Softporn viste sit publikum, at de, trods en længere pause, stadig er her. Og det viste de med en samling nye sange, som imponerede.Koncerten med Softporn var én, som jeg virkelig havde set frem til. Softporn vandt som bekendt det hedengangne DM i Rock tilbage i 1998. Det førte til en smule airplay på P3 samt en række koncerter, men herefter forsvandt Softporn pludselig. Nu er de tilbage med en splinterny plade, som de søger pladeselskab til – dette fører Softporn rundt omkring i landet for at promovere deres nye sange. Heriblandt var Spot en velegnet venue.
 |
Softporn entrede som de første om lørdagen Musikhusets store scene. Her leverede de en selvsikker koncert med intrikante og samtidigt ufattelig catchy sange. Med 3 guitarister formåede bandet at levere spændende og udfordrende guitarlinjer indsvøbt i tykke lag af distortion.
Magen til energiudladninger på en scene skal man lede længe efter. Specielt bassist Nicolai Wichmann havde sit at se til – han havde ligesom trommeslageren fået tildelt sin egen ophøjning, som han dog ikke stod på længe ad gangen. Han spurtede rundt, så hvis man ikke blev forpustet af Softporns rockende melodier, blev man det i hvert fald af at se på ham. Publikum var dog ikke de eneste, som blev forpustet. Forsanger Kristian Kristensen måtte også hive efter vejret mellem sangene. “œI må lige give mig to minutter“, stønnede han ind i mikrofonen.
Softporns nye sange har melodierne i højsædet, men bandet er ikke blegt for at støje i numrene. Det er dog ikke støj for støjens skyld. Den optræder som en vigtig bestanddel i Softporns sange. Samtidig står den i kontrast til Kristensens lette Jonas Bjerre-agtige vokal, og det samlede udtryk står ganske stærkt.
De nye sange virker gode, og hvis der er nogen retfærdighed til, vil Softporn meget snart blive tilbudt en pladekontrakt. De fortjener det i hvert fald!
