Under kunstnernavnet Levek gemmer Dave Levesque sig. Som barn sejlede han rundt med sin familie ude på havene. Her så han gamle Disney-VHS-bånd for at få tiden til at gå.
Hans musikalske løbebane startede tilbage i 2009 med a capella-coversange med stor indflydelse fra barndommens Disney-soundtracks. Siden har den lidt mystiske sangskriver og multiinstrumentalist indspillet sit debutalbum, Look a Little Closer, i Florida. Pladen bærer præg af både sommerstemningen ved Floridas kyster og en legesyg tilgang til musikken hentet fra de gamle VHS-bånd.
Dave Levesque har mange præferencer rent musikalsk, og det høres tydeligt på de 37 minutter, som Look a Little Closer varer. Fra den elektroniske, groovy albumåbner “Black Mold Grow” over bossanova-strandstemningen i “Terra Treasures” til den instrumentale og skævt melodiske indianerstamme-vibe i “Muscat Mingle”. Til tider kan al den genrejonglering godt virke lidt forvirrende, men hvis man hører godt efter og trykker repeat et par gange, går det op for én, at det meste har en rød tråd gennem sig. En lettere indadvendt patos gemmer sig i næsten hvert nummer.
“With a Slow Burn” har noget af den storladne indadvendthed i sig. Den begynder med fingerspillet akustisk guitar, der klimprer derudaf, mens en dyb trommelyd ligger i baggrunden. Nummeret udvikler sig stille og roligt, guitarspillet bliver intensiveret, og en skvulpende lyd af vand sammen med lette kantslag danner en rytmisk ramme for Levesques vokal. »Slow burning for a while / no daylight in weeks / but the sun still peaks,« synger han melankolsk og indlevende. Sangen bliver rundet af med en kæk, lys fløjte oven på det flotte guitarspil og rytmesektionen.
De steder, hvor Levek ikke formår at skabe det rum af sjælesyge følelser, fejler han desværre også på de andre parametre. Det gælder f.eks. den akustisk guitarbårne “Canterberry Bell”, der aldrig bliver mere end halvhjertet. Det samme er tilfældet for “St. Francis”. Et nummer, der lyder som en dårlig dag på jobbet for David Bowie. Også den stemmemanipulerede “Can’t Buy This Love” kører i rundgang uden at sætte spor hos lytteren. Begge numre er for “ufarlige” og tilbagelænede til at blive en oplevelse ud i melankoliens tåger.
Til Leveks ros skal det siges, at overvægten af numrene på Look a Little Closer faktisk er ret gode: f.eks. den poppede “French Lessons”, der med 80’er-retro-keyboard og ligeså syntheziser skaber en fængende rytme og melodi. Især omkvædet tager kegler med tåget vokal og seje elektroniske 80’er-impulser.
Endnu bedre er musikken og timingen på den repetitive, drømmevævede “Solemn Feeling Forever Healing”. Ordspillet ligger godt i munden, og ligeså gør sangen i ørerne. Elektroniske impulser og lyde starter sangen, mens en taktfast tromme slår. I baggrunden høres til tider lyst klokkespil, der rammer en perfekt melodi. Levesques stemme, der er mere doven end i de andre numre, messer afslappede ordene fra titlen. Og det bliver helt højtidligt fire minutter inde i sangen, hvor lydbilledet går over i en symfoni af elektroniske lyde. Bagefter skrues der ned igen, og tangentslag blander sig med guitarspil, mens en stemme sagte synger »uh-uh-uh«. Herefter lander sangen stille og roligt, og man efterlades med en stille eufori i kroppen.
Look a Little Closer er et godt udspil, der dog aldrig rigtig når et decideret flot niveau. Dertil er materialet for tyndt og helhedsindtrykket en kende for forvirrende, om end Leveks fine sange sniger sig stilfærdigt ind på lytteren.
