I weekenden kan du opleve sydeuropæiske vibrationer i København, når musikmagasinet Geiger inviterer til hele to koncerter med Mattia Coletti, der er én af Italiens førende folkartister og blandt andet kendt fra de tidligere projekter Polvere og Damo Suzuki Networks.
De to koncerter finder sted fredag den 23. og søndag d. 25. marts på henholdsvis Kaffebaren på Amager samt Huset i Magstræde. Søndagens koncert byder ligeledes på to danske navne, nemlig de psykedelisk folkinspirerede Own Road og singer/songwriter-projektet So Like Dorian.
Læs mere om arrangementerne på Geigers hjemmeside.