Further Seems Forever er måske bedst kendt som Chris Carrabbas (Dashboard Confessional) første band. Carrabba forlod Further Seems Forever efter optagelsen af bandets debutplade, The Moon Is Down, for at hellige sig sit soloprojekt, som bekendt senere slog voldsomt igennem i mainstreamens verden. Uden Carrabba stod Further Seems Forever pludselig uden forsanger og tekstforfatter, og de fleste havde allerede afskrevet bandet som ét, der ingen fremtid havde.
Men de resterende medlemmer i Further Seems Forever havde andre planer. De fandt i Jason Gleason en erstatning ved mikrofonen, som var, hvis ikke endnu bedre, så i hvert fald mindst var lige så god som Chris Carrabba (lad mig med det samme slå fast, at der ikke vil blive sparet på sammenligninger i denne anmeldelse).
I dag er Further Seems Forevers opfølger til The Moon Is Down på gaden, og med den beviser bandet, at de på ingen måde bør afskrives. How to Start a Fire er en overraskende god plade.
How to Start a Fire åbner med lyden af en tændstik, der stryges, hvorefter det eksplosive titelnummer hurtigt toner ind med Jason Gleasons intense, nærmest skrigende vokal: »Let’s set this city ablaze.« Man erfarer hurtigt, at intensiteten og det angstfyldte udtryk, som gennemsyrede The Moon Is Down, er bibeholdt i sangene på How to Start a Fire – lyden er blot blevet fyldigere, og der er mere variation mellem sangene.
“The Sound” er med sit mere poppede udtryk pladens umiddelbart mest fængende nummer. Det virker på overfladen mere opmuntrende end de øvrige sange, men man bemærker samtidig også en desperat og trist glød i Gleasons vokal, hvilket ligeledes kommer til udtryk i teksten: »Red would mean you loved me / Blue would mean you cared / But black my heart when left alone / To cold and killing stares / This is the burning of a dream.«
Også “Against My Better Judgement” bør fremhæves for sine på én gang rockende hooks og poppede elementer.
En anden type sangskrivning, som gutterne i Further Seems Forever har spredt ud mellem de rockende numre, er de melodramatiske, højtravende ballader som “A Blank Page Empire”, “I Am” og “On Legendary”. Det er disse numre, som giver luft mellem de mere FSF-typiske emorockende sange, og man må give Gleason, at han virkelig har en vokal, der kan bære disse luftlette sange hen over himlen – alt sammen med desperationen og intensiteten intakt.
Jason Gleason er absolut ikke en version 2 af Chris Carrabba. Hvor The Moon Is Down er meget sorgbetynget, fyldt med sange om gamle flammer og forliste forhold, er How to Start a Fire mørkere og vredere, og de sorgfulde elementer er bibeholdt. Carrabba har en blødere tone i sin vokal, og når han strækker denne mod et skrig, lyder det nærmest som gråd. Gleason har derimod en mere grov kant i sin vokal (han kommer i øvrigt fra hardcore-genren), men hvor musikken åbner for det, kan han ligeledes gøre sin vokal blød som smør. Gleason har måske ikke helt samme brede vokalregister som Carrabba, men inden for sit eget gør han det rigtig godt.
Tekstmæssigt er der ikke mange ligheder mellem The Moon Is Down og How to Start a Fire, hvor sidstnævnte søger et mere lyrisk udtryk i forhold til debutpladens mere ligefremme emotionelle udtryk. Resultatet af dette er i de fleste tilfælde kønne, men samtidig lidt for svævende metaforer. Heldigvis er der et par undtagelser, hvor Gleasons tekstunivers virkelig folder sig ud. I “Against My Better Judgement” fokuserer Gleason på meningen med livet, eller måske rettere absurditeten: »Everybody’s waiting for that something they can hold on to / While tripping over our own words to self-dug graves for an excuse to fall / ’Cause every failure’s just as sweet as the last.« Samme eksistentielle tema gennemsyrer generelt hele pladen og kommer i de fleste tilfælde positivt til udtryk, eksempelvis som i “Pride War”: »Sing out and sing loud / We’ll sing as loud as you do / And hold on / Hold on / ’Cause this is the end of the line / I’m not falling.«
How to Start a Fire vil ikke skuffe gamle Further Seems Forever-fans. Hvis noget, vil pladen begejstre. Det har den i hvert gjort hos denne gamle fan. How to Start a Fire viser, trods en del modvillighed i hjørnerne, at der er masser af liv efter Chris Carrabba.
