Sidste sommer anmeldte Undertoner debutudspillet John Shade, Your Fortune’s Made fra amerikanske Fol Chen. En anmeldelse, der resulterede i en mildest talt uimponeret konklusion.
Vi kan lige så godt få det overstået med det samme: Mange af de kritikpunkter, der plagede Fol Chens første udspil, går igen på deres anden plade. Eftersom min kollega så glimrende får fremlagt svaghederne ved musikken på Fol Chens første plade, vil jeg anbefale at læse den, og i stedet vil jeg her fokusere på de punkter, jeg lagde specielt mærke til ved The New December.
Positiv fremgang er heldigvis at spore, så lad os starte med dem, så det hele ikke bliver et langt surt opstød.
Der er blevet skruet ned for de voldsomt irriterende synthtemaer. Dermed ikke sagt at de ikke er at finde, træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. Jeg kan også sige det på en anden måde: Den første udgivelse blev kritiseret for ikke at indeholde et eneste godt nummer. Dette er ikke tilfældet med efterfølgeren. Det ærgerlige er så bare, at pladens bedste nummer også er pladens første.
“The Holograms” er et aggressivt dynamisk spil mellem trommer, electrostøj og et markeret klaverriff. Noget megahit er det ikke, men det fænger – uden at være genkendeligt. Og afslutningsnummeret, “The New December”, opnår med sin slideguitar og henslængte, næsten hviskende sang næsten at blive en behagelig oplevelse.
Men derefter falder Fol Chen stort set tilbage i samme rille som på debuten. Problemet med musikken er, at bandet ofte forsøger at favne bredt i deres valg af kompositioner uden at have en rød tråd. Enten bliver lydbilledet alt for udstrakt og uoverskueligt, eller også er det afpillet og simpelt. Og i begge tilfælde virker musikken usammenhængende og ofte irriterende, specielt når synthtemaerne kommer på bordet og endnu en gang resulterer i »uligevægt og klodsethed,« som Andreas K. Rasmussen skrev i sin anmeldelse af John Shade, Your Fortune’s Made.
Andet udspil ér bedre end den første, men det ændrer ikke på, at den fremstår som en burger lavet hos en bager – bollen er glimrende, men forvent ikke kulinarisk ekspertise, når det gælder indmaden. Jeg ser ingen grund til at gentage de oprindelige kritikpunkter, og eftersom Fol Chen selv kalder pladen Part 2, er en grad af fortsættelse også forventelig. På trods af en positiv udvikling vil det dog stadig kræve en fem-seks udgivelser mere, før vi når op på et niveau, der er værd at tale om.
