Koncerter

Choir of Young Believers, The Dø, 03.07.08, Roskilde Festival

[Mikkel Arre og Lasse Dahl Langbak]Choir of Young Believers, 03.07.08, 18.30, Pavilion
Sidste år leverede danske Choir of Young Believers en fin koncert på Pavilion Junior-scenen. I år var Jannis Makrigiannis og resten af koret blevet lukket ind på selve festivalen – og kvitterede med en endnu bedre koncert. De i alt otte musikere er blevet mere sammenspillede som band i løbet af det forgangne år, og i og med at Makrigiannis’ tæft for at skrive tidløse sange ikke er aftaget, var vejen banet for en god oplevelse.

Generelt maler Choir of Young Believers mestendels med mørke klangfarver, og en tekstlinje som »winter is hell« var ganske betegnende for musikkens stemning: en skrøbelig nedtrykthed, der er så tilpas afdæmpet, at den aldrig bliver et åg over skuldrene.

Foto: Kasper Troels Nørregaard, www.comeondieyoung.dk

“We Talk on the Phone” var et fint eksempel på bandets formåen. Den i forvejen tålmodige sang var sat længere ned i tempo end originalen, men qua samspillet mellem de klagende violin- og cello-toner og de ganske pågående trommer antog sangen et nærmest manende udtryk. Også den noget mere luftige “Why Must It Always Be This Way?” viste fornemt, hvor varieret et udtryk Makrigiannis og hans band giver de blide, men aldrig ufarlige sange.

Den helt store oplevelse var dog Makrigiannis’ yndefulde og vemodige stemme, der gang på gang ramte tonerne klokkerent og sang klangfuldt og rørende. Hans milde, temmelig kejtede fremtoning kunne have været et varsel om nervøsitet, men uanset musikkens intensitet var han sikker i sin stemmeføring.

Man kunne så have ønsket sig, at strygernes lydniveau var tilpasset lidt bedre, og ved et første ørekast lyder Makrigiannis’ nye sange trods alt så meget som hinanden, at det var svært helt at adskille dem. Men det er immervæk mindre anker mod en koncert, der sluttede så smukt med en langstrakt sang, der både midtvejs og til slut bød på et smukt brusende klimaks, hvor strygere og vokalharmonier plantede en fin lille klump i halsen.
(MA)

Karakter:  

The Dø, 03.07.08, 20.00, Astoria
»We are the Dø (udtalt [dō]) – not the heavy metal band,« lød fra Dan Levy et kort stykke inde i koncerten med henvisning til bandnavnet, der i en danskers ører lyder som et dårligt metalnavn. Metal var da heller ikke en genre, der var til at spore i den franske duos pulserende folkpop. Men med den rørende akustiske ballade “(Stay) Just a Little Bit More”, der afrundede koncerten, som en undtagelse var der langt mere smæk på bandets optræden end forventet.

The Dø består af Olivia B. Merilahti og Dan Levy, og de var på scenen charmerende og i konstant bevægelse. Med sig havde de en trommeslager, der nærmest var buret inde i en stor spiralformet uro, hvorfra der hang klokkespil, bækkener og andet slagtøj. Det kom dog kun i brug i de afdæmpede øjeblikke. Tilgengæld var hans trommespil dunkende rytmisk gennem hele koncerten. Det skabte en god bund i The Døs poppede melodier og under Merilahtis skønne vokal. Hun opviste i det hele taget en imponerede kontrol over sin stemme og forfaldt aldrig til det hysterisk teatralske.

Koncertens eneste regulære lavpunkt kom, lige da The Dø havde fået tag i publikum og blev overdynget af et velfortjent stort applaus. Et nyt nummer blev præsenteret, og det satte trods en catchy, uptempo passage en kæp i hjulet på koncertens fremdrift. Som helhed var denne nye The Dø-komposition for rodet og med støjende synthflader og hvirvlende bækkener alt for fokuseret på at skabe et atmosfærisk udtryk.

Det nåede heldigvis ikke at blive kedeligt for alvor. The Dø fik hevet sig selv og publikum op i gear og leverede et blændende sæt, der bød på hiphop-agtige råbevokaler, en fremragende fremførelse af det uimodståelige hit “On My Shoulders” og en forførende version af Gnarls Barkley-hittet “Crazy”.

Alt i alt blev man under koncerten draget af Merilahtis skønsang, mens kroppen blev påvirket af de markant pumpende rytmer og de to frontfigurers karismatiske sceneoptræden.
(LDL)

Læs også Undertoners anmeldelser af:
Choir of Young Believers: Burn the Flag EP
Choir of Young Believers: This Is for the White in Your Eyes

Karakter:  

Leave a Reply