Plader

Fiona Apple: The Idler Wheel Is Wiser Than the Driver of the Screw…

Der er storladne og reelle følelser i luften på Fiona Apples længe ventede fjerde album. Følelser, som bevæger sig i det yderst dramatiske felt, dog uden at blive patetiske.

Indimellem er man så heldig at falde over plader, som ikke blot indeholder velskrevne tekster og gennemtænkt sød musik. Plader, der, i det samme de møder pickuppen, strømmer ind i éns bevidsthed, fylder øregangene og gør lytteren helt bevidst om, at netop denne plade indeholder meget mere.

The Idler Wheel Is Wiser Than the Driver of the Screw and Whipping Cords Will Serve You More Than Ropes Will Ever Do, Fiona Apples første album i syv år, er netop sådan et album. Ud over hudløst ærlige tekster og et lydbillede sjældent hørt, beskriver den følelsesladede newyorker ærligt og hæmningsløst en ulykkelig side af det menneskelige sind. Til tider så udpenslende, at albummet kunne karakteriseres som en terapisession med Apple som den depressive patient med bagagen proppet til randen af nervesammenbrud, selvdestruktivitet og ulykkelige kærlighedsfortællinger. Fortællinger, som fuldendes på udspillets 10 numre af Apples hjerteskærende klang, hvad enten der fortælles med den sarteste hvisken eller mest gennemtrængende hvinen.

Allerede i albummets indledende linjer gør Apple det klart, at sindets tankespind er i centrum. Med sin karakteriske kontra-alt hvisker hun klagende: »Every single night I endure the flight / of little wings of white flame / butterflies in my brain / these ideas of mine percolate the mind,« hvorefter hun gentagende fylder øregangene med dyb trommesangslignende brøl: »Every single night’s a fight with my brain.«

Som teksterne på Apples fjerde udspil illustrerer nedtrykthed og pinsel, opfølges de af tilsvarende kaotisk instrumentering bestående af alt lige fra gryderaslende percussion til marimba og klassisk piano. En kombination, som umiddelbart burde mislykkes, men synes at fungere, idet de smukkeste sammensmeltninger af vokal og lyd dukker op af kaosset. Strålende eksempler er “Jonathan”, hvor Apple med hårdtslående pianospil og næsten grædende vokal, beretter om længselsfuld kærlighed, samt den sjælfulde ballade “Regret”, hvor omkvædene forløses i overvældende råb, eksemplificerer denne sammensmeltning til fulde. Man bør derfor indstille sig på at blive overrumplet, idet Apple med sin trofaste trommeslager Charlie Drayton ved sin side skaber et lydunivers, der dækker hele følelsesspektret. Også de ubehagelige dele af det.

The Idler Wheel Is Wiser… er dermed ikke nogen idyllisk oplevelse, men et album, der minder lytteren om, at musik ikke nødvendigvis skal være behagelig for at være tryllebindende.

★★★★★½

1 kommentar

  • Det album bliver jeg vist nødt til at få fingrene i! På baggrund af en gammel kærlighed til Tidal glæder det mig meget, at Fiona Apples nye får så flotte anmeldelser over det hele.

Deltag i debat