Så langt øjet rakte, var de eneste uden regntøj på medlemmer af britiske Alt-J. Bandet havde nemlig den tvivlsomme ære at skulle spille på NorthSides Blå Scene, kort tid efter himlen for første gang havde åbnet sig over festivalpladsen, og cowboybukser og sommerkjoler blev skjult under regntøj i alle regnbuens farver. Mange søgte ly, hvor de kunne, men en vedholdende gruppe var ikke bange for regnen og stillede sig klar tættest på scenen for at byde Alt-J velkommen til bandets første koncert på dansk grund.
Det er helt forståeligt, at der var publikummer med store forventninger, der gerne trodsede regndråberne lørdag eftermiddag, for Alt-J er en af de stærkeste bookinger af nye navne på årets NorthSide Festival. Her var festivalen helt fremme i skoen og sikrede sig bandet, der er et af de nye spændende navne, der ikke for alvor er brudt igennem her til lands, men endnu fremstår sprødt og nyt.
Den britiske kvartet, der mødte hinanden på Leeds University, har fået stor anmelderros for debutalbummet An Awesome Wave, der udkom sidste år. Albummet kom også med i Undertoners top 20 over årets bedste udenlandske plader og sikrede senere Alt-J den prestigefyldte britiske Mercury Prize. Alt sammen velfortjent, for bandets lyd er detaljeorienteret, velkomponeret moderne musik, der låner især vokalelementer fra fortiden, men transformerer dem ved hjælp af originale ideer og nutidige beats.
Nogle anmeldere kalder det folk-step. Men kald det, hvad du vil, det er i hvert fald en type musik, der er meget vokal- og rytmebaseret. Det kom særligt til udtryk live på scenen denne lørdag. Mange passager med a cappella-sang fra bandets medlemmer blev sat i kontrast af – blandt andet elektroniske – beats, som f.eks. på “Interlude 1”. Hvis eftermiddagens tidligere koncert på samme scene gav ét bud på hvad arven fra Simon & Garfunkel betyder i 2013, gav Alt-J et andet.
Med blot en kort ep og An Awesome Wave i bagagen var der ikke det helt store bagkatalog at tage af, men det gik med et par covernumre. Blandt andet af Cliff Martinez/College & Electric Youths “A Real Hero”, der faldt i særlig god jord hos det danske publikum, der er blevet endog meget godt bekendt med nummeret takket være Winding Refns succesfilm “Drive”. En anden fanfavorit viste sig at være “Matilda”, som Alt-J gav os cirka halvvejs inde i sættet.
Selvom den silende regn i begyndelsen lagde en dæmper på koncerten, steg humøret i takt med, at Alt-J fik serveret deres numre, og regnen stilnede af. Den varme lyd og rytme i “Something Good” – et af de mere guitar- og klaver-baserede numre fra Alt-J – gjorde godt og fik publikum til at rykke med i takt. Alt-J’s kompositioner er lidt krævende og derfor svære på festival, men her lykkedes det især live.
Efterhånden som koncerten gik og den ikke havde været der endnu, blev det tydeligt, at Alt-J’s koncert måtte afsluttes med hittet “Breezeblocks”. Og sådan blev det – til publikums tydelige fornøjelse. “Breezeblocks” er i den grad bygget op om kontrasten mellem de afdæmpede vokalstykker og en aggressiv guitar-, klaver- og rytmesektion, og var således en passende afslutning på Alt-J’s første koncert i Danmark. Forhåbentlig bliver det ikke den sidste.
