 09, hvor han samarbejdede med Burial. Da “There is love in you” udkom, blev det med det samme købt og hentet ned, og jeg syntes virkelig denne anmeldelse rammer nogle rigtig essentielle punkter i hans musik – ihvertfald som jeg opfatter den. Tak for en rigtig god anmeldelse :)

  • Tak for ros, Martin. Jeg er glad for at høre, at jeg har fat i noget rigtigt.
    At drage en parallel til 12″-udgivelsen med Burial var et af de elementer, der røg ud undervejs i skriveprocessen, men især “Moth” derfra har helt klare fællestræk med materialet på den nye plade.
    Hvis du kan lide den dansegulvsorienterede version af Four Tet, kan du prøve at tjekke 2008-ep’en Ringer, der – uden at være på højde med det nye album – rummer et par fine ting. Ikke mindst titelnummeret er godt.

Deltag i debat