Koncerter

Roskilde Festival 2013: Bwoy de Bhajan, 02.07.13, Apollo Countdown

Skrevet af Mikkel Arre

Der er ikke nødvendigvis særlig langt fra at være konsekvent til at være lidt kedelig. Den grænse dansede den danske producer Bwoy de Bhajan på gennem hele sin første Roskilde-optræden, og det var ikke uden fejltrin.


De første minutter af Søren Thygesen alias Bwoy de Bhajans debutkoncert på Roskilde Festival var det svært at høre, at der var tale om en koncert. Eller det kommer selvfølgelig an på, om selve dét at afspille musik for en forsamling kan regnes som en koncert. I hvert fald lød det unægtelig fuldstændig som at høre Bwoy de Bhajans debut-ep, 2032. Lydsystemet var noget større end derhjemme, men ellers var der ikke meget nyt under den sol, som lidt tøvende tog imod Apollo-publikummet.

Som udgangspunkt var det nu heller ikke noget problem, at den danske producer leverede ep-højdepunktet “Global Aztec Civilization” i en noget nær 1:1-gengivelse, for det er et glimrende bevis på, hvor dygtig han er. Blandingen af slæbende hiphopbeats, indiske tabla-finesser og fuglefløjtende regnskovsatmosfære er lige så forfriskende, som den er gennemarbejdet. Det er de færreste 18-årige, der allerede i så høj grad har en personlig og genkendelig stil, og det hele blev endnu bedre, da han i de følgende minutter koblede den indiske rytmik med tunge dub-basgange og helt simple ringende klokkemelodier, der sendte tankerne i retning af Plaid anno slut-90’erne.

Så legende blev Bwoy de Bhajans show dog aldrig, men det var absolut velkommen variation, at han efter et kvarters tid inviterede labelkollegaen Felix de Luca ind som gæsterapper. I sig selv vil nummeret ikke gå over i Roskilde-historien, men det var et godt tidspunkt at få noget afveksling. For jo længere der gik, og jo flere numre Thygesen hentede frem fra gemmerne, desto tydeligere blev det, at produktionerne lød ganske meget som hinanden.

De fleste af effekterne virkede hurtigt velkendte, og især de forskellige varianter af knasende beats – knækkende grene, splintrende glas, måske endda samplinger af sammenkrøllede plastkrus – blev en kende trættende. Og netop fordi Thygesens palet ikke er så stor, kunne han have hjulpet sig selv betydeligt ved ikke at spille en hel time.

Allerede efter en god halv time begyndte de vraltende basgange og det sløve tempo at stille store krav til publikums koncentration. Og selvom Bwoy de Bhajan herefter nåede at få besøg af en sangerinde og endnu en rapper, blev fornemmelsen af at overvære et lige rigeligt konsistent dj-set til et chillout-arrangement i en (mere end almindeligt ildelugtende) park hængende.

I og for sig fortjener Thygesen langt mere ros, end jeg giver ham her. Hans eksotisk klingende produktioner formår at kombinere dub-tyngde med glitrende detaljer, så begge dele står klart i lydbilledet. Havde han blot spillet en halv time, var jeg blevet efterladt med lyst til mere.

★★★☆☆☆

4 kommentarer

  • Tak for jeres andmeldelse.

    Dog vil jeg sige, at Roskilde kunstnere skal spille en time, ellers ryger armbåndet, og ens løn forbliver i deres hænder. (Og jeg ville for alt i verden da blive på festivalen!)
    Men at i kalder det et DJ-set, er en direkte fornærmelse. Det var det ikke.

    – Søren

  • Tak for tilbagemeldingen, Søren.
    Jeg hverken tror eller skriver, at det var et dj-set, men lad mig endelig uddybe: Jeg havde, efterhånden som koncerten skred frem, vanskeligt ved at engagere mig lige så meget i musikken, som jeg gjorde de første 20-25 minutter. Selv om du nok/forhåbentlig er uenig, var min oplevelse, at numrene var så ensartede mht. lydunivers og tempo, at de gled sammen. Det var rart, men ikke vigtigt at lytte til – sådan cirka samme oplevelse som at være til Stella Polaris eller lignende, hvor der ikke sker det store ved at vende ryggen til scenen i et par minutter eller falde i snak med nogen.

    Reglen om, at man skal spille en time, forstår jeg slet og ret ikke. Jeg synes virkelig, at festivalen gør nogle af de kunstnere, de booker, en bjørnetjeneste ved at insistere på, at de skal spille en hel time. Hvorfor skulle en koncert på 39 minutter ikke kunne være acceptabel/god/fremragende?

  • Helt fair!

    Det var ikke underholdene at se på, og jeg er da også lidt skuffet over at de insisterede på at jeg skulle “skjule” mit udstyr mens jeg spillede, bag det der store sorte stof gardin.
    Kunne have hjulpet lidt hvis folk kunne se hvad jeg lavede, men igen, det handler om musikken.

    Igen skal du også have tak fordi du kom og så det og anmeldte det. No hard feelings her fra, selvom vi er liidt uenige! (nu lukker jeg også røven og lader dig gøre dit arbejde ;)

    – Søren

  • Hej,
    At man får klippet sit armbånd hvis man ikke spiller 60 minutter er ikke rigtig. Det ville være en lidt drastisk handling. Udgangspunktet for en Roskilde koncert på Apollo Countdown er rigtig nok 60 minutter. Hvis en artist fra starten siger at han kun kan spille 40 minutter vil vi selvfølgelig se på det. Alt andet vil være mærkeligt. Metz som spillede inde på Pavilion, meddelte f.eks. fra starten af at de kun spillede 45 minutter og det er helt fair. Problemet opstår hvis man en uge før koncerten oplyser at man kun spiller x-antal minutter og vi har planlagt efter 60 eller 75 minutter det så mener vi at man skal forsøge at få den op i nærheden af det som er aftalt og som er underskrevet på kontrakten.

Leave a Reply