Johnny Marr, den tidligere guitarist i The Smiths, har offentliggjort, at han har et soloalbum på vej under titlen The Messenger.
Ud over at Marr er tidligere medlem af The Smiths, har manden også medvirket i bands som Electronic, The The, Modest Mouse og The Cribs. Dermed har guitaristen gennem tiden været optaget af mange musikalske projekter, hvilket er grunden til, at solodebuten indtræffer på et forholdsvist sent stadie i livet. Som Marr selv udtrykker det, er han nu klar til at forme sit eget band og fastslår, at: “This is my band now, and the frontman in my band has to play guitar. I do both.”
Førstesinglen er endnu ikke tilgængelig, men snart udsender Marr en forsmag på albummet. Nummeret hedder ”Lockdown” og tager sin lytter med på en tur tilbage til barndomsminderne og livet i det nordlige Wales.