Plader

Sleep Party People: We Were Drifting on a Sad Song

Skrevet af Signe Palsøe

På anden udgivelse fra Sleep Party People har Brian Batz’ sovekammerpop blandet sig med en rastløs pulseren og en uvant pompøsitet. Det udmunder langt hen ad vejen i en dragende popplade, hvis sange dog ikke altid kan bære deres virkemidler.

Brian Batz vandrer ikke længere alene rundt i de nattetomme gader. Det var langt hen ad vejen dér, det faldt allermest naturligt at placere Sleep Party Peoples lyd, da Batz debuterede med sit enmandsprojekt for to år siden. Musikken var blevet til hjemme i privaten uden andet selskab end et sparsomt udvalg af instrumenter, og det gav genklang i de sløvt valsende kompositioner, hvis skrabede lydbilleder var domineret af organisk knagen eller raslen, diskret elektronik og så Batz’ stærkt forvrængede, fjerne og drømmeriske vokal. Et særdeles karakteristisk vartegn, der går igen på We Were Drifting on a Sad Song, men hvis musikalske akkompagnement alligevel har gjort de nye numre mere nærværende og energiske. Selvom We Were Drifting on a Sad Song ligeledes gør sig bedst efter mørkets frembrud, giver Batz’ indlemmelse af flere hænder i skabelsesprocessen størstedelen af pladen en svulstig og skarpt pulserende karakter.

Åbneren og singleforløberen “A Dark God Heart” er i sig selv en hel lille opsummering af den udvikling, Sleep Party Peoples lyd har været igennem. Langsommelige klaveranslag, forsigtige guitarpluk og den lidt vemodige vokal oversvømmes i nummerets sidste tredjedel af en bombastisk lydmur, og selvom resten af pladen sjældent når helt det samme niveau af storladenhed, står det klart, at We Were Drifting on a Sad Song er en bandpræstation frem for en enkelt mands projekt.

Virkemidlerne er ofte maksimeret, og det kommer blandt andet til udtryk ved den rolle, de temmelig centrale vokaler udfylder i lydbilledet. Lyrikken synes på We Were Drifting on a Sad Song at være om muligt endnu vanskeligere at dechifrere end på debuten, og når lag af forvrængede vokaler danner flader over det kontante, minimalistiske beat i “Chin” eller de catchy keyboardplateauer i titelnummeret, fremstår de nærmere som en ekstra synth-effekt end som sang. Det er som regel klædeligt – især fordi vokalarbejdet på debutpladen var manipuleret til at være karakteristisk, og man kunne tvivle på, om det samme lydlige kendetegn ville være i stand til at bære en hel udgivelse mere, når kaninen så at sige havde forladt hatten én gang.

We Were Drifting on a Sad Song betyder vokalarbejdet som regel, at stort opslåede lydbilleder nyder godt af endnu en dimension, og førnævnte “We Were Drifting on a Sad Song” samt “Gazing at the Moon” og “Things Will Disappear Like Tears in the Rain” er pompøs og catchy pop, der leder tankerne hen på Mew anno …And the Glass Handed Kites, om end i en mindre buldrende og mere dreampoppet version.

Dog er ikke alle stemningsafsøgniger på We Were Drifting on a Sad Song lige så oplagte at forlene med de temmelig dominerende vokalflader, og visse numre på pladen synes ikke at kunne bære at have dem som fikspunkt. Mest problematisk bliver det ved den sagte sjæler “Melancholic Fog”, der kommer til at virke lige vel pibende i sin fremtoning, og det hjælper ikke, at nummerets melodimateriale ikke formår at gøre det til andet end et lidt stillestående opbrud midt på pladen. På samme måde har den lukkende “The City Light Died” svært ved rigtig at gøre væsen af sig, før den instrumentelle maskinpark sætter ind et stykke inde i nummeret, og generelt kommer episoder, hvor fokus udelukkende ligger på vokalen, lige vel ofte til at sætte nogle anonyme eller uskønne hak i udgivelsen.

Selvom passager på We Were Drifting on a Sad Song har vanskeligt ved at fungere optimalt i samspil med sine virkemidler, formår Batz og co. at slippe overordentligt hæderligt fra den anden Sleep Party People-udgivelse i rækken. Måske vil det være en fordel for bandet engang i fremtiden at tage vokal og koncept op til revision, men for nu har de leveret en samling sange, der for størstedelens vedkommende er både særegne, fængende og dragende.

★★★★☆☆

Leave a Reply