Nyheder

Ny video fra Thulebasen i samarbejde med Marie Moko Eline

Skrevet af Mia Ravn Bach

Danske Thulebasen har netop udgivet en spritny video til intro- og titelnummeret fra den anmelderroste, melodiske psychrockplade Gate 5.

Danske Thulebasen har netop udgivet en spritny video til intro- og titelnummeret fra den anmelderroste, melodiske psychrockplade Gate 5, der løb med hele fem U’er her på Undertoner. Videoen til “Gate 5” er udviklet i samarbejde med Marie Moko Eline, der måske er mest kendt for sin tidligere rolle som frontvokal i det hedengangne band Traening. I dag er hun sammen med Thulebasen en del af det eksperimenterende label Escho, hvor hun blandt andet har lavet intronummeret på multi-arkiv-pladen Æsjo, som Escho udsendte i 2010.

Se den lille fine sort-hvide kattevideo her!

Op til og efter udgivelsen af Gate 5 har Thulebasen haft travlt med at turnere Danmark og dele af Europa rundt. Gik man glip af efterårets koncerter, er der dog håb forude, da bandet forsætter deres lange tour indtil slutningen af maj. Særligt interessante bliver de tre planlagte koncerter, der afholdes i selskab med danske Causa Sui og italienske Father Murphey. Disse løber af stablen 7, 8 og 9. april i henholdvis Esbjerg, Aalborg og København.

Find arrangementerne og resten af spilleplanen på Thulebasens egen hjemmeside.

Leave a Reply