The Thrills har udgivet en plade fyldt med solrige popnumre, og med sådanne på repertoiret kan man ikke gå helt skævt ind i en koncertsituation. Men alligevel fornemmede man en manglende rutine hos det unge irske band.
 |
| Foto: Klavs Bo Christensen/Rockphoto |
Snakken har gået højlydt og ofte i hjørnerne om The Thrills og deres musik. Det skal med det samme slås fast, at The Thrills hverken lyder som The Datsuns, The Vines eller The White Stripes, for den sags skyld. De befinder sig i en hel anden ende af spektret med deres luftige popmusik, hvis atmosfæriske lyd indbyder til en køretur op ad en lang kystlinje på den amerikanske vestbred. For selvom The Thrills er fra Irland, er inspirationskilderne tydeligvis amerikanske.
Hvor det gode vejr svigtede under The Thrills’ koncert på Roskilde Festivalen, kompenserede bandets solskinsfulde popmusik for det i rigelige mængder. De spillede bl.a. singlen Big Sur, som er en smittende behagelig sang, og den elskelige Old Friends New Lovers. Gennemgående for hele sættet viste bandet, at det er muligt at ruske nyt liv i en musikalsk stil, der blev startet for mere end 30 år siden. Navne som The Byrds, Neil Young samt Buffalo Springfield har sat deres mere eller mindre tydelige afmærkning i The Thrills’ musik. Også med en sang som Santa Cruz (You’re Not That Far) viste irerne, hvordan man skriver en sang, som kan sætte store smil på publikums læber – og med sådan en stærk popmelodi cementerer The Thrills, at de bestemt er værd at snakke om.
Luften gik dog lidt af ballonen hen mod enden af koncerten. Forsanger Conor Deaseys charmerende fremtræden på scenen samt de nærmest bukkende taksigelser mellem numrene var ikke helt nok til at holde sammen på koncerten. Resten af bandet gemte sig forsøgsvist langt bagude på scenen og koncentrerede sig udlukkende om at spille deres musik. Derfor var der tæt ved ingen bevægelser at spotte, bortset fra de ivrigt flyttende hænder på instrumenterne mod nye akkorder – desuden var deres hoveder ofte rettet mod instrumenterne i stedet for mod publikum. Her fornemmede man sagtens den manglende rutine i det unge band. De mangler noget liveerfearing, hvilket især kom uheldigt til udtryk ved, at de ved ekstranummeret simpelthen var løbet tør for numre og derfor måtte ty til at spille Big Sur påny.
The Thrills er et meget lovende band, som skriver rigtigt gode, iørefaldende sange, og når de har turneret et par år mere, glæder jeg mig til at se dem igen, for så er jeg mere end sikker på, at oplevelsen vil være helt anderledes.
