Plader

…And You Will Know Us by the Trail of Dead: Festival Thyme EP

Skrevet af Mads Jensen

Et enkelt lyspunkt på …And You Will Know Us by the Trail of Deads seneste ep er ikke nok til at opveje indtrykket af en grå, uformelig masse af en plade. Den efterlader intet indtryk og er, set i lyset af den efterfølgende fuldlængdeudgivelse, en helt og aldeles ligegyldig plade.

Denne anmeldelse har været alt for længe undervejs. Det er naturligvis min skyld, men jeg synes dog ikke helt, man kan lade …And You Will Know Us by the Trail of Dead slippe for skyld i den forbindelse. Når man laver noget så kedeligt som Festival Thyme, så er det ikke let at sige ret meget om den, hvilket gør mit job svært.

Pladen er ikke dårlig som sådan, men den er gabende kedelig. Jeg kan høre den og inden for få minutter have glemt, jeg har hørt den. Den efterlader intet indtryk, men mens man hører den, gør den heller ingen skade.

Det starter ellers ambitiøst nok. Det vil sige, prætentiøst er nok nærmere ordet. Det er selvfølgelig en del af pakken, og der er heller ikke noget galt med en god gang artrock, hvis det ellers bare er nogenlunde indlevende. Det er det her ikke. ”Bells of Creation (Machete Mix)” har en langsomme rytme, masser af trommer og et tungt og eksplosivt omkvæd, men alligevel lyder det ikke så bombastisk og episk, som det burde. I stedet lyder det bare en smule irriterende, fordi der sker så meget i lydbilledet, samtidig med det er for kedeligt til, at man orker leve sig ind i det.

Andet nummer fortsætter i nøjagtig samme rille. På titelnummeret skifter de så gear og leverer noget, der mest af alt minder mig om en akustisk Oasis-sang. Det er stille og roligt og ikke enerverende som de to første sange. Til gengæld kan man sige sig selv, at noget, der minder om en akustisk Oasis-sang, heller ikke oser af originalitet.

Først på ep’ens allersidste skæring finder man noget interessant. Her bliver støjen så intens, at man bliver revet med. Man kan ikke bare ignorere den, som det er så naturligt at gøre på de andre numre. Selv klaveret larmer som ind i helvede, og de tunge trommer giver nummeret et drive i stedet for bare at gøre det gumpetungt som på åbneren. Hvis man hører det rigtig højt, som man bør, kan man simpelthen ikke undgå at blive revet med.

På trods af sidste nummers kvaliteter forbliver helhedsindtrykket ret svagt. Jeg bliver simpelthen ikke bevæget af Festival Thyme på hverken den ene eller den anden måde. Set i lyset af at denne ep skulle fungere som en form for teaser for The Century of Self, må den siges at være ligegyldig, idet den ikke i sig selv er interessant og derfor heller ikke vækker nysgerrigheden i forhold til det efterfølgende album.

Jeg kan kun håbe, at …And You Will Know Us by the Trail of Dead glemmer karakteren lige så hurtigt, som jeg glemmer denne ep.

★★☆☆☆☆

Leave a Reply