Nyheder

Download nyt nummer med Dirty Projectors

Gratis musik til mennesker med hang til skæv pop
dirty projectors
Det skæve new yorker-band Dirty Projectors er efterhånden klar med deres opfølger til Rise Above, som Daniel Flendt Dreesen gav 6 U’er pga. deres temmelig frie fortolkning af Black Flags klassiker Damaged.

Albummet kommer til at hedde Bitte Orca og bliver sendt i handelen 9. juni. Men allerede nu kan man høre deres single “Stillness Is the Move” ved at downloade den ganske gratis hos Domino.

Det kræver godt nok, at man melder sig til Dirty Projectors’ nyhedsbrev. Men hey, lidt kvalitet skal der da være i den strøm af spam med tilbud om penis-forstørrelse og lykønskninger med, at du har vundet flere millioner i et lotteri, du aldrig har deltaget i.

Leave a Reply