Jeg havde godt hørt om dem på forhånd, og om hvordan de for to år siden havde taget Barcelonas elektroniske festival, Sónar, med storm – til trods for al den skepsis der måtte have været over for tre østrigere, hvis minimalistiske og eksperimenterende techno stik imod normen bliver fremført på trommer, bas og guitar. Mine forventninger til aftenens koncert med Elektro Guzzi var derfor forståeligt nok så høje, at de alene kunne have løftet teltdugen, der udgjorde Cosmopols vertikale periferi.
Og hvis det havde været mine forventninger inden koncerten, kunne den føromtalte teltdug uden de store vanskeligheder sagtens være blevet sendt i kredsløb om jorden grundet det niveau, som forventningerne blev indfriet med. Hvad der, minutter før østrigerne gik på scenen for at give en lektion i elektronisk overlegenhed, havde været et vagt fremmøde, blev på et splitsekund mangedoblet til lige pludselig stort set at udfylde hele det enorme scenetelt og samtidig omdannet til én stor organisme – konstant i bevægelse til de evige 128 bpm, der pulserede ud af højtalerne.
Der var ingen samples og ingen loops, kun tre mænd, tight som ind i helvede, og den vestlige musikkulturs hovedinstrumenter, der via effektpedaler og anden modulation dannede grundlaget for aftenens traditionsbrydende technofest. Pauser var der heller ingen af, og i godt og vel en time kørte Bernhard, Bernhard og Jakob ufortrødent på til det euforiske publikums store jubel. Da det hele så var overstået, og Miles Cleret efterfølgende skulle agere pause-dj, var fredag aftens festende publikum på Cosmopol for alvor i gang takket være Elektro Guzzi. Ikke nok med at de både indfriede og overgik samtlige mine forventninger, de formåede også at få Cosmopol til at fremstå som meget andet end hashrygende hiphoppere og polioramte afrikanere og fremviste deres egen musik som et gennemført og fandens vanedannende alternativ til den computerdominerede technogenre.
Det er så usandsynligt befriende og tiltrængt med artister, der tør eksperimentere og gøre op med traditionerne. Og i aftes fik vi serveret elektronisk musik mere givende end noget, nogen button pusher nogensinde kunne have været i nærheden af at skabe.
