Plader

Sleep Party People: Lingering

Skrevet af Søren Hansen

»It’s exactly like a dream…« Det danske kaninmaske-enmandsband er tilbage med et smukt album fyldt med drømmende pop med stærke omkvæd og længselsfulde guitarer og synthesizere.

Sleep Party People er et enmandsprojekt mastermindet af danske Brian Batz, og Lingering er hans fjerde album. Selvom det kun er én person, der står bag, virker det som om, at mange tror, Sleep Party People er navnet på en større gruppe – ikke mindst på grund af Sleep Party Peoples fyldige lyd. Det hele er dog et hjemmeoptagelsesprojekt, selvom der er flere medlemmer med i livesammenhæng. De optræder i øvrigt med kaninmasker live og til photoshoots, så det er næsten grund nok til at tjekke det ud i sig selv.

Kaninmaskerne var det eneste indtryk, jeg havde af Sleep Party People, før jeg hørte dette album. Jeg kendte til Sleep Party People af navn, men havde aldrig hørt andet end et par liveoptagelser fra 2010. På Lingering står det til gengæld klart, at alt er super velspillet, og Batz står ikke tilbage for indiepopstjerner som Mac DeMarco eller Kevin Parker (Tame Impala), som stort set også udgør hver sin enmandshær. Genren er dream pop med forskellige deroutes udi synthpop, neo-psychedelia og andre lignende atmosfærisk drømmende genrer.

Hvis du nogensinde har tænkt over, hvordan et samarbejde mellem Boards of Canada og Radiohead ville lyde, så er “The Missing Steps” et godt bud. Den åbner med en fantastisk synth-arpeggio, som sætter en mystisk stemning, og tørre, bløde trommer kommer på sammen med Batz’ stemme, og hvad der udfolder sig, er en skøn indiepopsang. På “The Sun Will Open Its Core” blæser Sleep Party People én igennem med et aggressivt bassriff og hårdtslående trommer. Omkvædet er så godt, at jeg får kuldegysninger af at høre det, og det minder mig om, hvis man smedede det bedste fra Kashmir og Mew sammen.

Hen mod slutningen af albummet får vi balladen “We Are There Together”, hvor den amerikanske sangerinde Beth Hirsch leverer en fantastisk præstation og komplimenterer instrumentationens dommedagsagtige tone så fantastisk godt, mens akkordskiftet i omkvædet er en velplaceret prik over i’et. Hvis David Lynch instruerede en James Bond-film, kunne “We Are There Together” sagtens bruges som titelsang med dens mystiske, lidt uhyggelige synthesizerflader og filmiske, drømmelignende stemning. Overalt på albummet vil du finde drømmende lydmure og analoge karakteristika ved trommer og keyboards. Det er lige noget for mig.

Jeg har ikke så meget dårligt at sige om Lingering andet end, at albummet er lidt vel langt. Dog er det uden egentligt dårlige numre, blot nogle enkelte, som er mindre gode end resten – f.eks. “Figures”, hvis guitarriff ikke er hverken catchy eller interessant, og omkvædet er heller ikke lige så indsluttende som de andre på albummet. “Salix and His Soil” lyder lidt for meget som en rytmeboks på et 70’er-stueorgel, der er gået amok, selvom det måske godt kan være et kompliment… Faktisk er det egentlig nok et kompliment.

Alt i alt har Brian Batz begået et kvalitetsalbum med drømmende pop med store klimakser, og hvis du er en fan af postrock med psykedeliske undertoner, så er dette album sandsynligvis også noget for dig. Jeg synes i hvert fald, at det er interessant – og at det er fedt, at der er så gode repræsentanter for denne lyd i Danmark. Så sæt Lingering på og nyd små 50 minutters nordisk, melankolsk, velspillet, overvældende indie-pop/rock med en dejlig behagelig og vedkommende stemme.

★★★★★☆

Deltag i debat