Koncerter

Roskilde Festival 2012: Girlseeker, 04.07.12, Pavilion Junior

Skrevet af Sebastian Sharif

De danske synthpop-kometer i Girlseeker leverede en brag af en fest på Pavilion Junior. Deres musik lød, som var den spillet af en gruppe dilettanter, der har stjålet deres grej fra en vilkårlig folkeskoles musiklokale. Naturligvis på den fede måde.

Nogle gange er musik bare bedst, når den smider alvorens tunge lænker. Væk med den hamrende kedelige professionalisme. Ind med goddamn attitude.

Det er Girlseeker om nogen indbegrebet af. De gider ikke investere i fancy analoge synthesizere med arpeggiators, for hvorfor gøre det, når man kan købe billige digitale keyboards og spille det manuelt? De spiller sloppy, for hvorfor have øveren som sit andet hjem, når man jo sagtens kan spille numrene – omend ikke uden en ligegyldig svipser her og der – efter et par gennemspilninger? Se dét, venner, er attitude!

De tre flotte fyre, der udgør bandet, kom ind iført solbriller med en kølighed så kølig, at det næsten sendte en polarbrise gennem publikum. Ja, de var ‘the Kings of fucking cool’. Det var et statement af dimensioner; et statement, de i den grad fulgte op på.

Deres musik lød, som den spillede ud af Pavilion Juniors anlæg, mest af alt som kendingsmelodier fra et imaginært quizprogram spillet af en gruppe dilettanter, der har stjålet deres grej fra en vilkårlig folkeskoles musiklokale. Det var rart at høre den uden pladens lo-fi-gryn, for det gav mere rum til deres latterligt fængende pop-perler, ligesom det også var befriende at se dem foran et større publikum (sidste gang jeg så dem, spillede de på Bakken i Kødbyen). At dømme ud fra den store gruppe mennesker, der stod og havde en fest i midten af teltet, fik de da også skabt en del konvertitter til Girlseeker-universet.

Forstod man ikke Girlseekers musik, må det have fremstået som den mest kiksede koncert: utydelige vokaler, ufatteligt cheesy keyboardlyde, minimal publikumskontakt samt flere fejl, end der kunne tælles på en hånd. Men de har misset pointen: Det hører sig til Girlseeker som hånd i handske; ja, jeg vil påstå, at alle de nævnte komponenter er nødvendighed for at blive nedsænket i den totale Girlseeker-oplevelse.

Det eneste savn, jeg havde, var, at bandet ikke spillede den mindre genistreg af en melodi “Emotional Dungeon” med dens mundskabte piskelyd. Til gengæld spillede de nummeret “Snake Eyes”, kendt fra den berygtede YouTube-video, som jeg tidligere ikke har oplevet bandet spille. Yay!

★★★★★☆

Deltag i debat