Plader

Circa Waves: Sad Happy

Circa Waves præsenterer med deres fjerde fuldlængde studiealbum, Sad Happy, et melodiøst poprockalbum, der er fuldstændig strippet for originalitet og nerve. Det begynder med et skud popenergisk, næsten Disney-filmværdigt guitarriff, men den naive luft ryger meget hurtigt af ballonen.

De fire bandmedlemmer er alle sammen fuldvoksne mænd, der tilsyneladende har svært ved at komme videre fra det gymnasieprægede klichéunivers. Og det behøver ikke nødvendigvis at være en dårlig ting, det har da sin charme at være i trediverne og endnu besidde en så ungdommelig aura, men det bliver hurtigt meget trivielt at lytte til tekster som på ”Be Your Drug”, hvilket i øvrigt i sig selv også er et halvkikset titelnavn og omkvæd:

»I think I’m hooked, so reel me in / let the games begin« og omkvædet, naturligvis: »I just wanna be your drug / I wanna be your« som gentages cirka så mange gange, at det når at blive ligeså ligegyldigt som en emhætte, man først lægger mærke til, der har larmet, når den bliver slukket igen.

Okay, førend jeg får samtlige Circa Waves-fans på dansk jord til kollektivt at dømme mig som musikalsk boomer, må jeg lige påpege et par udmærkelser fra bandets side.

Først og fremmest vil jeg sige dette: Jeg ville ikke have meget imod at tilstoppe mine øregange med Kieran Shudalls ru og hæse stemme. Shudall er bandets forsanger, og han gør det fint, når først man har fået vænnet sig til det ensformige univers, det er bare ærgerligt, at en så behagelig stemme som hans, bliver druknet lidt i generiske popproduktioner. Og her kommer vi til den anden udmærkelse på albummet:
Det femte nummer på Sad Happy, ”The Things We Knew Last Night”, indrammer en virkelig fin skrøbelighed og alligevel åbenhed direkte ind i et dekonstrueret tømmermændshoved. Et nummer, der handler om alle de fine og grimme facetter af bodegature og branderter, og alle de ting man var så klog på i går. Shudall får her virkelig lov til at vise sin mere følsomme og eftertænksomme side, og dét er en kæmpestor fornøjelse. Denne her slags minimalistiske, simple og begavede numre klæder i allerhøjeste grad hele bandet og deres samlede udtryk. Pludselig er Circa Waves ikke bare en flok forvoksede teenagere.

Nummeret ”Love You More” peger helt fra strygernes depressive strøg i indledningen hen imod en generisk og selvmedlidende klagesang. Den bygger sig hen ad vejen op til en storladen symfoni, hvor korstemmer, klavertoner, guitar og lidt mere diskrete blæsere sammenkludres i noget, der minder om et knap så vellykket forsøg på et nummer med dybde og oprigtig melankoli. Det bliver bare aldrig indfriet. Det er letkøbt og virker som uigennemtænkte strøtanker med lyrik som i omkvædet: »Darling I love you more / than you could ever love me«.

Selvom ”Love You More” falder til jorden som uforløst og overfladisk er det dog alligevel, i forhold til de andre numre på pladen, et af de bedre kompositoriske værker. Sange som ”Be Your Drug”, ”Call Your Name” og ”Sad Happy” er til gengæld helt uden kreativitet. De består af tørre, modløse trommer, generiske guitarriffs og triviel lyrik. De fire herrer forsøger at holde sig oprejst udelukkende på den naive energi, men som oftest kommer det til at fremstå som overfladisk og til tider endda som et barnagtigt forsøg på at lyde som alt fra The Killers på ”Call Your Name” til The 1975 på ”Wasted On You”.

Circa Waves forsøger på Sad Happy at være til stede alle vegne på én og samme tid, og det forhindrer dem i at fokusere på at lave ét helstøbt og sammenhængende værk. Der er et par afstikkere, nemlig ”The Things We Knew Last Night” og ”Sympathy”, der trækker på en skrøbelighed og minimalisme, der klæder særligt frontmanden Shudall, men herudover er Sad Happy desværre et generisk poprockalbum, der er som selvskrevet til glemmebogen.

★★½☆☆☆

Skriv et svar