Københavner-duoen Dreamjockey er klar med sit andet album, Earthquakes, Religion and Heartaches. Her på siden har vi netop anmeldt det, og i morgen, fredag d. 29. april, udkommer det på vinyl og download via Divine Records. Pladereceptionen afholdes på den lille café Musiksmag på Nørrebro i aften, torsdag, hvorefter Dreamjockey drager på tour i Danmark og Tyskland.
Dreamjockey har tidligere trukket på gammel 50’er-rock, soul og mali-blues kombineret med akustiske beats og mellemøstlige rytmer. Earthquakes, Religion and Heartaches er en smule mere singer/songerwriter-orienteret med dominans af akustisk guitar og etniske trommer.
Vil du have en smagsprøve på det nye album, kan du høre hele skiven via bandets egen hjemmeside.
Nedenfor er det muligt at studere Dreamjockeys tourplan:
28.04 København (DK), Musiksmag (pladereception)
05.05 København (DK), Bar
13.05 Schwerin (DE), Grüner Flamingo
14.05 Kiel (DE), Prinz Willy
17.05 Berlin (DE) , Antje Öklesund
26.05 København (DK), Huset i Magstræde
17.06 København (DK), Start Festival