Den danske folktrio Boho Dancer, der tilbage i 2011 var blandt vinderne af P3’s Karrierekanonen, har haft rigeligt at se til de senere år. Gruppen har bl.a. fungeret som opvarmningsband for Sort Sol og Cody og optrådt på adskillige festivaler, og så udgav de i 2012 ep’en Furry Skin, der fik fine ord med på vejen.
Nu er Boho Dancer så klar med debutalbummet Gemini, der byder på 11 skæringer i retningen af singer/songwriter, indiepop og freakfolk – her dog med et tydeligt nordisk præg, hvilket ikke mindst skyldes Ida Wenøes flotte og underligt skrøbelige vokal.
Det tog adskillige gennemlytninger, førend Gemini åbnede sig op og lod gruppens potentiale udfolde. Musikken er hverken skæv eller kompleks, men en lang række af sangene har brug for tid til at vokse. Der varieres undervejs mellem det afdæmpede og det energiske, hvilket fungerer ganske udmærket. Dog fremstår lydbilledet en smule fladt og noget poleret, hvilket gør det svært at dykke ned i såvel instrumentelle detaljer som melodistumper. Og det er ærgerligt.
Boho Dancer kan nemlig i den grad deres kram, og singleforløberen ”Fictional Reasons” viser gruppens fornemmelse for solidt indiepophåndværk. Der er tale om en yderst iørefaldende sang, der takket være energiske trommer og Wenøes kraftfulde vokal sparkes fremad og hurtigt driver ind i hovedet på lytteren, hvor den bliver siddende.
Som nævnt kræver pladen noget tid, men flere steder er det bestemt ventetiden værd. Det drejer sig bl.a. om ”Caldera”, der leder tankerne hen på Wye Oaks ”Civilian”, uden at det dog bliver nær så støjende. Ligeledes står den let melankolske ”Loving Creatures” enormt stærkt. Det er lyden af en kold, smuk efterårsdag, og selvom jeg ikke helt forstår hvorfor, så får sangen mig til at tænke på Søren Huss’ ”Du er”.
På den anden side falder en sang som den tunge og lidt skingre ”Slept on a Silver Platter” ikke så heldigt ud. Den kommer aldrig rigtig i gang og ender umotiveret i bulder og brag. Numre som de Bowerbirds-klingende ”Epicene” og ”The Clerk” indeholder begge overbevisende momenter, men er desværre noget ustabile og glider stille ud af bevidstheden.
Samlet set er det nu en overbevisende debutplade, som Boho Dancer leverer. Der er mangler, ja, men Gemini viser også, at gruppen har noget at byde på. Det er ikke overvældende, men potentialet er der. Igen må Wenøes flotte vokal fremhæves, men også gruppens varierede udtryk bør roses. Mulighederne er mange, og Boho Dancer kan det meste. Det bliver spændende at se, hvad den svære toer kommer til at indeholde.