Koncerter

Roskilde Festival 2012: Dangers of the Sea, 03.07.12, Pavilion Junior

Skrevet af Signe Palsøe

Selvom publikumfremmødet til Dangers of the Seas koncert var lille og eftermiddagssløvt, fik konstellationen snart grebet de tilstedeværendes opmærksomhed med en kombination af fængende indiefolk, fine arrangementer og godt selskab.

Det er temmelig påfaldende, at spilleplanens bandpræsentation ikke nævner, at musikere fra blandt andet Slaraffenland, Efterklang og Saybia står bag Dangers of the Sea. Havde det været tilfældet, kunne jeg meget vel forestille mig, at bandets Pavilion Junior-koncert havde tiltrukket betydeligt flere indieglade festivalgængere, end tilfældet var. For nok har Dangers of the Sea endnu ikke udgivet noget fælles materiale, der har kunnet skabe opmærksomhed om projektet, men alene fem så garvede melodismedes tilstedeværelse på en scene burde være nok til at signalere musikoplevelse med et vist bundniveau.

Og det var bestemt også, hvad vi blev budt på i den sene eftermiddagstime. Dangers of the Sea er intet musikalsk udfordrende bekendtskab, og man kan med rette kalde musikken – med sin vedholdende 4/4-rytme og sit polerede lydbillede – for decideret strømlinet. Det var dog ingenlunde et problem, for bag instrumenterne stod udelukkende musikere med sans for indsmigrende indiefolk-melodier og arrangementer med lækkert varieret brug af tamburiner, klaver og vokalharmonier.

Derfor var bandets koncert langt hen ad vejen en behageligt vuggende og rokkende, om end lidet faretruende rejse gennem et iørefaldende farvand af god pop. Forsanger Andreas Bay Estrup var både velsyngende og vældig sympatisk i sin rolle som frontfigur, og som det ofte er tilfældet ved opvarmningsdagenes koncerter, lagde bandet bestemt ikke skjult på begejstringen over at være rykket fra øvekælderen til Roskilde – også selvom de hver for sig har spillet for store forsamlinger før.

Det var lidt synd, at bandet ikke kunne trække lidt flere festivalgængere ind i teltdugens skygge. Gulvet var mere end halvtomt, og der gik nogle numre, før publikum for alvor forlod eftermiddagsdøsen og trods alt lod sig opsluge af de fine popskæringer – ligesom Dangers of the Seas tag i de tilstedeværende måske løsnedes en kende i koncertens afsluttende fase. Ikke desto mindre var der tale om 40 minutters overbevisende pophåndværk og et fast greb om de gode sange, som mange Pavilion Junior-bands endnu ikke helt mestrer.

★★★★☆☆

1 kommentar

Leave a Reply