Nyheder

First Floor Power går i studiet til november

Svenske First Floor Power er efter en lang pause klar til at gå i studiet til november.

Det skriver sanger Karl-Jonas Winqvist i en mail til Undertoner. Og han glæder sig til indspilningerne: “Det känns oerhört spännande,” skriver han.

Karl-Jonas Winqvist har i mellemtiden siden seneste First Floor Power-album Nerves haft travlt med sit solo-projekt Blood Music, og ligeledes har Jenny Wilson haft stor succes med sit debutalbum under eget navn.

Men da Jenny Wilson netop er blevet mor igen og er i gang med endnu en soloplade og en turne, er hun trådt et eller to skridt tilbage fra First Floor Power. Hun medvirker på det kommende album, men hendes søster Sara Wilson kommer til at synge mere end tidligere.

“Det kommer att bli fint,” skriver Karl-Jonas Winqvist om albummet. Og det tror Undertoner selvfølgelig på – det bliver helt fantastisk.

Leave a Reply