Foto: Photo: David McGough/Time & Life Pictures/Getty Images
»I think I told you. I’m a lover not a fighter.«
(fra balladen “The Girl Is Mine” på albummet Thriller).
Kl. ca. 05.00 i nat, 26. juni, tikkede en sms-besked ind med den sørgelige besked, at musikverdenen var blevet et ikon fattigere. Kongen af pop, Michael Jackson, var erklæret død efter et hjertestop kl. 14.26 (kl. 23.26 dansk tid), kun 50 år gammel og blot få uger før, at han skulle igangsætte sit maraton af et comeback, der både inkluderede et nyt album og ikke mindst touren “This Is It”, hvis titel syntes at indikere, at karrieren lakkede mod enden. Efterspørgslen var enorm, og de 10 koncerter, der var planlagt i begyndelsen, blev udvidet til intet mindre end 50 koncerter i London i løbet af 2009-2010. Også disse blev lynudsolgt på ingen tid.
Efterspørgslen efter at få billet til disse koncerter siger noget om den popularitet, Michael Jackson havde. Han var en levende legende. Intet mindre. Og har man været så heldig at være til en af hans koncerter, ved man, at det var med god grund. Koncerterne var festfyrværkerier af dansable fire-starters, smukke ballader og et udstyrsstykke af rang. Der blev ikke sparet på noget, hverken guldtøj, uniformer, lys- og lydeksplosioner, dansere – eller ham selv for den sags skyld. Passion, intensitet, underholdning, show, flyvende entrances, overraskelsesmomenter… you name it – det hele var til stede.
Bl.a. i kraft af sin evne til at performe vil Michael Jackson altid være et enestående fænomen i mine øjne. Det kan hans mange personlige nedture, problemer og kontroversielle adfærd ikke ændre på. Han delte vandene, ikke mindst i kraft af sine ekstravagante livsstil og anklager om børnemisbrug, men som en af verdens mest sælgende (hvis ikke den mest sælgende) kunstnere, er det ikke til at komme uden om, at han – fra han var blot fire år gammel – har været en central og afgørende figur i de sidste 50 års populær- og musikkultur – på linje med navne som f.eks. Madonna og Prince.
Historien og myten om Michael Jackson er velkendt, og der er i denne stund ikke grund til at ridse de mørkere sider op. Uomtvisteligt og værd at huske i al evighed var, at Michael Jackson var et særdeles unikt musikalsk talent, både hvad angår hans beherskelse af forskellige instrumenter og hans evne til at skrive fængende popmusik og -tekster. Og så var der jo den stemme… der ganske enkelt var prikken over det perfekte i. Bare lyt til numre som “Baby Be Mine”, “Billie Jean”, “Human Nature”, “The Way You Make Me Feel”, “Man in the Mirror” eller “Bad”. Hvis noget sådant findes, så er det her perfekt pop, og jeg kan på ingen måde sige mig fri for at lade hans stemme omfavne mig. Oven i alt dette kommer selvfølgelig, at han var med til at sætte nye standarder for musikvideoer i begyndelsen af 80’erne – hvem husker ikke den fantastiske musikvideo, der ledsagede “Thriller”?
Det er med stort vemod og stik i hjertet, at jeg må konstatere, at Michael Jacksons liv nu er forbi, og der er ingen tvivl om, at det er stort tab, musikverdenen har lidt. Selvom hans fald fra tinderne har smertet og været tragisk at følge, vil Michael Jackson altid stå som noget af det største inden for pop – uanset hvilke navne, der måtte skyde op i fremtiden. Med det fantastiske og gåsehudsfremkaldende album Thriller kørende i baggrunden er der meget lidt tilbage at sige: R.I.P., Jacko – og tak for alle de fantastiske oplevelser, du har givet mig.
