Det er sjældent, man kan skue hunden på hårene, men med Tigas debutalbum, Sexor, er coveret meget dækkende for indholdet: Lige så lækkert olieret og photo-shop-manipuleret Tiga fremstår på coveret, lige så glat, overproduceret og uden kringelkroge er musikken langt de fleste steder på albummet.
Tiga har haft rygende travlt de sidste par år med at remixe stort set alle, der har været værd at remixe: Scissor Sisters, LCD Soundsystem, Mylo og Depeche Mode. Men nu har Tiga endelig fået skruet sit debutalbum sammen med hjælp fra belgiske Soulwax og svenske Jesper Dahlbäck. Vokalen står Tiga i høj grad for, hvilket ikke er med til at trække op – hans stemme ligger ikke langt fra pladecoveret og er glat og ligegyldig. På samme måde som Tiga blev inviteret til at synge på Richard X’s “You (Better Let Me Love You X4) Tonight”, burde han måske have ladet andre bidrage med vokaler.
Tiga har tidligere udgivet en række fine 12″ere, hvor han succesfuldt fusionerede ren house med lyden af elektro. Og det er da også de dansevenlige numre på Sexor, der er bedst. “(Far From) Home” har et insisterende beat og er med sin klare melodi nærmest et dansabelt popnummer.
“You Gonna Want Me” er mere houset, men har stadig en harmonisk tone, som ikke er monoton. Der er dømt dans – også i “Good as Gold”, der med sine over syv minutter er en flot opvisning i Tigas styrke. Nummeret bygger langsomt op, har det rette tempo til clubbing og varierer fint med beat-breaks.
Ind imellem er der også mange kiksere som den underligt anakronistiske blanding af dance og rap i “Louder Than a Bomb”. Og de langsomme balladelignende “Down in It” og “The Ballad of Sexor” fungerer hverken i sig selv eller som del af albummet. Tigas vokal kan simpelthen ikke bære manglen på tempo. Coverversionen af “Burning Down the House” er mildt sagt heller ikke god.
Tiga kan måske nok levere en vare, som i flere tilfælde rykker på dansegulvet. Det gør han flere steder på albummet. Men en mere kras produktion og bedre numre end bare rundgange baseret på bas og beat havde gjort Sexor mere interessant og ikke bare et album, som minder om en ujævn opsamling.
