De otte bandmedlemmer var godt klemt sammen på den lille scene, hvilket resulterede i en lidt utraditionel opstilling. Henriette Sennenvaldt stod i baggrunden, hvilket gav hende en mere anonym rolle under koncerten end vanligt. De to trommeslagere/perkussionister havde heller ikke meget plads at bevæge sig på. Det gik dog, og bandet startede det første af to set, hvor de udelukkende spillede de numre, som senere vil kunne findes på deres kommende album.
Det første nummer var Palads, der ikke er helt ubekendt, hvis man tidligere har set Under Byen live.
 |
Nummeret var dog anderledes bygget op omkring et elektronisk beat og foldede sig ikke ud i samme grad som under tidligere koncerter, hvilket gav en svag start på koncerten.
Oktetten fik dog hurtigt spillede sig varme og leverede et fint og overraskende set. Generelt var de nye numre en del anderledes, end man har været vant til fra Under Byen. Der var en mere mørk tone at spore i sangene, og til tider var stemningen direkte aggressiv. En god repræsentant for de nye numre er titelnummeret, der bliver førstesingle fra pladen. Rytmisk starter den ud med en mekanisk og abrupt rytmebund, som skaber en kaotisk ramme for sangen. Heri blander de andre instrumenter sig, hvilket skaber et på én gang komplekst og tungt lydbillede.
Under koncerten brugte Sennenvaldt i de fleste numre en forvrængende effekt på stemmen. Dette medførte, at stemmen virkede som et instrument og blev blandet endnu mere ind i lydbilledet end sædvanligt, hvilket var fint nok. Det betød dog også, at man overhovedet ikke kunne forstå Sennenvaldt poesi, der ellers er i særklasse. Derudover dræbte forvrængningen desværre også nogle af de smukke nuancer og skrøbelige fraseringer, som Sennevaldt så mesterligt behersker.
Det var dog virkelig gode sange, som publikum blev trakteret med. Et af højdepunkterne var den underspillede og skrøbeligt smukke Tindrer. Et andet højdepunkt var den bombastiske og tunge Films jeg har set, der endte i et par minutters støjflader.
Under Byen takkede af, men kom hurtigt på scenen igen. Denne gang med mere velkendte numre. Den instrumentale Lenin flød over i den inderligt smukke Hjertebarn. Derefter kom Mission og Legesag med intensitet og et klimaks, der nåede det himmelstormende – eller rettere himmelvæltende. Afslutningsvis kom der endnu et nyt nummer. Et sart og smukt nummer, der skruede forventningerne til det nye album i vejret.
Læs også Undertoners anmeldelser af:
Under Byen: Det er mig, der holder træerne sammen
Under Byen: Live at Haldern Pop
Under Byen: Samme stof som stof
Under Byen, 08.04.06, Store Vega, København
| Karakter: |    |
Bedømmelseskriterier |
