Nyheder

Choir Of Young Believers, Ice Cream Cathedral m.fl. til svensk-dansk festival

Öresundsfestival offentliggør i dag syv nye navne.

20120420-ChoirOfYoungBelivers-SteffenJoergensen_MG_2236-620x413

Choir of Young Believers spiller på Öresundsfestival. Foto: Steffen Jørgensen

Öresundsfestival offentliggør i dag syv nye navne, der skal spille i Malmø d. 30.-31. maj. Det gælder Choir  Of Young Believers, Ice Cream Cathedral, Chorus Grant, Eternal Death, Nicole Sabouné, Sylvester Schlegel og Sista Bossen. Lineuppet tæller allerede lovende navne som Baby In Vain, Sleep Party People, Den Sorte Skole og Feivel.

Öresundsfestival er en ung tilkommer til sommerens række af festivaller – i år afholdes festivalen for tredje år i træk, og formålet er at vise, hvad der rører sig på begge sider af sundet samt styrke det musikalske samarbejde mellem Danmark og Sverige. Festivalen kommer da også vidt omkring med et bredt lineup af både danske og svenske kunstnere.

Og har du længe overvejet, om du skal købe billet, men ikke rigtig kunne tage dig sammen, er i dag måske dagen, du skal rykke: Nu kan du nemlig få en samlet billet med transport (Kbh-Malmø) for 290 kr. Læs mere på her.

Leave a Reply