Cacoy: Human Is Music

Hvis det ikke havde været for Efterklangs og deres label Rumraket, er det meget sandsynligt, at undertegnede aldrig havde fået muligheden for at lægge ører til den japanske trio Cacoy og deres verdensfjerne electronicaværk Human Is Music. Oprindeligt udgivet i Japan i 2003 uden omtale andre steder end i hjemlandet har albummet nemlig levet et stille liv i to år, før den danske sekstet fik den udmærkede ide at introducere bandet for resten af jordkloden.

At Human Is Music ikke tidligere har affødt den store interesse fra omverdenen, hænger sammen med dets musikalske karakter. For hvis man møder det med en forventning om fnugfrie ørehængere, bliver man slemt skuffet.
For albummet har ingen ambitioner om at please sin lytter med veldefinerede sangstrukturer og minderige melodier. Tværtimod gør det en dyd ud af at lade sine organisk-elektroniske kompositioner udvikle sig langsomt og flydende som små grønne blade, der nænsomt søsættes i en bæk og forsigtigt hvirvler ud i verden.

Når albummet er bedst, fremmaner det med simple samples og loops, afmålte instrumentale indspark og finurlige auditive krumspring nogle meditative stemninger, der maler glimtende erfaringsglimt på lytterens indre skærm. Man tæppebombes blidt med duften af nyslået græs, skovens dybe stille ro og svirrende insekters summen. På denne måde fungerer albummet som et dobbelttrådet lydtæppe, der på én gang fordrer eskapisme og involvering fra lytterens side.

Aldeles underskønt bliver det ligefrem i “Mural of Music”, hvor sangerinden Sayas sprødt ekspressive vokal får lov at udfolde sig på en bund af drømmende orgelakkorder, sørgmodig saxofon, varme pulsslag og diskret click’n’cut – med et forrygende stemningsfuldt popnummer til følge.

Desværre er bandet generelt noget nærige med de vokale indslag. Albummet er nemlig først og fremmest en instrumental eksotisk delikatesse. Og selv om der konstant og ihærdigt fra trioens side arbejdes på at variere og udvide udtrykket med inddragelsen af diverse opklippede og dekonstruerede reallyde, undgår albummet ikke døde perioder, hvor stillestående blip-blop sætter min tålmodighed en anelse på prøve.

Ikke desto mindre skal der lyde en tak for, at albummet ad omveje fik mulighed for at besætte undertegnedes anlæg. For sine mangler til trods er Human Is Music en fremmed fugl af den slags, man alt for sjældent får mulighed for at opleve på disse breddegrader – og hvem ved, hvor mange beslægtede bands, der render rundt i Japan og bare venter på at blive opdaget? Med et samlet befolkningstal på godt 127 millioner skulle der nok kunne være nogle stykker…