Plader

Youth Lagoon: Wondrous Bughouse

”Through Mind and Back”. Det hedder første nummer på Youth Lagoons andet studiealbum, og det kunne sagtens også have været pladens titlel. Wondrous Bughouse er nemlig en syret musikalsk rejse igennem den menneskelige psyke og de universer, der opstår derinde.

Menneskets psyke er et mærkeligt sted. Lidt bittersødt, lidt syreskørt. Her vokser stort ud af småt, og det naive og smukke opstår af det uhyggelige og ubehagelige. Et vidunderligt galehus.

Wondrous Bughouse er enmandsbandet Youth Lagoons anden plade, og her bliver vi præsenteret for en mystisk og dog genkendelig drømmeverden, som henter inspiration fra de modsætningsfyldte landskaber, der findes et sted mellem vores bevidsthed og underbevidsthed.

Det lyder nok lidt flippet. Og det er på sin vis også tilsigtet. Den unge Trevor Powers, manden bag Youth Lagoon, er bestemt ikke bange for at blive abstrakt og mærkelig. Men det fungerer, og det gør det blandt andet, fordi hans popører sidder, hvor de skal.

Youth Lagoon debuterede i 2011 med The Year of Hibernation. Her mødte vi en introvert, følsom og forpjusket Trevor Powers, der stadig kun befandt sig i sin karrieres spæde begyndelse. The Year of Hibernation lovede godt med sit sommerlune, teen-nostalgiske greb om chillwave/lo-fi-poppen. Til gengæld led den under indadvendtheden og det lidt ensformige lydbillede.

Wondrous Bughouse tager han væsentligt flere chancer, og pladen er helt klart mere skør og syret end forgængeren. Nogle passager er måske mest af alt mærkelige. Men ikke desto mindre gør det de meningsfulde stykker meget mere værd. Og smukke popøjeblikke er der bestemt ikke sparet på, om end de ofte folder sig noget mere storladent ud her end på debutalbummet.

Måske er de nye toner fra Youth Lagoon resultatet af, at produceren Ben Allen (Animal Collective, Deerhunter) har fået lov at have en finger med i spillet på indspilningen af Wondrous Bughouse. Men det kan også være, at det, vi hører, blot er en ung mand, der er på vej til at tage det store spring ud af teenageværelset. Ud i det uendelige univers.

Eller ind. For selvom musikken er mere udadvendt end tidligere, er inspirationen snarere hentet på en rejse ind i hjernen end ude i virkelighedens verden. Det surreelle kommer ikke kun til udtryk i tekstuniverset, men også musikalsk, hvor Powers leger med harmonikken, og dur og mol får nye funktioner. Lyt til numre som “Attic Doctor” og “Pelican Man”, og du vil måske kunne høre lidt artrock-eksperimenter a la MGMT på Congratulations (2010).

Selvom de fleste af pladens numre formår at forene både det catchy og det mystiske, er det i de støjende, følsomme popbaskere, at Youth Lagoon har sin stærkeste side. Singlerne “Mute” og “Dropla” er fængende og forløsende, sørgelige og sommersøde. Forvirrende? Overhovedet ikke. For meget? Måske. Værd at lytte til? Uden tvivl.

For selvom Wondrous Bughouse langer ud i mange forskellige retninger, samler pladen sig alligevel fint om sig selv. Og selvom den måske både kan virke mere eklektisk og opmærksomhedskrævende end sin indadvendte forgænger, kan man kun tommelfingeren opad til Trevor Powers for at gå linen ud med projektet. Personligt synes jeg, at Wondrous Bughouse har meget at byde på. Giv et lyt og døm selv.

★★★★½☆

Deltag i debat