12 Poems og Sing Me the Silence I Once Used to Know er et dobbeltalbum – og dét i ordets bedste betydning. Første del, 12 Poems, udgør Aves 12 nyindspillede numre, mens Sing Me the Silence I Once Used to Know dækker over bandets rocksymfoniske samarbejde med Odense Symfoniorkester og Herning Kirkes Drengekor.
Jeg er personligt kun stødt på Ave én gang tidligere – på Loppen, hvor de spillede support for Lis Er Stille. Dog har det odenseanske band gjorde sig især bemærket ved SPOT 2009, og siden er der med spænding blevet set frem til debutalbummet. Dengang leverede Ave en koncert, der gav strålende anmeldelser såvel herhjemme som i udlandet.
Det er slående, hvordan de tolv numre på 12 Poems er enkle, men på samme tid både alsidige og mangeartede. Samtidig er det tydeligt at Ave vægter stemningsindtrykket og det melodiske lige højt. Tekstuniverset er bygget over engelske digte fra 1500 til 1900-tallet, og dette er i høj grad medvirkende til at give en dyster og alvorsfuld atmosfære. Alene Dennis Winterskovs vokal og den støvede, lysende guitar lader til at gøre forsøg på at bryde denne atmosfære og skabe sit eget lys. Originaliteten er aldrig overvældende, men derimod er fornemmelsen for, og evnen til at skabe god og alsidig rock bemærkelsesværdig. “Death Thou Shalt Die” er et klassisk rocknummer med et fængende omkvæd bygget over en ikke videre original, men ikke desto mindre rigtig god rockmelodi. Dette er hele vejen igennem meget sigende for Aves debut. Nummeret med den utraditionelle titel ”/watch/?v=mBpPioBKDJM”, som henviser til en video på Youtube, bærer med sit enkle klaverspil en slående lighed med Ennio Morricones hypnotiserende “Carillon” fra Sergio Leone-filmen “For a Few Dollars More”.
Sing Me the Silence I Once Used to Know på cd 2 er Aves samarbejde med Odenses Symfoniorkester og især dets leder Finn Schumacher. Pladen strækker sig fra “Part I” til og med “Part VII”. Eksperimentet lykkes til tider rigtig godt, men desværre er der også steder, hvor man kunne have ønsket sig lidt mere selvkritik fra fynboerne. Blandingen af symfoniorkester og rockband giver lytteren en række storladne rocksymfonier, der dog lidt for ofte bliver for meget symfoni og for lidt rock. I bund og grund forstår jeg ikke, hvorfor Ave vælger at udgive disse to værker sammen, idet den første del vil stå langt stærkere alene.
Ave leverer utvivlsomt et kvalificeret debutudspil med det stemningfyldte 12 Poems, hvorimod Sing Me the Silence I Once Used to Know fremstår forvirrende i forlængelse med et rockalbum. 12 Poems mister noget af sin styrke og mystik, og evnerne kommer desværre til kort, når odenseanerne skal jonglere med både rock, symfoniorkester og drengekor.
Nu skulle en anmeldelse dog gerne handle om musikkens kvalitet og ikke om anmelderens manglende forståelse. Og Ave har vitterlig med sit første albumlavet en ikke alene rigtig god debut, men også en alt i alt stærk rockplade.
