Plader

Kloster: The Waves and Winds Still Know His Voice

Klosters nye album er fremragende. Intet mindre. Drømmende og dragende folk, der trækker lytteren med ind i musikken igennem flotte arrangementer og intimitet.

Når jeg sidder og kigger ned på min blok, er der et ord, der går igen mange gange. 11 gange, for at være helt præcis. Og det er ‘underspillet’. For selvom om musikken er fyldt med hele 17 forskellige musikere, der træder ind og ud af sangene, er der ikke noget storladent over den fjerde Kloster-plade. De flotte arrangementer bliver ikke for voldsomme og kvælende. Nej, de mætter én på en behagelig måde og skaber en varm og fredfyldt stemning, der flyder igennem hele pladen.

Mikael R. Andreasen, der er manden bag projektet Kloster, har virkelig luret den på The Waves and Winds Still Know His Voice. Hans hviskende stemme i de ypperlige melodier bliver hjulpet på vej af flere vokalister, der får musikken til at virke kraftfuld, selvom den egentlig er stilfærdig. De mange forskellige instrumenter, der også er blevet plads til, klæder hinanden helt eminent. Jeg er imponeret.

De akustiske instrumenter er gennemgående. Guitaren, celloen, klokkespillet, fløjte og ikke mindst saven tilføjer pladen mere af den indesluttethed, den også rummer. Pladen er klagende melankolsk i sit udtryk, selvom den på samme tid også indeholder megen kærlighed med temaet kristendom som det gennemgående.

Mange af teksterne tager udgangspunkt i den engelske mystiker Julian of Norwich (1342-ca. 1416). Under et sygdomsforløb oplevede hun en åbenbaring om Kristi kærlighed til hende, og denne er gennemgående i Mikael R. Andreasens tekster. Dog handler det hele ikke om Julian og hendes møde med Gud. Der er også blevet plads til, hvad der minder om en ren sang om uforløst og forlist kærlighed. Det et minut og 52 sekunder lange nummer “A Short Attempt” burde ramme plet hos både melankolikere og kynikere. Det ramte i hvert fald mig med sin bittersøde tekst og enkle, ligefremme udformning. Én mand, én kvinde: »I don’t intend a lot of words / I don’t intend to whine / a short attempt to let you know / that I have not been well.« Av.

De smukke melodier står pænt og venter på at komme ud af højtalerne. Lige under en times mageløs og rørende folk kan være meget at tage ind på én gang. Man skal høre albummet nogle gange, før det virkelig bider sig fast. Men når det så gør, er det heller ikke til at slippe igen. Det passer fremragende til gåture her i kulden. Så nu vil jeg tage noget varmt tøj på, ud af døren og så lade mig varme af The Waves and Winds Still Know His Voice, mens jeg trækker den friske frost ned i lungerne.

Cæcilie Jessen, der medvirker på pladen, har tidligere været skribent for Undertoner.dk.

★★★★★★

Leave a Reply