Gangway gjorde det, ONBC gør det, og Feel Freeze gør det også: tager den pæne popmusik og gør den klogere. Popsangenes tekster har lidt mere indvirkning end retoriske spørgsmål som »Er du model?«, men de formår at forblive festlige og samtidig levere seriøse budskaber. Hos danske Feel Freeze handler det især om frigørelse, eller som de selv formulerer det i deres pressemateriale; »(..) at give slip på forestillinger om og forventninger til hvilke køn, der hører til hvilke kroppe, hvilke seksualiter der hører til hvilke mennesker, og hvilke kroppe der kan begære hvilke kroppe.«
Feel Freezes nye album passer til dansegulvet, og så er den god at have ørerne, når man går rundt i gaderne. Forleden gik jeg hen ad en kedelig, grå gade i København. Med Feel Freeze i ørene blev bybilledet dog lidt mindre gråt, og det kolde efterårsvejr lidt lunere.
Inden jeg går i dybden med Feathers & Scars, bliver jeg næsten nødt til at beklage mig over singlen “Let Go!”, der er en anstrengt tur på dansegulvet. Trommerne spiller et uopfindsomt four-on-the-floor beat, og sangen er mest af alt en formularisk popsingle. Den virker ikke på mig — i hvert fald ikke musikalsk. Den er for generisk, og man har hørt det hele før.
Men nu har den sure mand så talt færdig, for resten af albummet er straks bedre. Resten af albummet fremstår nemlig som en lysende stjerne af et popalbum, der rummer følelser og et sjældent musikalsk overskud. Det er spækket med stærke melodier, smilende tekster og legesyge popnumre. Feel Freeze er i samme stil som Chinah, men hvor Chinah ligger i den lidt tungere, mere triste ende af følelsesskalaen, lyder Feel Freeze mere frigjorte og forelskede. På Feathers & Scars er det den modige kærlighed, der er temaet.
Den følsomme “Heroes” har en melankolsk stemning, der går lige i hjertekulen. »I grasp for my last breath as a girl« synger Raymonde Gaunoux, og jeg længes efter, at flere af albummets sange lyder sådan. Feel Freeze har selv skrevet om sangen: »Sangens narrativ udspiller sig fra Rays perspektiv, og hans tanker om transitionen fra hans gamle selv til hans nye selv. “Heroes” er sangen om et liv og en virkelighed i skabet og om at føle sig låst inde i bokse, som man ikke trives i.«
Der er mange bokse, og der er mange faste roller, som samfundet låser os fast i. De kasser kan vi gøre oprør imod, og måske vil sange som denne inspirere nogle derude til at slippe fri. Selvom “Heroes” har et stærkt, følsomt udtryk, bliver det aldrig sukkersødt. Det er en ærlig og reel sang, der står tilbage som albummets stærkeste. Den følges op af den mere festlige “First Dream”, og selvom synthesizeren ikke er så skarp, er det umuligt at sidde stille til så intelligent dansemusik.
Vokalerne er dog det mest vellykkede på albummet, der ikke altid har de rette instrumenter kørende. Der bliver spillet synthesizer, bl.a. en gammel Jupiter-4, og der bliver leget med mange lag og idéer. Jeg savner dog lidt en lidt mere varireret instrumentering, da synthesizere og trommer gør albummet elektronisk på den lidt flade måde. Feathers & Scars er den type album, der har gode idéer og budskaber, men ikke helt kan levere variation numrene i mellem. Kan du leve med det, så lad albummet blive hørt på dansegulvet, i radioen, på den grå gade, og bliv overrasket!
