Plader

How to Feel Huge: Ep

Skrevet af Simon Rønne

How to Feel Huge blander det smukke og melodiske med det grimme og støjende på deres sorg-udforskende debut-EP. Med elementer fra et bredt spektrum af rock- og punk-undergenrer markerer bandet sig som et eklektisk friskt pust på den danske musikscene.

How to Feel Huge er et spritnyt københavnsk rockprojekt. Deres lyd er lige dele kaos og melodi, og forsanger Gustav Brønnums tekster bærer på en brutal sårbarhed. På debut-EP’en, der simpelthen bare hedder Ep, bruger Brønnum musikken som et afløb for sine inderste følelser, der på én og samme tid er utroligt smukke og afskyeligt grimme – præcis ligesom bandets musik er det.

EP’en tager tematisk udgangspunkt i Brønnums sorg, der blandt andet er resultatet af en alt for tidlig bortgang af hans far. Netop denne hændelse refererer Brønnum til i sine tekster, men fungerer ikke nødvendigvis som EP’ens altoverskyggende lyriske midtpunkt. I stedet bliver Brønnums personlige liv brugt som springbræt til en mere generel udforskning af, hvad det vil sige at sørge.

Sorgen bliver bearbejdet igennem montage-agtig lyrik, hvor brudstykker af et liv med kærlighed og tragedier støder sammen med klaustrofobisk indelukkende vægge af støjende guitarriffs og insisterende trommer. Blot at smide støjrock-mærkatet på bandets musik ville dog være en ærgerlig forenkling af den mange-facetterede sammensmeltning af indflydelser, de tilsyneladende har arbejdet med. EP’en byder således bl.a. på intens post-hardcore og atmosfærefyldt post-rock. Imens minder et nummer som “I Think” mig mest af alt om Radioheads melankolske alt-rock, fra før de fandt ud af, at der var noget der hed synthesizers.

EP’en er generelt stærk hele vejen igennem, men det er tydeligt, at det musikalske midtpunkt – både i bogstavelig og overført forstand – skal findes i de to numre “I Fell on My Bike” og “What If I Bite My Tongue”. Den ambiente glidende overgang mellem sangene gør, at de føles som ét stort, sammenhængende værk på mere end otte og et halvt minut. Bandet bevæger sig gnidningsfrit i det musikalske landskab, der skiftevis bygges op, bombarderes med støj og brydes ned igen.

Desværre er trommerne efter min smag mixet en anelse for lavt under klimakset på “What If I Bite My Tongue”. Jeg kunne godt have ønsket mig, at de brød lidt mere igennem i lydbilledet, og man virkelig kunne føle stortrommen pulsere igennem ens krop. Det tager lidt af dynamikken og intensiteten ud af det moment, der skulle fungere som det helt store klimaks, hvilket er en skam, når nummeret ellers er så velkomponeret.

Generelt synes jeg dog, at Morten Bue – der bl.a. har arbejdet med The Rumour Said Fire, Mew og Efterklang – har gjort et glimrende job med mixing og mastering på denne debut-EP. Støjen er på et tilpas niveau, hvor den hverken overtager mixet eller bliver for tam, den volumemæssige overgang mellem de kaotiske og rolige passager er velbalanceret, og Brønnums vokal står klart og tydeligt i mixet uden at skubbe det instrumentale for meget i baggrunden.

Den unge forsanger – der også gør sig som trommeslager for bands som Glume og Lambiec – kan uden tvivl synge, hvilket han også viser på EP’en. Hans vokal er intens på en utroligt sart måde, hvilket for det meste spiller godt sammen med instrumentalsiden. Til tider kan den dog virke overdrevet jamrende. I og for sig giver det god mening at forsøge at understrege de melankolske tematikker på denne måde, men når det bliver gjort så excessivt, at det næsten bliver karikeret, ender det i stedet med at tage fokus væk fra teksten.

Brønnum viser ellers, at han har en stor fremtid som sangskriver – bl.a. med linjer som disse:
“We kissed the skin off our lips. I was bleeding all over your bed. Your feelings were boiling my skin, while the tear on your cheek turned to cement.”

Han blotter sine følelser på en modig og autentisk måde og kommer ind på emner som eksistentiel angst og følelsen af at miste – både sig selv og andre. Teksterne er utroligt velskrevne, og derfor er det også frustrerende, at de til tider bliver skubbet i baggrunden af den performative vokal, der trods alt fungerer fint meget af tiden.

Med det sagt er mit overordnede førstehåndsindtryk af How to Feel Huge ganske positivt, og Ep er en af de mest lovende debut-EP’er, jeg længe har hørt. Bandet er et friskt pust på den danske rockscene, og det bliver spændende at følge deres udvikling i fremtiden.

★★★★½☆

Skriv et svar