Countrytraditionen blev holdt i hævd, da den svenske cowboy indtog scenen. Han spillede sine inderlige melodier med ynde.Som tilfældet var med amerikanske Interpol, led den svenske cowboy Christian Kjellvander samme paradoksale skæbne på dette års roskilde Festival: At skulle krænge sjælen ud med sine lune countrysange for højlys dag! Det ville vel sagtens være for meget at forlange at placere bandet på en prærie ved fuldmåne med et bål knitrende ved siden af, men helt ærligt; at lade Kjellvander spille en drønvarm lørdag middag burde praktisk talt være en forbrydelse mod countryintegriteten!
 |
| Foto: Klavs Bo Christensen/Rockphoto |
Sveriges måske mest begavede musiker inden for den amerikanske sangskrivningstradition spillede udvalgte sange fra sin stærkt roste soloplade, Songs from a Two-Room Chapel, som mange steder bevæger sig i samme ånd som Bruce Springsteens Nebraska eller Neil Youngs After the Gold Rush – og Kjellvander gjorde det med en samtidig ærlighed, inderlighed og ydmyghed, som gjorde det tæt ved umuligt at slippe opmærksomheden fra scenen. Kjellvander lagde blottet og afdæmpet ud med guitar og sang, og han blev henad vejen akkompagneret af resten af bandet, der ud over de traditionelle instrumenter også talte de yndige toner fra en mandolin samt en grædende violin.
Kjellvanders ydmyghed kom dog desværre også negativt til udtryk, eftersom han ikke skabte nogen kontakt med sit publikum. Det blev kun til et lavmælt “œtak” mellem sangene. Når han nu tager del i folk- og countrytraditionen, savner man lidt et par lune anekdoter eller lidt tør humor, som mange af Kjellvanders forgængere har mestret.
Til trods for ønsket om “œlidt mere” er svenskerens sange dog heldigvis stærke nok til at hvile i sig selv, og den lille times nærværende intimitet i selskab med Kjellvander var så fornøjelig, at jeg ser frem til næste gang.
