Nyheder

Swearing at Motorists forærer livealbum væk

I starten af 2006 udgav den amerikanske duo Swearing at Motorists albummet Last Night Becomes This Morning. En stor portion af numrene på den ligefremme, stramt disponerede rockplade blev indspillet, da Doughman lige var flyttet til Berlin. Og det kan høres ganske tydeligt i tre af numrene.

De er nemlig optaget i den berlinske undergrund, hvor duoens kreative drivkraft, Dave Doughman, gik ned nogle aftener for at indspille numre, når trafikken var ved at falde til ro. Han var vild med lyden på de affolkede stationer og satte sig for at indspille så gode versioner af sine nye sange, at de kunne komme med på det næste album.

En aften tog han mod til sig og sneg sig ned på en station efter lukketid, så han kunne indspille i fred. Det lykkedes ham at indspille omkring en times musik, før politiet bad ham om at forlade stedet.

De optagelser giver Swearing at Motorists nu gratis væk. Indtil d. 2. november kan Exile on Gipsstraße nemlig downloades hos Secretly Canadian.

Leave a Reply